inspiration

156 articles in category inspiration / Subscribe

INDEHOLDER REKLAMELINKS

kjole TOTEME | sandaler HERMES | hat & OTHER STORIES | taske MANGO

Stropkjole+slipsandaler+solhat+stråtaske.

Min absolutte og tilbagevendende yndlings beklædningsdel om sommeren er som bekendt en løs sort kjole. Jeg elsker følelsen af bare lige at kunne smide den over hovedet og så er man good to go. I år er den flotteste fra Totême! Dertil flade sandaler man også bare lige stikker i, de understreger den afslappede elegance. En stor diva stråhat på hovedet. Og tasken skal også være sommerlig i strå, flet eller net. Perfekt til en feriedag hvor man sidder med en bog i den ene hånd og et glas rosé i den anden.

 

badedragt GANNI | nederdel TIBI | slip ins MANGO | tørklæde TOTEME

Midinederdel+badedragt+slip ins+tørklæde.

Efter man har været på stranden i sin fine badedragt, kan man lige trække en midinederdel udover og voilá – så fungerer den også som top. Især sådan en fin én med smock og halterneck bånd. Hvis man så måske kan føle sig lidt bar foroven, vælger jeg et par slip ins på fødderne med lukket tå for at skabe balance og tyngde. Og et tørklæde om håret eller til senere på aftenen at kunne lægge ud over skuldrene. Et fint “middag i byen efter en dag på stranden” -outfit.

skjorte TOTEME | cykelshorts GINA TRICOT | sneakers ARKK | hårbånd TOTEME

Skjorte+cykelshorts+sneakers+hårbånd.

Løse crispy bomuldsskjorter er også en skøn sommer beklædningsdel. Er de halvlange fungerer de nærmest som en tunika, og man behøver bare noget neutralt indenunder for at være dækket ind, som fx. et par sporty cykelshorts (sommerens udgave af leggings) i bomuld (de er også fantastiske under kjolen eller nederdelen for at undgå lårgnider – sommerens fjende nr1!). Igen, hvis man føler cykelshortsene blotter benene, skaber det modvægt med et par sneakers på fødderne. Gerne de lette i stof, så de ikke bliver for varme. Men selvom man tænker det bliver for varmt med sneakers opvejer komforten det fuldstændig! Et stramt 90er hårbånd til at holde styr på lokkerne og for at understrege det sporty og ubesværede. Super til hvis man skal rundt i byen eller på sightseeing en hel dag.

Jeg føler mig altid mere inspireret ved årstidernes skiften, det ligger nok i sagens natur. Især om foråret har jeg et stilunivers i hovedet, som rammer en stemning. Nok fordi der er så store forventninger til de kommende måneder. Følelsen af frihed, muligheder og lethed. Jeg vil her dele et par af mine inspirationskilder dette forår.

Damoy Antwerp. En belgisk netbutik med den smukkeste gennemførte æstetik. Jeg har fundet dem via instagram, hvor de tit ligger “outfit” billeder ud. Deres æstetik rammer bare lige solar plexus hos mig. Især har jeg mange fine billeder gemt fra sidste sommer (hvis I klikker ind på profilen nu, så prøv at scrolle et stykke ned). Der er en skødesløs enkelhed over deres univers, blandet med romantik og en smule rå detaljer. Sort/hvid + kontraster? Lige mig!

Elementer: Hvide romantiske kjoler. Rå støvler. Enkle tasker. Gode jakker. Hatte. Trenchcoats. Oversize skjorter. Slip-in sko. Kontraster. Hvidt.Toteme. En anden inspirationskilde er brandet Toteme. Super enkelt, men med proportioner og detaljer der gør det utrolig interessant og vanvittig lækkert at se på. Som I nok kan fornemme er jeg især betaget af deres signaturtørklæde. Jeg vil selvfølgelig vælge det i sort. Elsker de forskellige måder det er vist, at det kan sættes på. Et tilbehør der virkelig løfter beklædningen. Derudover er de stærke på hvide skjorter, gerne oversize og med gode detaljer. Er også ret vild med looket oversize hvid skjorte på sort vid midinederdel. Og så skal jeg have anskaffet mig sådan et fladt hårbånd.

Elementer: Simpelt, men aldrig kedeligt. Klassiske elementer med et tvist. Hvide skjorter. Enkelt hårbånd. Grafisk mønstret tørklæde. Lange linjer. Lækre materialer. Oversize på oversize.

Håber I bliver inspireret af min inspiration ;)

Hvor henter I jeres stilinspiration for tiden?

Så er det i morgen at dette forår og sommers Studio kollektion kommer! Jeg holder altid øje med H&Ms særlige kollektioner, særligt Studio og Conscious Exclusive plejer at være ret fine og jeg har købt nogle virkelig gode ting, som jeg har haft glæde af længe.

Kollektionen er ligesom sidste år en ‘See now, Buy now’ -kollektion. Man kan se showet live imorgen kl 22 på H&Ms insta og lige bagefter bliver den sat til salg på hjemmesiden. Sidste års show var virkelig smukt og jeg blev helt forført af forårsstemningen. Work wear inspiration, Japansk kunst og kultur, oversized, skarpe silhuetter og asymetriske snit er nøgleord for dette års kollektion.

Jeg er faldet for denne vildt flotte frakke! Jeg kigger jo altid efter de sorte sager ;) Den har et super smukt snit og mange lækre detaljer som fx. det ekstra lange bælte med hvide stikninger. Det er ikke hele kollektionen der bliver afsløret på forhånd, så det er spændende, om der er et par andre gode styles til showet i morgen. Jeg sidder i hvert fald klar og holder øje.

Garderobeplanlægning. Dette efterår har jeg, i min proces imod hele tiden at blive endnu bedre til at planlægge garderoben og som nævnt her, fulgt Nordrobeplanning-forløbet (p.g.a. sygdom er jeg dog blevet noget senere færdig). Jeg synes det var rigtig godt for mig, så jeg vil forsøge at vise jer, hvad jeg har fået ud af det. Det bliver bare en kort gennemgang, vil man vide mere om tankerne bag og selve processen, kan man læse indlæggene på Nordrobe. Jeg plejer jo at komme med et stil/garderobe indlæg om efteråret/vinteren og i år bliver det altså så på denne måde :)

Efter udrensning af garderoben, svar på spørgsmål om ens hverdag så man kan finde ud af hvilket tøj man reelt bruger og har brug for, fundet af favoritter i eksisterende garderobe, skulle man samle inspiration i en collage. Min blev den I ser ovenover her.

Elementerne og detaljerne. Den er fuld af strik både som sweaters, nederdele og joggers. Frakker. Vide uldnederdele. Spidse flade støvler. Store tørklæder. Simpel skuldertaske uden sølv hardware. Habitbukser. Romantisk kjole. Bukser med svaj. Noget løs/stormasket strik. Brede bukser der stumper lidt.

Eksisterende garderobe. Derefter ser man på, hvad man i forvejen ejer, som egentlig har de samme elementer, som dem man i øjeblikket er tiltrukket af ifølge inspirationscollagen. Jeg har f.eks. to rigtig gode frakker fra sidste år, som jeg nyder at kunne bruge igen med det samme vejret blev til det, den oversize grå og den klassiske sorte. Et par gamle uldnederdele – et gråt skaterskirt og en sort halvlang. Et Lala Berlin tørklæde og en kashmir poncho med læderfrynser. Flere gode kashmirbluser. Oversize mohairstrik. Og kashmirbukser som jeg købte allerede i sensommeren. Culottes bukser i ruskind.

Konkrete items i butikkerne. Derefter den sjove del, hvor man kan hygge sig med at finde konkrete items i butikkerne, som matcher den stil man gerne vil ramme og er tiltrukket af i denne sæson, ifølge ens inspirationscollage.

Listen. …og så på den måde til sidst ende op med en shoppeliste over helt konkrete items, man mangler og ønsker sig. Den revideres lidt hen ad vejen, efterhånden som man får købt, behov måske ændrer sig en smule og om ikke før så i hvert fald når det bliver rigtig vinter. Men den er rigtig god at kigge på til at holde fokus, også over en længere periode. Fx. regner jeg med først at købe kjolen på udsalg til januar, og det er heller ikke en jeg som sådan mangler netop nu. Til gengæld fik jeg rimelig hurtigt fat i nederdelen og den kan jeg bare mærke dækker et hul i garderoben, og virkelig gør en forskel for mig (og alle mine striktrøjer ;). Støvlerne føler jeg til gengæld virkelig, at jeg mangler, så de har nu førsteprioritet.

Min liste består af:

Acne Jensen Grain støvler

Hope Grand sweater sort

Vid nederdel H&M på udsalg

Acne Canada uldtørklæde

…som de fire vigtigste ting jeg mangler netop nu.

Derudover:

Et par habitbukser fx. fra H&M

Et par lysegrå kashmir joggers H&M Premium Quality

Jeg ønsker mig:

En grå striktrøje med hulmønster i “hjemmestrikket” stil a la Gannis

Balenciaga Navy small shoulderbag i sort

Lala Berlin kashmir tørklæde med læderfrynser

Bukser med svaj

Isabel Marant Lyukio kjole

Tanker. Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det ikke er mere, der ender op på den afsluttende liste. Selvom det også er meget. Men det gælder jo helt frem til forårssæsonen begynder i marts. Og jeg kommer højst sandsynligt langt fra til at erhverve mig det hele. Men listen hjælper mig til at fjerne “støj” og ikke gå på kompromis. Det fylder mindre når det bliver konkretiseret på denne måde end roder i hovedet.

Processen har hjulpet mig til at se på min eksisterende garderobe med nye øjne. Jeg har fået et bedre overblik, over det jeg har. Forelsket mig lidt i gamle ting igen og føler mig inspireret til at bruge dem igen på nye måder. Jeg ved, hvilke ting jeg vil fokusere ekstra meget på at bruge i denne sæson. Fx at jeg har meget lyst til at gå i de vide nederdele igen og jo egentlig har de to fine i uld som faktisk er 3-4år gamle.

Det befrier mig for en masse uro i hovedet over ting jeg måske/måske ikke ønsker mig, og kunne blive fristet til at købe, uden at det så alligevel var helt rigtigt. Jeg går mindre på kompromis, med det nye jeg køber. Fx har jeg egentlig klikket den sorte rullekrave i kashmirblanding fra H&M som jeg viste her hjem, men den er bare ikke helt rigtig god til mig. Så den ryger retur og jeg vil istedet spare til den patentstrikkede fra Hope, som er den jeg egentlig ønsker mig. Hellere lidt men godt. Og så er der en sætning fra forløbet, som jeg synes er rigtig god at have i baghovedet, at:

alt nyt der flytter ind skal have favoritpotentiale

Citat Thea, Nordrobe.

Garderobeplanlægning kan altså virkelig anbefales!

1|sort rullekravetrøje i kashmirmix 2|grå rullekravetrøje i kashmirmix 3|frakke i kashmirblanding 4|dobbeltradet blazer i uldblanding 5|sorte joggers i kashmir 6|grå joggers i kashmir 7|bukser i uldblanding 8|uldhat 9|trøje i mohairblanding 10|kashmir halstørklæde 11|uld halstørklæde 12|slå om lædernederdel 13|kashmir rullekravetrøje 14|strømper i kashmirblanding 15|culottes i læder 16|silke BH 17|finstrikket trøje i merinould 18|ankelboots i læder 19|oversize trøje i kashmir

Blød kashmir, lækkert læder, pelset mohair og varm uld – alt det dejlige man kan iføre sig og som er med til at gøre efteråret og vinteren til min yndlingssæson, også hvad beklædning angår!

H&Ms Premium Quality linje har alle disse dejlige naturmaterialer i god kvalitet, til rimelige priser og i pæne designs.

Især deres udvalg i kashmir er sååå godt. Er så glad for de kashmirting jeg allerede har derfra. Joggingbukserne er super fantastiske! Lige sådan nogle jeg drømte om de ville lave. Så bliver det ikke mere behageligt og hverdags hjemme luksus -agtigt. Og frakken ser også ret lækker ud med en lidt mat børstet overflade. De to øverste rullekravestrik ser også ud til at være i en lækker tyk ribbet kvalitet. Deres halstørklæder i kashmir er også i rigtig god kvalitet, i år er det kommet i en lækker meleret mørkegrå og har fået en lille ribkant. Og et par kashmirstrømper? Ja tak!

Jeg vil også gerne specifikt fremhæve deres tøj i læder. Jeg har flere læderbukser, en lædernederdel og faktisk også en læderskjorte derfra. Kvaliteten er god, læderet på bukserne er stretchy, og så går størrelsen som regel op til 44, så jeg kan passe det, hvad jeg ellers kan have svært ved i læderitems. Desuden synes jeg de laver nogle rigtig cool designs som fx. nu den slå om nederdel åh altså! Den går desværre kun op til 42 æv… Til gengæld går culottes bukserne op til 44, så dem lurer jeg lidt på. Synes overfladen på læderet ser pænt mat ud.

Mine mohair striktrøjer fra tidligere er nogle jeg hvert år glæder mig til at hive frem igen, de er også allerede kommet i rotation igen – ægte favoritter. I år har de igen lavet et par mohairtrøjer, dog kortere og mere tætsiddende de er rigtig pæne til nederdel eller højtaljede bukser. Lige nu har jeg også rigtig meget lyst til det mere klassiske som habitbukser i uld og blazere, der er jeg meget lun på den den dobbeltradede på collagen. Deres bluser i merinould har jeg ikke erfaring med, men jeg synes de ser rigtig pæææne ud, især den med den dybe v-hals. Derudover får man meget fodtøj for pengene, når det er de mere trendbaserede modeller, som de er gode til at opfange hurtigt, som ankelstøvlerne der er lidt a la Balenciaga og hele kittenheel strømpestøvle tendensen. Dog er det meget forskelligt hvordan pasformen er, synes jeg, så der må man prøve sig frem. Flade og enkle modeller har jeg bedst erfaring med. Og til sidst en blød BH i silke er da også så fin.

I hvert fald en stor anbefaling herfra, både mht. glæden og tilfredsheden ved at investere i naturmaterialer der er utrolig dejligt at være iført, som også er langtidsholdbart, at man får meget for pengene, og også selve stilen, der er enkel og underspillet lækker med materialerne i fokus :)

Billeder fra Pinterest


H&M Studio ss17 kollektionens
romantiske kjole, sæsonens første kjole som jeg har forelsket mig i…Drømmehunden (og mig i denne uge) i helt hvidt sengetøjDisse hvide jeans med denne kant og bare ankler…Sæsonens hårdetalje numero1 og jeg har endda fået fat i det fine smalle læderbånd…Disse striber med LOVE vævet ind i…De skønne gymnastik-agtige sko med fin elastikdetalje…Tæpper, tæpper, tæpper mit største boligønske og behov for tiden…To af mine absolut yndlings blomster – tulipaner og liljekonvaller…Marmorfad og lækre Aesop skønhedsprodukter…Dette tæppe, dette bord, den sofa, de billeder og den sammensætning…

Lidt af den stemning og de ting der inspirerer mig for tiden.

 Billeder fra Pinterest

…smuk grå himmel der fortæller flere historier end en helt blå…den taske – Balenciaga Navy Pochette…grå frakke, culottes og høje støvler…hoodie og blazer…mer hoodie, frakke og læderbukser…flagermusstolen…plisseret midinederdel, rullekrave og høje støvler…Dickey støvler fra Isabel Marant…”hvis ikke de kender dig personligt, så tag det ikke personligt”…kat, man må altid have en kat med…

Billeder fra Pinterest

En lille søndags inspirationscollage at slutte weekenden af på!

…plisseret nederdel og sneakers…grå frakke, culottes, vide skjorteærmer og stan smiths…maxinederdel og støvler…billedvæg (som vi netop selv har fået lavet i denne weekend, billeder af den følger)…ønskehunden – en fransk bulldog (og iøvrigt også de Tolix stole som vi tidligere har solgt i creme)…sne, sne, sne og et sort hus…kaffe i sort kop – må finde sådanne kopper…glimmersokker…