juni 07, 2019

1 articles on juni 07, 2019

INDKLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS

…temaer: Nyt job i familien, Hormonkurens slutspurt og maj du søde milde.

…fejring: Min mand fik nyt (drømme)job, som vi bl.a. fejrede med et glas vin på Les Trois Cochons. Så måneden startede fantastisk!

…natur: Det ER altså bare skønnest i maj! Alt står i fuldt flor, men så friskt så friskt. Gule rapsmarker og et hav af vilde hvide og gule blomster. Vi er altid i sommerhus med min svigerfamilie i maj måned, så naturen bliver nydt til fulde.

billede herfra

…bevægelse: Her i de sidste uger af Hormonkuren har jeg fokuseret mest på bevægelse. Søvnen er blevet meget bedre, jeg har fået skabt en dejlig aftenrytme. Kosten er blevet en vane og kosttilskudene kører. Jeg har i mange år haft mit eget hjemmeskruede morgengymnastik program, men nu har jeg fået hormonterapeutisk yoga/gymnastik og træningsvideoer, som kan laves hjemme på stuegulvet. Jeg er kommet ind i en god rytme og det føles simpelthen så godt.  

…udstilling: Sonja Ferlov MancobaSMK som jeg ved samme anledning købte årskort til. Den mest inspirerende udstilling jeg længe har set! Ikke bare selve keramikken, men også kunstneren som person. Der var en vidunderlig film, hvor hun blev portrætteret i hendes beskedne studio og hjem i Paris i 70erne. Hendes kompromisløse og enkle livsførelse gav stof til eftertanke.

…skønhedsprodukter: Jeg fik endelig købt en luksuriøs håndsæbe fra AESOP, som er  pengene værd. Sikke en daglig nydelse. I et utrolig pænt hylster der pynter på håndvasken og duften er underspillet urteagtig og holder længe ved.  Jeg valgte den med lidt scrub i så hænderne lige får lidt peeling samtidig og bliver super bløde bagefter. Så nuppede jeg også en Resurrection Rinse-Free Hand Wash og en læbepomade. Begge dele pynter i håndtasken og er skønne at have med på farten.

køb: Den beige vide kjole og sort hvide tunika. De der løse kjoler redder mig om sommeren.

…beklædning: Der har sneget sig en del beige ind og så er det jo endelig igen blevet tid til mules, der nok efterhånden er blevet min yndlingsskomodel. Den der følelse af lige at stikke fusserne i og så ud af det blå. Og stilen der både er cool, moderne og bohemet. Trenchcoaten er blevet skiftet ud med min korte jakke i A-facon fra sidste forår eller CONSCIOUS EXCLUSIVE silkekappen.

…ønsker: Apropos løse kjoler, ønsker jeg mig den sort/hvid stribede fra Elle Style Awards kollektion som MALENE BIRGER har designet. Og det er altså ikke brandet By Malene Birger, men selveste Malene Birger vis stil jeg savner i BMB, men her kan man altså få en lille nostalgisk snas. Det største ønske de sidste par måneder er et par helt sorte sling backs fra CHANEL. Åh smukkeste sko. Helst de flade fordi de er mest anvendelige, men på hæl er de også usædvanligt fine. Jeg elsker det feminine og gammeldags parisian chic præg de har.

Har I nydt maj?