interiør

Page 5

75 articles in category interiør / Subscribe

DSC_0057DSC_0064Det er utroligt så meget det betyder for pladsen i skabet, hvilke bøjler man bruger. Det er om at finde nogle der fylder minimalt. Der er renseribøjlerne, som mange benytter, men disse er lige lidt lækrere, med en blødere plastikoverflade og i sort! De er fra Tiger i en pakke med 5 stk til 10kr. Jeg købte en enkelt pakke for et godt stykke tid siden, og har efterfølgende tjekket, hver gang jeg gik forbi butikken, de har dem nemlig i en kurv udenfor, om der skulle være kommet sorte hjem igen. Men ikke før den anden dag var der 7 pakker, som jeg snuppede! Det er super rart at få ordnet, selvom det er et stort arbejde (av min arm!). Så nu er der lidt pænere i mit klædeskab, og en anelse mere plads, men slet ikke nok…

 

1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_6 (1)1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_651117815QC_14_ralexander-wang-object-01alexanderwang11733_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_251118203IJ_14_f51118211VE_14_f51117821GF_14_r1733_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_851118202SF_14_eAlexander Wang nærmer sig et livsstils brand med hans ‘Object’ collection der indeholder ting til hverdagslivet – notesbøger, håndklæde, spillekort, dominobrikker, sovemaske, cykellås og endda en bamse – alt helt i sort selvfølgelig! Den indeholder masser af tungt sort (krokodilleskindsimprægneret) læder. Når sort er ens yndlingsfarve, er kollektionen uimodståelig! Hvad feks. med en sort måtte med læderrem? Eller notesbøgerne med signaturhjørnerne i metal? Eller en sort sovemaske i lammeskind? Snak lige om gennemført extravagance! Jeg gad godt. Og den gode nyhed er, at nu sender alexanderwang.com til DK også. Før har den ellers ikke været tilgængelig for os.

Se nærmere på Objects kollektionen her

Det gør det jo så også muligt nu at benytte sig af udsalget på siden.

…og dette indlæg har jeg så været 2 dage om at lave fordi jeg ligger syg, ahmen seriøst…

aj-agtigtagtigt.dk_agtigtagtigt.dk-lampe2julie-nord-agtigtagtigt.dk1_metalkufferter1hay-clamp-lamp-agtigtagtigt.dk_ballon-agtigtagtigt.dk3_ballon-agtigtagtigt.dk2_blomster-agtigtagtigt.dk_1utzon1-agtigtagtigt.dk_kaffebord-agtigtagtigt.dk_spølkum-agtigtagtigt.dk5_midsummerlight-agtigtagtigt.dk2_kop-agtigtagtigt.dk_1kop-agtigtagtigt.dk1_ikea-agtigtagtigt.dka4_-700x424fade-agtigtagtigt.dk1_øjeblik-agtigtagtigt.dk_-700x466hverdag-agtigtagtigt.dk_-700x496porcelænsfigurer-agtigtagtigt.dk_-700x466fad-agtigtagtigt.dk4_-700x990lyngbyvaser-agtigtagtigt.dk2_-700x490DSC_0063-700x704Flere har udtrykt ønske om mere bolig på bloggen. Det tager jeg som et kompliment, at I er nysgerrige på at se mere:) Tror egentlig det er en meget naturlig forlængelse af at interessere sig for mode, eller af at have en samlet æstetik, at det også afspejler sig på, hvad man omgiver sig med… Så tænkte vi lige kunne benytte 2012 temaet, til at tage et kig på hvad jeg egentlig fik vist af interiør relaterede ting sidste år. Sjovt for mig selv også at se hvad vi fik ordnet, flere lamper kom der i hvert fald… Og kopper!

Vi fik foræret kopper med bogstaver vi kan skrive begge vores navne med. Der kom en ny skærm på en sølvlampefod jeg har arvet af min mormor. Vi fik indrammet et Julie Nord billede. Et par store metalkufferter fra Søstrene Grene fik plads i stuen. Klemmelampen fra Hay, har været rigtig populær, kan se mange kommer ind på bloggen via den, og billedet dukker jævnligt op i blogland. Der blev leget med balloner! Set på blomster. Søværnspendelen blev malet sort. Jeg dækkede et grafisk kaffebord. Fik en spølkum. Endelig kom midsummerlight-lampen ind i hjemmet. Hvide porcelæns to-go kaffekopper. Lidt nyt fra Ikea. Pølsebakkefade der viser sig at være ret anvendelige. Drak kaffe af sort mega musselmalede kopper. Købte tre porcelænspiger i folkedragt. Og et sort fad i metal. I så min samling af Lyngby vaser. Og jeg fandt et lille gammelt campingbord i metal.

Udover det er der også et par ældre indlæg jeg vil henvise til. Dette der viser detaljer fra soveværelset. Og dette hvor der også gemmer sig lidt interiør inspiration i.

Håber det kan bruges?:)

utzon-agtigtagtigt.dk_utzon1-agtigtagtigt.dk_   I var flere der var interesseret i lampen her, som jeg skrev om i dette indlæg, da vi netop havde fået den istandsat. Derfor vil jeg lige fortælle at Louis Poulsen nu har taget produktionen op igen. Jeg købte den på nettet for et par hundrede kroner for 6 år siden. Den blev oprindeligt lanceret i 50’erne og blev så produceret indtil begyndelsen af 80’erne. Den fås i 5 farver og i messing og prisen ligger på 2.195,- Nu var jeg jo heldig at få den meget billigt, men jeg synes egentlig det er en ok pris for en lampe i et meget rent design. Og den er ret anvendelig. Både over sofabordet som vi har den, et lille spisebord, i en hjørne-hyggekrog eller gang. De er også ret flotte flere på række! Feks. 3 henover et spisebord. Og den kan hænge både høje og lavt. Vores var i messing før vi fik den spraymalet sort, men nu kan jeg se at den udgave er 1500kr dyrere end de andre farver, så det var måske dumt. Nå, skidt pyt! Jeg er gladere for den i sort.

Da jeg gik forbi Monki den anden dag, så jeg gennem vinduet disse sager. Jeg måtte ind og tage dem i nærmere øjesyn. En kæmpe kop, og et sengesæt med det mest vidunderlige og eventyrlige på den mørke (Julie Nord-agtige) måde, motiv. Der er fugle, kaniner og katte, blandet med repeterende kalejdoskopiske figurer. Printet så det ligner blyantstreg. Jeg er helt vild med den slags!

Koppen koster 120kr. Sengetøjet kunne jeg ikke finde pris på i butikken, men efter en valutaomregning ud fra prisen på hjemmesiden må det blive omkring 400kr. Lidt dyrt når man skal have to sæt, (tilgengæld passer bredden (150cm) på vores dyner fra Ikea der ellers er 10cm bredere end det normale standard mål på 140cm). Det må da give inspiration til drømmene, at ligge sig til at sove i det sengetøj…

I forrige uge kunne man se mig gennem byens gader med dette bord under armen. Jeg fandt det til en 50’er. Synes det har en meget sjov størrelse og højde. Sådan et man altid lige kan få plads til. Som et lille anretterbord eller sengebord. Det havde blå plastikhjørner, som jeg har pillet af. Kan godt lide det fattigmands-agtige, skrabede og rå udseende. Og så har det lidt sjove detaljer som benene, hvor knækket på dem til venstre sidder længere nede og giver dem forskellige bredde (effekten fremgår tydeligere og mere interessant i virkeligheden end på billederne). Og benene kan selvfølgelig klappes op under, hvis nu man skulle få lyst til at tage det med på en campingtur;) Gad nok vide hvilke ture det allerede har været på… Nu får det lov at leve et andet liv hos mig, og må finde sig i diverse skiftende små-udstillinger og opsætninger.

alle fotos fra ilovebook

Nu er det jo snart tid til, at anskaffe sig en ny kalender. Der er noget dejligt friskt og håbefuldt over at skue udover et helt nyt kalenderår… På trods af synkroniseret iCal med manden, er jeg stadig så gammeldags, at jeg også gerne vil have en kalender af papir. Fornemmelsen af, at sidde med en bog og en kuglepen, får altså bare noget andet frem i en end elektronikken. Små noter, og optegnelser jeg aldrig ville taste ind på tlf eller iPaden. I år overvejer jeg, at svigte min sædvanlige moleskine til fordel for en fra en hollandsk side, ilovebook.nl, som jeg er stødt på af omveje på instagram. Det er en grafisk designer der står bag, og det kan man godt fornemme. Designet er skrabet ned til det helt essentielle.

Denne kalender er så perfekt enkel, grafisk smuk og bare lige mig!  Årstallet der er skrevet med bogstaver på forsiden, den helt enkle stil og typografien. Den matcher da også bloggens grafiske opsætning uhyggeligt godt, gør den ikke?;) Tror næsten det er nøjagtig de samme slags tal der er brugt…

Prisen ligger på et par hundrede kr. Det synes jeg er ok, for en kalender der er produceret så omhyggeligt, som denne ser ud til at være. Den kan købes her. Jeg skal bare lige beslutte mig for farvekombinationen, men tror det bliver den grå med hvid skrift.

Bruger I også stadig en kalender af papir? Og har I fundet det kommende års model?:)

cafeteria-agtige kopper i glas til 8kr stkopvaskebalje i sort plast der kan bruges til opbevaring af alt muligt, madvarer på åbne hylder feks. stribede gæstehåndklæder til 14kr stkstribet badeforhæng i lækker kvalitet til 89krlille sjov “menu” ramme i hvid plast til 7kr 

Sidste mandag var vi en tur i Ikea. Vi købte som det vigtigste en ny top-madras der er helt vidunderlig tyk, blød og tempur-agtig og føles som en ny madras. Og en ny hovedpude fik jeg også, dejligt. Ens sengemiljø skal bare være iorden… Men jeg fandt også disse par små-ting. Ikea er jo boligens svar på H&M! Og de kan altså have nogle ting, der ligeså godt kunne være fra en dyrere bolig-butik. Man skal bare lige have øjnene med sig.

Bla. cafeteria-kopper clean udført i glas. Det er ikke ligefrem det, jeg mangler mest, men jeg har en ting for kaffekopper. Synes det er en fornøjelse at drikke min kaffe af en god kop. Og så er der vist også nogle af mine gæster der vil være glade for, at kunne få en kop med en ordentlig hank;) Badeforhænget var også tiltrængt og gør noget for hele rummet. De er svære at finde pæne, og kan hurtigt blive dyre, men det her er godt i stofkvaliteten, enkelt i designet og billigt. Det og gæstehåndklæderne er fra den samme stribede serie, hvor der også var nogle flotte store håndklæder. Rammen er ret hyggelig at have stående på skrivebordet med postkort eller sjove barndomsbilleder som vi bruger den til, og hurtig lige at skifte ud i. Og baljen i sort plast vil være god til opbevaring af alt muligt, kolonialverer feks. og pæn at have stående på en åben køkkenvogn eller hylde.

En billig måde at få frisket hjemmet lidt op på.

Det er efterhånden en del år siden, jeg begyndte at samle på Lyngby vaser. Det er tidsløst design der bare holder! Kan virkelig ikke forestille mig, at man kan blive træt af dem. Designet er skåret ned til det helt simple. Meget Bauhaus-agtigt i deres formsprog, overført på noget skrøbeligt og sanseligt som porcelæn. Alligevel er de også lidt nostalgiske/retro, og søde. Det giver en fantastisk smuk effekt, at havde det samme design i flere størrelser.

Jeg har været heldig at finde dem til meget gode priser. Den dyreste, er også den største, til et par hundrede kr. Ellers tror jeg faktisk ikke, jeg har givet over 100kr for nogle af de andre. På billedet har jeg samlet dem allesammen, men ellers står de rundt omkring i hjemmet en 4-5 stykker sammen. En enkelt her og der, en med blyanter i på skrivebordet feks., og den helt lille på det nye sorte fad.

På det nederste billede kan man bedre se størrelserne ifht. hinanden. Jeg mangler vist kun 2. Den allerstørste der findes på 38cm (min den største er 31cm til sammenligning), og den på 25cm der ligger imellem min den største og næststørste i størrelse. Det er lidt hyggeligt, at man har altid en vase der kan passe. Både til de største liljer og længste roser, og til de mindste liljekonvaller og vintergækker.

Er der nogle af jer der også samler på Lyngby vaser? Eller noget andet spændende I holder øje med på loppemarkeder?:)

PS: De bliver åbentbart produceret igen i tre størrelser af Karakter. Jeg synes den slags er lidt en skam, for charmen er netop, at man skal gøre en indsats og være heldig at finde de gamle på loppemarkeder. Glæden ved at få øje på en midt imellem alt muligt andet. De mister lidt af det unikke. Ligesom ved krenit skålene. Der var jeg fx heldig at finde en gammel, hvor den indvendige glasur er sort, de var sjældne. Men nu er de jo pludselig overalt i Imerco og den slags butikker. Man kan så “glæde” sig over at fornemmelsen af materialet, ikke er den samme som på de ægte gamle…

Jeg fandt det her gamle metalfad til ingen penge. Synes det er så fint at det er i sort, og i metal der gør det ret tungt. Det er super anvendeligt til at lave stilleben på, at samle lidt småsager… Elsker at det er så råt og enkelt, men alligevel med meget sjæl og patina.