garderoben

Page 2

145 articles in category garderoben / Subscribe

Kan I huske min gamle indlægsrække “jeg ejer i forvejen“? Hvor jeg viste ting jeg i forvejen havde i garderoben og hvordan jeg ville bruge dem “nu” frem for bare hele tiden nyt, nyt, nyt og ønsker? Det var et tema jeg var meget bevidst om i starten af bloggingen, da jeg var træt af at beklædningsgenstande fik så kort levetid på mange andre blogs, som jeg læste dengang. Bla. derfor startede jeg min egen ;)

Det tema tænker jeg vi tager lidt op igen, nu er der bare gået så mange år med bloggen, at det bliver ting jeg har købt i dens levetid. Nogen kalder det også “at shoppe i egen garderobe” og det er lidt rigtigt…

…for eksempel har jeg sådan lyst til figursyede jakker/peplumjakker og tog mig selv i at kigge efter dem på nettet, selvom der hænger præcis sådan en fin ubrugt sag på mit tøjstativ! Hallo søster lystig!? Den vil jeg gerne have i brug. I første omgang til smalle bukser, (det bliver nok bare mine skinny jeans, da jeg ikke har et par habitbukser), flade sko helst med spids snude og simpel kashmirtrøje under. Men det kunne også være sådan et fedt old school Dior look at bruge den til den vide nederdel (som jeg faktisk er vildt glad for og bruger ofte, men bare ikke har fået taget billeder af) og så måske Susanna støvlerne som er ret gode til den nederdel og for at føre looket op til 2018 (skrev først 2017 klassisk januar fejl) og gøre det mere “mig”. Men skulle det være endnu mere gennemført ville pumpsene med sløjfe gå fint til begge looks. Og understrege det tilbageskuende og feminine ved jakken. 

Noget andet jeg vil hive frem igen er ruskinds culottes bukserne. Jeg modtog disse, men kan ikke passe dem. Godt det samme – jeg har jo de her i ruskind, som bare er endnu skønnere! Elsker ruskind. I år tror jeg, at jeg vil bruge dem med kashmirtrøjer (surprise) og mine Toga Pullaer, som jeg ikke har haft parret dem med før.

En frynsejakke har jeg jo fabuleret om i årevis, men jeg har simpelthen ikke fået brugt den her fiiine én, jeg købte for et par år siden. Skrev om den her. Har ikke været modig nok tror jeg. Det har været en lang basisperiode… Nu har jeg både lyst til noget lidt mere feminint og gammeldags (i forståelsen “klassisk mode”), samt kun at bruge de der items jeg elsker! Denne her har lange frynser, der går bag om ryggen i fuld længde som et sjal af frynser nærmest. Ser vildt smukt ud i bevægelse.

Mht. stylingen bliver det i første omgang det mest oplagte – et par sorte skinny jeans (som jeg jo også først har fået tilbage i garderoben igen sidste forår, åh så dejligt! Må jeg aldrig igen være foruden…). Spændestøvlerne er også et oplagt match og når det bliver lunere i vejret, mere åbne, enkle og/eller feminine sko tænker jeg. For den vil nemlig også være så boho lækker over en løs kjole til den tid. Og så er en lidt klassisk kædetaske altså den smukkeste taske model til sådan en jakke. Det hele handler om balance.

Ih nu glæder jeg mig helt til at tage disse ting i brug! Selvom de nok er lidt mere forårs egnede, men det er der også kun lige små to måneder til :)

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Uldtørklæde ACNE CANADA

For at være klar til de koldere vintertemperaturer, har jeg de sidste par måneder tilføjet 3 varme sager til garderoben:

For det første fik jeg endelig investeret i det klassiske Acne Canada tørklæde. Det er ligesom det ultimative uldtørklæde og jeg har hørt meget godt om kvaliteten. Det er super simpelt med frynser, men bare så lækkert i al sin enkelhed. Det er som regel de ting, der gør en forskel i garderoben og som jeg blir gladest for i længden. Jeg valgte det originale med en god bredde på 70cm (men de fås også smallere Narrow og Skinny). Så fylder det nemlig stort og smukt, og kan fx. også anvendes som sjal om skuldrene. Det kan selvfølgelig gå to gange rundt om halsen, men det ser pænt ud sat på mange måder – fx. bare én gang rundt hvor de lange ender hænger. To gange bundet sammen som tube, eller hvor enderne med frynser hænger løst bredt ud og pynter. Med en enkelt knude. Rundt om håret når det er regnvejr er det også praktisk ;) Osv… Jeg er meget, meget glad for det. Et af den slags enkle ting i god kvalitet, som enhver kvinde bør have i sin garderobe.

Bikerjakke med pelsfor H&M TREND PREMIUM QUALITY

De iskolde dage er min uldfrakke uden for ikke varm nok. Jeg bestilte denne læderjakke med pelsfor hjem, selvom jeg var meget i tvivl om den ville være god. Men jeg havde en rabatkode på -25% og fri fragt, så tænkte den kunne komme an på en prøve. Og jeg er faktisk blevet overraskende glad for den! Den er jo lidt en efterligning af Acnes Velocite (som er en anden “ultimativ”), men med lidt mere feminine detaljer. Såsom det brede pels opsmøg på ærmerne, som jeg synes er super fint. Lidt muffe-agtigt. Syningen ved lommen er også en pæn detalje og selvfølgelig især den store pelskrave der kommer til syne når frakken er åben. Jeg bruger den mest åbent, for så synes jeg den er flottest, og jeg behøver ikke tørklæde pga. den dejlige pelskrave.

Støvler med varmt for H&M PREMIUM QUALITY

For en gang skyld har jeg også været fornuftig og købt forede støvler i god tid før sne helt tilbage sidst i november. Og de er SÅ GODE. Jeg er virkelig tilfreds med dem. De er lette, varme og gode at gå i. Jeg kan godt lide det lidt klodsede design (nok også lidt en efterligning af disse fra Acne). Læderet er en ret lækker kvalitet lidt grainy, en fluffy vatteret ruskindskant og syning langs sålen. Pæn og praktisk.

Så med disse 3 varme sager er garderoben faktisk blevet vinterklar!

Jeg kan bedst lide at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, så selvom det er med en måneds forsinkelse, så kigger vi lige på, hvad jeg havde af favoritter i efterårsmånederne september, oktober og november inden vi tager fat på vintergarderoben.

Der er ikke blevet taget mange outfitbilleder i perioden, så det meste er mobilbilleder #fromwhereistand.

Først og fremmest har jeg været svøbt i kashmir! I form af kashmirbukser og trøjer. Det har været praktisk og enooormt rart da de måneder var meget præget af sygdom og deraf rejser frem og tilbage, hospitalsbesøg, sommerhusophold, gåture med mine forældres hund og at jeg ellers var indendøre det meste af tiden. Så følte jeg mig alligevel “i stand”. Kashmir er som omsorg i form af tøj, føles som at være iført et kram ;) Og er samtidig ren hverdagsluksus.

Og så har jeg jo haft hele to rigtig gode frakker klar fra sidste år, som jeg har nydt at kunne tage frem og bruge igen. Den grå uldfrakke og den sorte Studio. Jeg måtte i arkiverne og finde billeder af dem på fra sidste, sidste år. Selvom jeg går med dem hele tiden, tager jeg dem åbentbart for det meste af, når der skal tages outfitbilleder.

Toga Pulla og Chloé Susanna har uden tvivl været yndlingsstøvlerne. Et godt eksempel på, hvordan det betaler sig ikke at gå på kompromis og spare op til det jeg virkelig ønsker mig. Det tjener sig virkelig ind ved brug og fornemmelsen af den ultimative kvalitet.

…og når jeg så ikke havde kashmirbukser på, men havde lyst til at være lidt finere i det, var jeg da også i nederdel en gang imellem. Med striktrøje til. Det er nemlig en gammel efterårs favoritkombi – nederdel+strik+ankelstøvler. Det er så fint. Og så drak jeg åbentbart kaffe på terrassen i Original Coffee Illums Rooftop og nød efterårssolen ;)

Sidenhen er der kommet foer i støvlerne, en varmere jakke på og mere uld.

Vintergarderobe coming up!

Garderobeplanlægning. Dette efterår har jeg, i min proces imod hele tiden at blive endnu bedre til at planlægge garderoben og som nævnt her, fulgt Nordrobeplanning-forløbet (p.g.a. sygdom er jeg dog blevet noget senere færdig). Jeg synes det var rigtig godt for mig, så jeg vil forsøge at vise jer, hvad jeg har fået ud af det. Det bliver bare en kort gennemgang, vil man vide mere om tankerne bag og selve processen, kan man læse indlæggene på Nordrobe. Jeg plejer jo at komme med et stil/garderobe indlæg om efteråret/vinteren og i år bliver det altså så på denne måde :)

Efter udrensning af garderoben, svar på spørgsmål om ens hverdag så man kan finde ud af hvilket tøj man reelt bruger og har brug for, fundet af favoritter i eksisterende garderobe, skulle man samle inspiration i en collage. Min blev den I ser ovenover her.

Elementerne og detaljerne. Den er fuld af strik både som sweaters, nederdele og joggers. Frakker. Vide uldnederdele. Spidse flade støvler. Store tørklæder. Simpel skuldertaske uden sølv hardware. Habitbukser. Romantisk kjole. Bukser med svaj. Noget løs/stormasket strik. Brede bukser der stumper lidt.

Eksisterende garderobe. Derefter ser man på, hvad man i forvejen ejer, som egentlig har de samme elementer, som dem man i øjeblikket er tiltrukket af ifølge inspirationscollagen. Jeg har f.eks. to rigtig gode frakker fra sidste år, som jeg nyder at kunne bruge igen med det samme vejret blev til det, den oversize grå og den klassiske sorte. Et par gamle uldnederdele – et gråt skaterskirt og en sort halvlang. Et Lala Berlin tørklæde og en kashmir poncho med læderfrynser. Flere gode kashmirbluser. Oversize mohairstrik. Og kashmirbukser som jeg købte allerede i sensommeren. Culottes bukser i ruskind.

Konkrete items i butikkerne. Derefter den sjove del, hvor man kan hygge sig med at finde konkrete items i butikkerne, som matcher den stil man gerne vil ramme og er tiltrukket af i denne sæson, ifølge ens inspirationscollage.

Listen. …og så på den måde til sidst ende op med en shoppeliste over helt konkrete items, man mangler og ønsker sig. Den revideres lidt hen ad vejen, efterhånden som man får købt, behov måske ændrer sig en smule og om ikke før så i hvert fald når det bliver rigtig vinter. Men den er rigtig god at kigge på til at holde fokus, også over en længere periode. Fx. regner jeg med først at købe kjolen på udsalg til januar, og det er heller ikke en jeg som sådan mangler netop nu. Til gengæld fik jeg rimelig hurtigt fat i nederdelen og den kan jeg bare mærke dækker et hul i garderoben, og virkelig gør en forskel for mig (og alle mine striktrøjer ;). Støvlerne føler jeg til gengæld virkelig, at jeg mangler, så de har nu førsteprioritet.

Min liste består af:

Acne Jensen Grain støvler

Hope Grand sweater sort

Vid nederdel H&M på udsalg

Acne Canada uldtørklæde

…som de fire vigtigste ting jeg mangler netop nu.

Derudover:

Et par habitbukser fx. fra H&M

Et par lysegrå kashmir joggers H&M Premium Quality

Jeg ønsker mig:

En grå striktrøje med hulmønster i “hjemmestrikket” stil a la Gannis

Balenciaga Navy small shoulderbag i sort

Lala Berlin kashmir tørklæde med læderfrynser

Bukser med svaj

Isabel Marant Lyukio kjole

Tanker. Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det ikke er mere, der ender op på den afsluttende liste. Selvom det også er meget. Men det gælder jo helt frem til forårssæsonen begynder i marts. Og jeg kommer højst sandsynligt langt fra til at erhverve mig det hele. Men listen hjælper mig til at fjerne “støj” og ikke gå på kompromis. Det fylder mindre når det bliver konkretiseret på denne måde end roder i hovedet.

Processen har hjulpet mig til at se på min eksisterende garderobe med nye øjne. Jeg har fået et bedre overblik, over det jeg har. Forelsket mig lidt i gamle ting igen og føler mig inspireret til at bruge dem igen på nye måder. Jeg ved, hvilke ting jeg vil fokusere ekstra meget på at bruge i denne sæson. Fx at jeg har meget lyst til at gå i de vide nederdele igen og jo egentlig har de to fine i uld som faktisk er 3-4år gamle.

Det befrier mig for en masse uro i hovedet over ting jeg måske/måske ikke ønsker mig, og kunne blive fristet til at købe, uden at det så alligevel var helt rigtigt. Jeg går mindre på kompromis, med det nye jeg køber. Fx har jeg egentlig klikket den sorte rullekrave i kashmirblanding fra H&M som jeg viste her hjem, men den er bare ikke helt rigtig god til mig. Så den ryger retur og jeg vil istedet spare til den patentstrikkede fra Hope, som er den jeg egentlig ønsker mig. Hellere lidt men godt. Og så er der en sætning fra forløbet, som jeg synes er rigtig god at have i baghovedet, at:

alt nyt der flytter ind skal have favoritpotentiale

Citat Thea, Nordrobe.

Garderobeplanlægning kan altså virkelig anbefales!

 

basis kashmir

Så er det igen blevet tid til at se mine køb i øjnene! Det er altså en meget god øvelse at samle og konfrontere sig selv med jævne mellemrum. Det kan anbefales ;) Det er nemlig altid mere end man tror, når man sådan ser det samlet.

Man kan spørge sig selv: Hvorfor har jeg købt det? Har jeg fået det brugt? Lever det op til forventningerne/den idé jeg havde om det inden? Hvordan kan jeg bruge den viden før fremtidige køb, så jeg ikke forbruger i blinde, eller på en følelse. Spørgsmål jeg forsøger at blive klogere på ved disse indlæg :)

Se køb fra første kvartal HER og andet kvartal HER.

Denne gang gælder det købene fra juli, august og september. En periode der spænder over sommermåneder, en sensommer der aldrig rigtig kom og den første efterårsmåned. Det bærer købene også præg af, da der både er tynde flagrende sommerkjoler, ankelstøvler og kashmir at finde iblandt.

Basis kashmir

Kan man få for meget kashmir? Jeg tror det ikke. Det er noget af det jeg nyder allermest at investere i. Som noget helt særligt i form af et par vide grå bukser. Og så en mere plain trøje fra herreafdelingen, der gør den mere grov. Jeg bruger begge dele flere gange ugenligt, især når jeg pga. mit helbred er meget hjemme, men alligevel gerne vil føle mig godt tilpas i min påklædning og ikke for lousy.

et gammelt ønske 

Disse støvler har stået på ønskelisten i flere år, så nu var det på høje tid. Især fordi at det var lige præcis denne model, hvor krokolæderet er kombineret med ruskind, som jeg synes er den allerfineste og som jeg ikke har set til salg før. Nok også grunden til at jeg ikke har fået dem købt før, det skulle være de helt rigtige. De bliver allerede brugt flittigt, og er præcis som jeg drømte om. Passer til det meste, er til at holde ud at gå i, selvom de har en lille hæl. De emmer af kvalitet. Og country/rock stilen er min svaghed. Se dem på til kjole her og jeans her.

sæsonens favorit beklædningsdel 

Sorte løse kjoler/tunikaer elsker jeg om sommeren! Så det er lidt med at benytte sig af, når de er til at få. Disse tre er rigtig fine på hver deres måde, synes jeg. En kaftankjole, en hulbroderet tunika, og en smock stropkjole.

Den sidste stropkjole dukkede først op i min størrelse til slut på sommeren på udsalg, og så var det for koldt til, at jeg rigtig kunne nå at få den brugt. Men den er så sød og helt sikkert en jeg vil bruge så snart temperaturen tillader det. Ellers pønser jeg lidt på at smide en tynd rullekrave eller stram kashmirbluse under og så bruge den over et par jeans, som her. Tunikaen kan I se på her og kaftankjolen har jeg brugt virkelig meget, men først lige fået taget billeder af, som nok kommer på bloggen i morgen.

fornyende i garderoben

Jeg kan virkelig godt lide sådan en figursyet blazer eller peplumjakke à la Balenciaga eller Dior med tydelig talje og kraftigt skød, og som jeg viste på denne collage. Der er noget meget klassisk feminint over det. Og denne her fra H&M er så flot et budget bud, især da jeg fik den på udsalg til et par hundrede kroner. Nu skal jeg bare tage mig sammen og få den brugt. I første omgang over et par smalle bukser og med flade sko, som Karin her. Eller en vig nederdel, hvis jeg er rigtig modig. Sådan et item jeg har lyst til at gå i, men som bryder med min komfortzone. Det skal der også til indimellem ;)

det unikke

Og så til sidst Lala Berlin kjolen, som var kjolEN for mig denne sommer og som det endte med, at jeg var så heldig at få med -66% rabat. Den er så speciel, at den er lidt udenfor tid og derfor glæder jeg mig til at bruge den fremtidige somre og på varme rejser. Se den på her.

Så har vi passeret den 1.september og er trådt ind i efterårsmånederne. Min yndlingsårstid. Jeg er allerede helt efterårskuldret, det kom nærmest lige på datoen. Jeg lå og solede mig i haven i sommerhuset tirsdag i sidste uge, spiste is på terrassen om eftermiddagen, fik virkelig nydt og dyrket den sidste rigtig varme dag vi havde. Dagen efter gik jeg tur med Kvik i gummirøjser og nød duften af det fugtige græs og skrællede efterfølgende æbler til æblegrød – totalt efterårs-agtigt! Men det var godt og dejligt lige at få den sidste varme, taget nogenlunde afsked med (sen)sommeren, så nu er jeg mentalt SÅ klar til efterår.

Men før jeg stilmæssigt tager hul på efteråret, vil jeg alligevel lige runde sommertøjet af og se på hvad der blev favoritterne i sommeren 2017.

Det blev jo ikke ligefrem en særlig varm sommer og med staycation i København betød det beklædningsmæssigt for mig, at jeg gik mere med bukser end, hvad jeg plejer at gøre om sommeren. Særligt de plisserede kom på ofte. Men også indimellem jeans ┃Tæerne blev heller ikke luftet synderligt i sandaler, men blev skjult i slip ins┃Istedet for kjoler, som er min foretrukne beklædning på de +25º dage, blev det oftere til tunikaer. Det gode ved tunikaer er at de er fleksible og nemme at regulere via tilbehøret. Bare ben og sandaler hvis det er rigtig varmt, jeans/leggings og slip ins, eller strømpebukser og ankelstøvler. Jeg har faktisk også brugt denne her en del med jeans og de spidse slip ins i hverdagen, se den på her med lædernederdel og lange støvler. Og så har jeg købt denne tunika/kaftankjole, som jeg lige pt. bruger flere gange om ugen┃Mine sommerstrik med flæser var også kærkomne, på dage hvor en t-shirt ikke var varm nok┃Men hvad jeg dog holdt fast i som et rigtigt sommeritem var strandtasken.

Stilen blev egentlig meget i tråd med dette indlæg – flæser, ærmefokus, bukseben og slip ins. Hvad jeg ikke fik gjort det så meget i var bindebånd, måske lige på skoene, men denne t-shirt fik jeg aldrig rigtig brugt, desværre.

Sommerens mest specielle køb var kjolen fra Lala Berlin, som jeg desværre kun fik mulighed for at tage på én gang, men som kommer stærkt tilbage til næste sommer, eller hvis vi i mellemtiden kommer på ferie til et varmt sted.

Nu vender jeg fokus mod efterårsgarderoben, og til at hjælpe mig med det har jeg Thea fra Nordrobes Planning forløb. Alle kan være med, det er gratis, og man kan godt hoppe på nu og så bare læse de tidligere indlæg. Jeg selv er kun nået til anden uge, selvom tredje uge der handler om inspiration er igang, men jeg har ikke haft overskud til at sortere garderoben, som beskrevet her før i dag. Pyh! Altid noget af en omgang… Men det helt store garderobesorteringsarbejde (der gik flere år tilbage pga. flytninger og opmagasinering) fik jeg heldigvis gjort tidligere på året, så nu er det lidt lettere at skulle finde kasserne med efterårs/vintertøjet frem igen. Det er simpelthen så dejligt, når det er gjort! Og det bliver heldigvis nemmere fra gang til gang og giver efterfølgende mere overskud, glæde og udnyttelse af garderoben.

Toga Pulla støvler i ruskind HER, i mat læder HER og blankt HER og de vildeste udgaver HER

Da denne udgave af Toga Pulla støvlerne i blandingen af kroko og ruskind dukkede op, var det tid til at investere i de originale. To år senere ;) Jeg har jo haft efterligningen fra Asos og været så glad for modellen, så de er blevet helt slidte. Og så har jeg det altså bedst med at investere i originalen. Synes gang på gang det svarer sig. Der er en grund til at der kommer efterligninger, hele opbygningen, kvalitetsfornemmelsen og designet har bare en helt anden grundig gennemarbejdet fornemmelse, som kopier kun er en skygge af.

Jeg synes det er hyggeligt, at finde den helt rigtige og mest mig-agtige udgave og sammensætning af en model. Disse her med blandingen af ruskind og kroko, der blev lavet for et par år siden, er lige mig! Men jeg har simpelthen ikke kunne opstøve dem. Da de så endelig dukkede op i min størrelse, ikke alt for brugt og til en billig pris var det helt perfekt. Før jeg havde set denne udgave, overvejede jeg dem i ruskind, men der var en der skrev, at spænderne kom til at klirre ret meget pga. det bløde skind. Til gengæld synes jeg, at de i helt glat læder godt kunne få et hårdt udtryk. Så disse har det bedste fra begge. Blødheden fra ruskind, men spænderne og snuden i læder, ovenikøbet den aller flotteste kroko version! Synes simpelthen de er så specielt lækre.

Var selvfølgelig i tvivl om jeg havde set mig lidt for træt på modellen, men altså ikke når det er i denne udgave! De er vel også lige på nippet til at blive ikoniske og en lille nyklassiker… Og så er sådanne et par spændestøvler altså gode til så mange outfits. Og utrolig klædelige. Jeg går næsten aldrig i høje sko eller støvler mere, men sådan en støvle gør altså også noget godt. Den måde støvlen er smal og lang på forlænger ligesom benet, og jeg kan så godt lide den måde spænderne falder henover foden. Blandingen af rock og country&western er nærmest i perfekt balance her, et udtryk jeg har et meget blødt punkt for ;)

Jeg har to gange outfitbilledserier klar med dem (den ene med kjole og den anden med jeans), men ville altså lige have støvlerne placeret ordentligt her i min virtuelle garderobe først :)

basis

Det er (på høje) tid til et kig på, hvad jeg fik købt til garderoben i årets andet kvartal – april, maj og juni måned. Hvad køb angår deler jeg året op på denne måned og ikke efter årstidsmåneder (altså hører marts og juni med i henholdsvis 1. og 2.kvartal, selvom det er henholdsvis en forårs og en sommermåned).

Jeg nævnte her, at jeg havde i baghovedet kun at købe 5 ting i kvartalet. Det har jeg på sin vis også haft, i baghovedet altså, men ikke sån 100% alligevel. Det er et tal der dukker op når man læser om capsule og minimalistiske garderober, hvad min aldrig bliver, men mange af tankerne bag kan jeg godt lide. Jeg tænkte at min regel ville være, at basis og tilbehør ikke talte med i de 5, men kun tøj, som jeg købte pga. stil og ikke efter behov som sådan. Det er svært at dele 100% op, for det overlapper (heldigvis) lidt hinanden.

Og ser man sådan på det, er jeg næsten kommet i mål. 2 bluser, en nederdel, et par bukser og en poncho. Frakken er lidt i et grå område, da det er en basis/klassiker ting jeg virkelig har manglet. Men, hvorom alting er, det er jo kun mig selv, der sætter reglen for min egen skyld – jeg kan godt lide dogmer – og jeg synes det har fået mig til at overveje eventuelle køb noget længere. Jeg har tvunget mig selv, til at tænke mere ud, hvordan og om jeg virkelig ville få brugt den pågældende ting. Og ikke bare købt, pga. fascination eller fordi den var billig. Jeg synes det er lykkedes godt med tanke på, hvor meget jeg har brugt tingene efterfølgende, som er den virkelige hensigt og ikke blot at ramme et bestemt antal.

Basis: 

Jeg fik erhvervet mig en helt simpel sort kashmirbluse. Den er lidt tætsiddende, så den er bedst til nederdele. Men virkelig rart med en helt enkel og tidsløs trøje i lækkert materiale. Den fungerer nærmest som et lærred så underdelen og tilbehøret kan sætte stilen istedet. Og så er der altså bare noget særligt over at købe kashmir. Et nærmest ædelt materiale der kan holde livet ud, hvis du passer godt på det. Se den på her.

Jeg fandt frem til de perfekte sorte skinny jeans. De er fra Gina Tricot og koster kun 249,- De er så skønne at have på og “sitter som en smäck” som de siger på svensk. Det er også en svensk dame, jeg har fået tipset om jeansene fra. Dem kommer jeg til at købe igen, når de bliver slidt op. Men holdbarheden på dem skulle altså være god, så det bliver forhåbentlig ikke nødvendigt lige foreløbig, selvom jeg bruger dem flere gange ugentligt.

klassikeren

Frakken fra Rodebjer er nok det allerbedste køb i perioden! Jeg har været så, så glad for den og haft den på (alt for) ofte. Hvor er det vigtigt med en god frakke. Især her i DK. Jeg føler mig velklædt, praktisk, og godt tilpas i den. Elsker designet – feminint, klassisk og med kant. Se den på bundet her og åben her.

tidens tøj

 

Her er de ting som ikke var livsnødvendige, men som frisker garderoben op og gør den mere tidssvarende. Både hvad angår trends og tendenser, men også mit humør i den pågældende periode hehe ;)

Jeg har feks. haft lyst til at iføre mig store fyldige nederdele igen. Den ultimative er fra Tibi, men det billigere alternativ fra COS tillader mig at leve det ud, før jeg evt. investerer i silkesagen. Og så er nederdelen fra COS særlig i sig selv, pga. de fine syninger forneden der giver tulipanfacon. Et virkelig fint køb. Og egentlig mere klassisk end trendy. Se den på her.

Bukserne har jeg brugt ret ofte og de har altså været mine foretrukne sommerbukser. Også fordi det ikke lige så tit har været vejr til de flagrende sommerkjoler, så jeg har gået mere med bukser end jeg plejer om sommeren. Se dem på her.

Bluser er noget jeg altid føler, at jeg mangler. Disse to har de skønne flæsedetaljer. Jeg har brugt den med flæse på ærmet til nederdelen som her. Den anden har været god til flæsenederdelen og til de sorte jeans.

luksus

Så er der de der særlige ting, man bare forelsker sig i, som er unikke og udenfor tid. Som ponchoen. I kashmir med læderfrynser. Så bliver det ikke lækrere. Den er så hyggelig og nordisk. Se den i aktion her.

tilbehør

Tilbehøret er også meget med til at kendetegne beklædningen i den pågældende periode. Den foretrukne model på fødderne har været slippers, slip-ins, loafers uden hælkap, babouchas – kært barn har mange navne.

De spidse fik meget hurtigt et andet brugt udtryk end jeg havde tiltænkt, men jeg vil alligevel ikke helt sige at de ikke har været pengene værd, for mig ihvertfald, for det er dem jeg har brugt allermest. De har været super gode lige at stikke i, uden at skulle tænke over om de blev slidte af, at jeg skulle gå på grusede stier eller om der kom en regnbyge. Jeg har næsten ikke anvendt sandaler i år, men istedet disse. Se dem på her og efter lidt mere brug her.

De flettede har så været min “pæne” sko og jeg synes de er så smukke og fine. Se dem som en del af beklædningen her.

Siv/strandtasken er også sådan en sommersæson ting for mig, og i år blev den sort og praktisk med skulderrem. Se den i anvendelse her.

Pyh! Det blev altså evalueringen på årets andet kvartal. Generelt rigtig gode ting, som virkelig er kommet i anvendelse og allerede blevet en integreret del af garderoben. Endda flere favoritter og garderobeklassikere imellem :)

123┃4┃5678┃9┃10

Dette indlæg har ligget i kladder i ugevis og ventet på en sommerdag. Den kom aldrig rigtig, men nu kan det istedet tjene som inspiration til at forlænge sommerstemningen, via garderoben, langt ind i sensommeren uanset vejret.

Kimono… enten i form af kjole, eller som en slags jakke/overtøj. Det er så lækkert skødesløst og sommer-agtigt. Kan også bruges over jeans og sneakers på de køligere dage, men giver alligevel noget sommer feeling.

Stråhat… skriger sommer! Coolest i sort. Dur ikke de mest blæsende dage, men ellers ;)

Off shoulder… hører også sommermånederne til! Som kjole med bare ben og sandaler på de rigtig varme sommerdage, er det så feminint og sydlandsk. De korte kjoler og bluserne, kan med bukser under fungere som en sommerlig detalje langt ind i sensommeren.

Ny neglelak Ny årstid = nyt på neglene. Det hører både foråret/sommeren og efteråret/vinteren til. I år er mine nye sommerlakker den kridhvide Calico White fra & Other Stories, som jeg har på her. Samt Metamorphorsis fra Chanel. 

Kaftankjoler… er bare skønne! Elsker de etniske vibes. Hvis det er for koldt med sandaler, fungerer rå ankelstøvler eller endnu bedre slip in loafers også virkelig godt til.

Strandtaske... I sommermånederne bliver lædertasken skiftet ud med en flettet i siv. Så har man også bedre plads til solcreme og vandflaske.

Løse bukser..Om sommeren er bukserne løse og stumper lidt. Så kan der nemlig komme luft til pusselankerne.

Badedragt..Der er så mange fine, og det er skønt med en ny. Denne her shapemodel er virkelig god, jeg har to fra sidste år, som faktisk har været i brug i de danske farvande i år også! Striberne er blevet sort/hvide og endnu pænere.

Solcreme… skal på hver dag. Min favorit til ansigtet er fra Rudolph Care.

Slipsandaler eller Birkenstock… ud i det blå kun med klipklapper på – det er den frihedsfølelse sommeren giver. De monokrome i plastik tillader også, at man har dem på i regnvejr og er glimrende som badetøffel på stranden eller ved poolen.

10 beklædnings, tilbehør og beauty ting jeg forbinder sommeren med. Uanset om det er varmt eller regner…

Hvilke sager forbinder I sommergarderoben med? ☀︎

hør t-shirt ZARA | plisserede bukser H&M TREND | flettede slippers & OTHER STORIES | sivtaske ZARA

I perioder har jeg en yndlingskombi, som jeg tyr til igen og igen, indtil jeg får et andet flip, som så i en tid bliver gentaget som det nemme og hurtige beklædningsvalg i hverdagen.

De sidste uger har det været de plisserede bukser, som er så rare fordi de er løse og sommerlige, og vejret ikke altid har indbudt til de flagrende sommerkjoler. Bukserne er sæsonaktuelle/smarte/trendy, de er mega behagelige og nemme at være iført, og jeg kan bare rigtig godt lide dem. Som regel tilsat en enkel t-shirt i hør. Og på fødderne slippers enten i flet, eller de spidse hvis der har været risiko for regn. På de køligere dage også en frakke. Og så strandtaske da det jo trods alt er sommer.

Voilá juli uniformen 2017 á la Stina!

Hvad har været jeres yndlingskombi i juli?