opskrifter

Page 3

54 articles in category opskrifter / Subscribe

DSC_0474 DSC_0476 DSC_0477 DSC_0495 DSC_0492Forleden aften biksede jeg det her sammen. Det er ikke noget særligt, men bedre end det meste fastfood, og det tager bare ikke meget længere tid at lave end det ville tage at hente en pizza. Føtex har en vildt god frisk økologisk fuldkornspasta, (som jeg glemte at tage billede af), men den giver lidt ekstra på nærings kontoen, selvom det er pasta, jeg tror der er 10g protein pr 100g. Og den smager tilmed dejligt og ikke mere grynet end almindelig hvid pasta, tværtimod er den mere fyldig. Mine pastaretter opstår lidt efter årstiden, og udgangspunktet for denne var ærter og så en rød pesto som fuldstændig fører mig tilbage til min barndoms italiensferier. Den milde ærtesmag spiller fint op imod den søde peberfrugtesmag. En rigtig sommerret!

Du skal bruge:

  • et stort løg
  • en stor sød rød peber (de aflange)
  • friske ærter, så mange du orker at bælge
  • olivenolie
  • rød pesto calabrese
  • parmesan
  • en pakke frisk fuldkorns båndpasta

Hak løg og peberfrugt forholdsvis fint. Steg det stille og roligt sammen på middelvarme i olie, til løgene er klare og det søde rigtig kommer frem i peberfrugten. Kog i mellemtiden pastaen, og vend den med pesto. Anret på tallerkener, pasta⇢grønt⇢parmesan (så hurtigt som muligt parmesan på det varme så den smelter lidt) og til slut ærter. Voila! Easy peasy, meget lækkert og med en ok mængde grønt i. Og så er farverne bare så flotte sammen…

DSC_0486 DSC_0478 DSC_0479 DSC_0483 DSC_0492 DSC_0497DSC_0495Hvis man vil nyde jordbærsæsonen i form af en jordbærkage, men ikke gider bagernes med de tvivlsomme råvarer (eller betale 39 kr for en lille i Penny Lane), kan man jo bage sin egen. Det gjorde jeg i weekenden og den blev fantastisk god! Nok den bedste jordbærkage jeg nogensinde har smagt. Bunden er dejlig mazarin-agtig og lidt chewy, men alligevel heller ikke for tung og så slipper man for mørdejs besværet. Og cremen er så lækker frisk! Lige noget for en som mig, der elsker alt det citrus-syrlige… Og så er det jo en nem måde at lave creme på, ved ‘bare’ at røre lækkerier i mascarpone.

Jeg fulgte denne opskrift, men har så tilføjet et lag mørk chokolade, det hører sig til en jordbærkage, synes jeg… Og så brugte jeg kun 100g marcipan fordi jeg gerne ville have en økologisk, der kun var i 100g’s pakker og så synes jeg alligevel lige det blev for dyrt at skulle købe 2 stk… – men bunden blev altså god alligevel. Den bliver nok bare ekstra god med mere marcipan. Kvinden jeg har stjålet opskriften fra brugte Summerbirds marcipan og det må være det lækreste! Det vil jeg prøve en anden gang.

Du skal bruge:

    • 150 g marcipan
    • 135 g sukker
    • 100 g smør, blødt
    • 2 store æg
    • kornene af 1/2 vanillestang
    • 40 g havregryn
    • 40 g hvedemel

100g mørk chokolade 70%

  • ca. 300 g friske danske jordbær, halverede

Mascarponecreme:

  • 250 g mascarpone (en bøtte)
  • skal og saft af 2 økologiske lime
  • 2 spsk flormelis
  • kornene af 1/2 vanillestang

Forvarm ovnen til 175 grader. Ælt sukker, marcipan og blødt smør sammen med hænderne. Tilsæt herefter æggene og ælt videre med hænderne – dejen skal ende ud med at minde om en creme (jeg æltede det hele på Kitchen Aiden med det flade piskeris, det fungerede fint). Bland vanillekorn, havregryn og hvedemel, og rør det i dejen. Hæld dejen i en bagepapirsbeklædt springform på 22 cm og bag den i 25 min., eller til den er let gylden og lige præcis gennembagt. Lige når kagen er taget ud af ovnen kommes chokoladen direkte på, så vil den hurtigt smelte og kan smøre og fordeles i et jævnt lag udover kagen. Lad kagen køle helt af (stil den evt i køleskabet). Rør cremen sammen og kom den på kagen, og pynt med de halverede jordbær.

…en frisk og meget fyldig, men alligevel ikke for tung, sommerlig jordbærkage…

Måske den bedste jordbærkage!

DSC_0403DSC_0391DSC_0084 DSC_0088 DSC_0099 DSC_0101 DSC_0389 DSC_0397 DSC_0374 DSC_0393Forrige fredag ankom vores weekend gæster lige til eftermiddagskaffetid, så tænkte jeg ville bage en kage. Tiltuskede mig derfor min mors opskrift på æblekage, som bare er vildt god. Den er old school og ikke spor sundere eller med nogle nymodens ingredienser, men smagen er i top, rar og nostalgisk. Det jeg synes gør den særlig god er konsistensen, måden æblerne bliver bagt på, den kraftige smag af kanel og den friske raffinerede tilføjelse af citron. Kanel og citron er to af mine absolut yndlingssmage!

Du skal bruge:

100 gr. smør der smeltes og afkøles
4 æg
400 gr. sukker
300 gr. mel
2 dl mælk
3 tsk bagepulver
Revet skal af 1 øko citron
4 æbler
100 gr. sukker
1 spsk kanel
50 gr. koldt smør
Æg og sukkker piskes skummende. Mel, bagepulver og revet citronskal blandes. Melblandingen røres i æg og sukkerblandiningen. Det smeltede smør røres i dejen og til sidst mælken.
Blandingen hældes i en stor bradepande eller et ildfast fad.
Æblerne skrældes og skæres i tynde både og vendes i blandingen af sukker og kanel, derefter stikkes de ned i kagen i tætte rækker. Til sidst lægges det kolde smør i tynde skiver ovenpå kagen.
Bages v/ 175 gr. i 40 min. – men tjek lige om den er gennembagt, min fik mindst en time, måske fordi mit fad var lidt for småt så den blev det højere…
Server med vanilieis, cremefraiche, flødeskum eller skyr alt efter temperament.
Velbekomme!

DSC_1209 DSC_1225 DSC_1228DSC_1230 DSC_1232    I kender måske til de her sunde pandekager man kan lave helt uden mel og sukker? – til jer der ikke gør, skal I altså lige have tippet og opskriften! For de er så hyggelige og helt uden noget dårligt i. De er baseret på most banan og æg. Hvis man kan lide kokos, kan man tilføje det som en form for mel. Kokosmelet er med til at søde dem, og gør dem lidt grovere (tjek iøvrigt bag på kokosmelposerne, der er stor forskel på hvor meget kulhydrat og protein der er i. Den grove fra Urtekram er vist den med mindst kulhydrat i). Sød med vanilliepulver og kanel …mmm masser af kanel… Som pandekage garniture kan man tage en klat skyr, og diverse bær, nødder + lidt honning eller ahornsirup. Så godt altså. Her kommer opskriften:

pr person:

  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • 2 spsk kokosmel
  • kanel
  • vaniliepulver
  • evt citronskal fra en øko citron
  • et nip salt
  • smør til stegning
  • en klat skyr
  • ahornsirup eller honning
  • bær, nødder

Mos bananen og kom æg, kokosmel og krydderier i. Rør godt sammen. Steges i smør på panden i en 3-4 klatter til de er helt faste og godt gyldne. Smør dem evt med nøddesmør. Top med en klat skyr, bær, ristede nødder osv.

Velbekomme!

…oplagte at lave på sådan en fridag. Vi går og gør klar til at et vennepar fra København kommer og blir weekenden over. Så hyggeligt! Håber også I nyder miniferien:)

DSC_0784 DSC_0795Frokosten er det måltid der giver størst udfordring som vegetar. Man smækker ikke bare et eller andet kødpålæg på en skive rugbrød. Man må finde proteinkilderne et andet sted. De bedste ting kræver lidt forberedelse som fx hummus og bønnesalater. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide en rugbrødsmad. En dejlig kombi som underlag til pålæg er pesto og skiver af æble. Det smager godt under æg, og som her med gedeost. Gedeost giver ligesom mere fylde og pondus end andre oste. Denne mad er faktisk lidt en chevre chaud på rugbrød;) Nødder er jo bare altid godt og bidrager med sunde fedstoffer og længervarende stabil mæthedsfølelse.

Til sådan en lækkerbisken af en rugbrødsmad skal du bruge:

  • en skive rugbrød
  • grøn pesto
  • æble i skiver
  • salat (blandet, rucola eller spæde spinatblade)
  • gederulleskiver
  • ristede valnødder
  • små dryp honning eller ahornsirup
  • salt og peber

Rækkefølgen giver vel næsten sig selv ☺

Velbekomme!

DSC_0778 DSC_0779 DSC_0793 DSC_0803DSC_0818DSC_0772DSC_0787DSC_0818DSC_0770DSC_0776 DSC_0777Synes det er hyggeligt med et lille køkken projekt, når man har sådan et par fridage, og denne gang fik jeg lyst til at forsøge mig med at lave min egen udgave af Rocky Roads. Jeg kender dem fra Starbucks, hvor jeg har fået dem et par gange. Det er en rigtig greasy chokolade kage/bar med kiks og skumfiduser, en typisk “alt for meget”, alt for lækker amerikansk snack. Jeg købte øko skum hos Helsekosten, og fandt nogle øko fuldkorns børnekiks i Føtex. Derudover havde jeg nogle tørrede blåbær og cashew nødder. Grundprincippet er faktisk blot at smelte chokolade med smør, vende fyld i, komme det i en form og derefter lade det stivne på køl. En meget simpel og let måde at lave hjemmelavet konfekt/kage som man kan sætte sit eget præg på. Man kan nemlig sådan set bare bruge, hvad man har, eller bedst kan lide af nødder og tørret frugt. Noget salt op imod det søde kunne også være rigtig godt, måske Digestive kiks istedet for, eller salte nødder. Tænker det også kunne være lækkert med små stykker finsk lakrids, tranebær og pistacienødder sammen. Men kombinationen af sprød kiks og blødt skum er altså det der gør dem helt speciel lækre. De blev ret meget hen af dem fra Starbucks, bare med en renere følelse. Hos Starbucks er størrelsen som på de øverste billeder, men den halve størrelse, en lille firkant, er nok. Det er lidt på gefühl, og en “brug hvad du har i køkkenskabene” opskrift, men hvis jeg skal sætte cirka mål på, er det nogenlunde således:

  • 2-300 g mørk 70% chokolade
  • 50 g smør
  • ca 10 store skumfiduser,
  • ca 100 g kiks,
  • ca 100 g nødder,
  • ca 50 g tørret frugt

Smelt chokolade og smør over vandbad. Knus kiksene, hak nødderne, klip skumfiduserne i småstykker og put det hele i en stor skål. Chokolade/smør blandingen hældes over og det blandes godt rundt. Alt skal være dækket af chokolade. Men der skal omvendt heller ikke være for meget overskydende chokolade, så prøv dig lidt frem med mængderne og put mere fyld i, hvis man kan fornemme der er chokolade til det. Put hele herligheden over i en lille form eller fad beklædt med bagepapir. Sæt det i køleskabet en 2-3 timer. Drys med flormelis og skær ud i firkanter. 

Velbekomme!

PS: Jeg har en ide til, hvordan man kan lave noget lignende helt kernesundt og ernæringsmæssigt lødigt, det må komme i en særskilt opskrift en anden gang…

DSC_0783DSC_0777Godformiddag ☺ Lavede denne grød til morgen, som jeg synes, jeg lige ville dele med jer. Jeg er generelt rigtig glad for grød! Blødt, trygt og især rart at spise når det er koldt. Jeg bruger altid økologiske havregryn og koger den på rismælk. Og fylder nødder, tørret frugt og krydderier i, så behøver den nemlig slet ikke sukker. Gerne lidt frisk frugt ovenpå. Evt en klat smør. Når jeg har den hjemme, bruger jeg en rigtig lækker hasselnødde/mandelmælk, som får den til at smage nærmest helt karamel-agtig. Og i morges blev det altså til en lidt mere sukker syndig luksus-udgave, da jeg kom i tanke om en lakridssirup fra Bülow jeg havde stående, som den så lige fik en skefuld ovenpå af. Mmm… Friske æbletern ville ha klædt den. Hvis man ikke har lakridssiruppen eller gerne vil undgå sukkeret, kan man prøve med lakridsrodspulver i stedet for. Det er kombinationen af, at den er kogt på nøddemælk og lakridsen der er god.

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl nøddemælk
  • en lille håndfuld mandler
  • 2 dadler i små tern
  • en knivspids salt
  • en teske lakridssirup

Put alt på nær lakridsen i en lille gryde og kog langsomt op, som du normalt koger din grød. Top med lakridssiruppen (og evt et lille æble skåret i små tern) når den er færdig. Nyd. 

Velbekomme!

 

DSC_0371DSC_0354DSC_0367DSC_0364Okay, på trods af ny linse, har vi stadig noget tilbage at ønske hvad madfotografier angår. Men sådan er det altså, når det ikke er lyst ved aftensmad-tide. Mad ser unægteligt mere appetitligt ud fotograferet ved dagslys end ved kunstig belysning. Og jeg var (er hulk) syg da jeg tog billederne, så jeg fik da ikke engang givet det et grønt drys eller noget… Men synes alligevel ikke I skulle snydes for denne opskrift trods dårlige billeder, for den er mega lækker! Virkelig. Og helt vild nem. Og sund. Det er sådan en slags ret med kun 5 ingredienser og hvor det hele bare bliver proppet i gryden på en gang. Hvis man er til thaimad med karry sovse baseret på kokosmælk, vil man elske den her. Smagen er stærk af karrypastaen og fed og rund af kokos. Lige sådan en ret man har brug for, når det er koldt som nu. Det er en viderudvikling af en suppe opskrift fra Irma, hvor vi putter endnu flere linser i så det bliver tykt som en stuvning. Og har tilføjet gulerod for at få lidt grøntsager i. Karrypastaen kan købes billigt hos den lokale asiatiske købmand. I Aa benytter vi os af Mekong i Nørregade.

Du skal bruge:

  • 5 dl røde linser
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk grøn (eller rød) karrypasta
  • 1 el 2 finthakkede gulerødder

Lav først grøntsagsbouillonen i en gryde. Kom derefter de andre ting i og lad det simre i en 20 minutters tid, til det bliver tykt lidt som grød eller gule ærter, og linserne er møre, men stadig med lidt bid. Det er en føle sig frem ret. Rør suppen sammen og smag til med salt og peber. Bum færdig!

Velbekommen!

DSC_0063DSC_0059DSC_0078DSC_0074DSC_0075Det er ved at være noget tid siden, der sidst har været en opskrift, så tænkte I lige kunne se denne her, som vi fik igår. Den stammer vist oprindeligt fra en Karoline kogebog. Rigtig dejlig vintermad, når man godt kan have lyst til noget mere tungt og bastant. Den er altså ikke det kønneste at fotografere (og endnu sværere når det er mørkt). Det var faktisk også min mand der lavede den, så fik ikke taget billeder af råvarerne i processen. Men altså her har I – en svampepate. Megalækker! Den blev ikke helt så fast, måske fordi vi havde lidt flere svampe, og brugte brune ris istedetfor hvide der nok opsuger mere væske (de brune ris blev faktisk lidt sprøde istedet for). Smagen er virkelig god, tung og kraftig af svampene, men også blød og cremet. Nødderne er et dejligt knasende indslag. Tror sagtens man kan skifte dem ud, hvis man er mere til fx valnødder eller pinjekerner. En sprød, lidt syrlig salat gør sig bedst som tilbehør, og så lavede jeg en hvidløg/sennepsdressing til som lidt smørelse. Kold er den også rigtig god på et stykke ristet rugbrød med sennep og en syltet agurk. Den er meget nem at lave, kræver ikke så mange processer. Det eneste er faktisk, at man skal huske at beregne tiden til at koge risene, især de brune tager jo en 35min., og så det at den skal have en hel time i ovnen.

Du skal bruge:

  • 1 dl brune eller parboiled ris
  • 500 g grofthakkede svampe (brune og portobello smager af mest)
  • 3 alm. løg, finthakket
  • 2 hakket fed hvidløg
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 4-5 kviste frisk timian eller 2 tsk tørret
  • smør efter temperament til at stege i
  • 2 øko æg
  • 2,5 dl øko fløde (evt sojafløde)
  • 2 tsk salt
  • Peber

Risene koges og køles af. Ovnen forvarmes til ca 170º. Løg, hvidløg, nødder og timian steges i smørret et par minutter. Tilsæt svampene og lad dem stege med, til de er faldet sammen, og ikke afgiver så meget væde, men de skal heller ikke blive tørre. Bland fløde, æg, salt og peber i en skål og kom svampeblandingen i. Bland det hele godt og kom det over i et ildfast fad. Skal have 1 time i ovnen.

Velbekomme!

Min mand har ofte med et nostalgisk tonefald i stemmen sagt ‘svensk pølseret’, som hans mor lavede da han var barn, når jeg spurgte ham hvad han kunne have lyst til at spise til aftensmad. Som vegetar er det dog ikke det mest oplagte for mig at lave, og jeg kendte faktisk ikke til retten før. Men han er åbentbart ikke den eneste, der har gode barndomsminder med den ret, mange har lavet den i husholdningstimerne i folkeskolen. Det mindes jeg heller ikke at have, og heller ikke at vi nogensinde har fået den derhjemme. Men takket være internettet er ingen opskrift jo langt væk, og jeg fik bikset en sammen.

Pølserne bliver selvfølgelig erstattet af nogle vegetariske og disse på billedet: Nagel Tofu Wiener er de bedste jeg er stødt på! Friske og økologiske. Ikke alle køderstatningsprodukter er lige rene eller naturlige, men disse er baseret på tofu og krydret lækkert med allemulige økologiske krydderier. I Aalborg kan de købes i Helsehjørnet, (som iøvrigt er min yndlings helsekost her i byen. De har et stort udvalg, er søde, hjælpsomme og dygtige). Sovsen er i de fleste opskrifter baseret på mælk og fløde, men da jeg tåler fløde bedre end mælk (hvis man ser bort fra kalorierne), lavede jeg en blanding af fløde og vand. Paprikaen erstattede jeg med den helt enormt gode ‘rød dressing- og dip mix‘ fra Urtekram, hvor størstedelen er edelsüss paprika, men også andre krydderier, der lige giver lidt ekstra.

Og det blev godt! Nøj, en bastant og fyldig ret. Sovsen er simpelthen så lækker, kraftig uden at være stærk. Så hermed min sammenstykkede udgave af denne forbigåede klassisker. Den blev i den grad godkendt og levede op til minderne endda på trods af veggie-pølserne;)

Til 4 portioner eller 3 hvis den ene er en meget sulten mand:

  • 1 kg kogte kartofler i skiver
  • 300 g pølser i skiver
  • 2 store løg grofthakkede (det er de eneste grøntsager i retten, så spar ikke på dem)
  • 2 spsk olie
  • 1 dåse tomatpure a 140g
  • 1 spsk ketchup (måske mere)
  • 2 tsk paprika
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1 dl vand
  • frisk purløg (eller persille)
  • salt og peber

Varm olien på panden, og steg de hakkede løg indtil de bliver klare. Tilsæt pølserne og steg dem med et par minutter. Tilsæt alt andet pånær kartoflerne, og rør lidt i det til det samler sig som en sovs. Vend så kartoflerne i og lad det simre i et par minutter. Man må prøve sig lidt frem med mængderne af fløde og vand, alt efter hvor tyk man ønsker sovsen. Smag til slut retten til med salt og peber, og server med et ordentligt drys frisk purløg (havde jeg desværre ikke, så jeg brugte persille, men vil helt sikkert bruge purløg næste gang).

Det er altså en, knap så fotogen, men til gengæld vildt lækker (har i den grad mums-faktor!), billig (kommer an på hvad pølserne koster), tilsyneladende børnevenlig, nem og hurtig ret. Hvis man i forvejen har en rest kogte kartofler, tager det kun lige en 10-minutters tid at bikse det sammen.

Velbekomme!