DSC_0491DSC_0476 DSC_0496 DSC_0492Tænkte tordenvejret er meget passende til at vise jer min forholdsvis nye fyrfads lysestage. Her i Aa er det i løbet af kort tid blevet helt mørkt nærmest! – så man går fra højsommer og hede til en pludselig trang til at tænde levende lys midt på eftermiddagen, og at hygge indenfor med kaffe og læsestof.

I kender min trang til det industrielle, og denne lysestage i rustik og vanvittig tungt støbt jern og en rå malet overflade passer lige ind i min boligæstetik. Synes den rummer noget grafisk enkelhed i sig, men pga den hvide farve passer den også fint til factory vintage stilen. Med andre ord perfekt kontrastfyldt i sig selv. Det jeg især godt kan lide ved den er, at den er så lav, men alligevel fylder noget visuelt. Så den har fået fast plads på sofabordet, hvor jeg har manglet noget der ikke generede synsvinklen til Tv’et. De kan dog også bruges med høje lys i, så to funktioner i en.

Den er fra danske Cardiva, designet af Hans Thyge & co (inspireret af storbyen og dens puls står der) og kan bla fås her.