maj 2019

3 articles in maj 2019

“kapsel garderobe forår 2019”

Forårsbeklædning!

De tykke frakker og tunge sko er ikke længere nødvendige. Man kan køre lag på lag. Det meste i garderoben kan anvendes. Ahh… mere lethed og leg med beklædningen.

I min konstante søgen efter en forenkling af garderoben er det næsten umuligt at komme udenom begrebet capsule wardrobe eller fordanskningen af ordet: kapsel garderobe. Ideen om en lille garderobe i garderoben, som du anvender i en begrænset periode. For at gøre det hurtigere og lettere at klæde sig på. Og faktisk også for at få brugt mest muligt! Du kan bedre overskue hvad du har, og dermed komme på nye sammensætninger. 

“Less is more”

Det kan dog godt virke lidt uoverskueligt, med en masse regler, men hvorfor gøre tingene sværere end de er? Prøver jeg at sige til mig selv… Jeg har to tøjstativer i min garderobe. Efter at have pakket vintertøjet væk og hentet sommertøjet frem i min halvårlige garderobeudrensning. Tømt stativerne og lagt al tøjet på sengen så jeg blev tvunget til at tage stilling til hver enkelt ting, tog jeg simpelthen det som jeg kan bruge lige præcis NU og hængte på det ene stativ. Og resten som er mere højsommer agtigt på det andet. Så skal jeg ikke bladre forbi sommerkjolerne, for at finde frem til dem jeg kan bruge nu, hvor vejret stadig er meget forårs agtigt og under 20 grader. Voila! Og det endte faktisk på 30noget, som er det antal der går igen i de fleste capsule wardrobe vejledninger.

Jeg lader mig allermest inspirere af Stilbloggen og hendes tilgang til minimalisme og capsule wardrobes.

Det var lidt om det praktiske, nu til stilen!

Det bedste ved forårstøjet er letheden. Væk med de tykke tunge frakker og støvler. Beklædningen er ikke længere kun et spørgsmål om at beskytte sig selv mod kulde og regn. De store trøjer kan blive skiftet ud med tyndere bluser. Den hvide skjorte kan komme i brug igen. De vide nederdele kan blive luftet og få sus i skørtet. Og ikke mindst er det en fest igen at kunne stikke i alle de flade små sko, loafers, slip ins og mules.

Dette forårs bedste outfit er TOTÊME ALASSIO kjolen. Som jeg har brugt igen og igen de sidste måneder. Med sockboots i begyndelsen af foråret og nu med ruskindsballerinaer. Snart med bare ben og mules. Gerne THE MULE fra TOTÊME.

Det vigtigste tilbehør er silketørklædet også fra TOTÊME. Elsker detaljen som både kan være elegant og bohemet. Og så er min Arezzo taske også en tro følgesvend.

trenchcoat H&M STUDIO COLLECTION 2018 | frakke RODEBJER ODESSA | kjole TOTÊME | broderi anglaise kjole GANNI

vid nederdel FILIPPA K | plisseret nederdel H&M TREND | fintstrikket nederdel H&M | silkenederdel H&M PREMIUM QUALITY | jeans GINA TRICOT MOLLY

chunky rib bomuldsstrik HOPE MOON SWEATER | trøje i kashmirblanding H&M PREMIUM QUALITY | silkebluse H&M PREMIUM QUALITY | kashmir med klokkeærmer H&M PREMIUM QUALITY | skjorte H&M STUDIO COLLECTION 2018

sneakers ADIDAS YOUNG 96 | silketørklæde TOTÊME | ruskindsballerinaer MANGO | taske ATP ATELIER AREZZO | ruskinds loafers H&M PREMIUM QUALITY

 Bruger I også at have en kapsel garderobe?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

silkebluse H&M PREMIUM QUALITY | strikket nederdel H&M TREND | ruskindsballerinaer MANGO | tørklæde TOTÊME | taske ATP ATELIER MONTALCINO

I 20 år har jeg været på udkig efter en strikket nederdel, efter jeg mistede en jeg havde fundet i en genbrug og som var fantastisk! De der unikke genbrugsfund, som bare ikke kan erstattes… og som man aldrig glemmer ;) Denne her er det tætteste jeg kommer på. Og så er den endda endnu flottere i det sort/hvide mønster. Synes faktisk den er så helt utrolig skøn.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

…stemning: Forår! Første tur i Botanisk Have. Anemoner i skovbunden. Nyudsprungne bøgetræer. Alt det der springer ud dag for dag! Første glas naturvin udendørs. Første (glutenfri) pizza udendørs (på PICO – stor anbefaling herfra). Ahmen altså…selvom jeg mest er en efterårspige så er det lige magisk hvert år. Følelsen af frihed og muligheder.

…bryllupsoutfit: Til et skønt forårsbryllup på landet i det smukkeste vejr. Jeg var iført GANNI kjolen med min nye lille ATP ATELIER taske og så spidse hæle jeg købte tilbage i efteråret. Dette billede er det eneste jeg har af outfittet, så sig hej til min mand ;)

…inspiration: Mit største serie crush for tiden er Familien Löwander der bliver sendt på DR. Jeg så første sæson sidste år og har glædet mig så meget til anden sæson. Jeg er helt vild med tiden (50’erne), stemningen og stilen. Nina Löwanders især. Hvide skjorter, vide nederdele, bælter, ballerinaer, alpehuer, frakker, stramme pullovers og habitbukser der stumper. Dertil røde læber og negle. Synes det er så lækkert! Og så foregår den i Stockholm, som er en af mine yndlingsbyer.

…outfit: Det item jeg har brugt allermest er nok silkeblusen. Til silkenederdelen. Men den går til alle nederdele og også de sorte stramme jeans. Derudover har jeg fået luftet de nye ballerinaer flere gange, en dejlig fiks forårssko. Sæsonen for den hvide skjorte er også i fuld gang.

…husholdningsredskab: Steamer fra STEAMERY STOCKHOLM . Oh yeah! Hvad nytter det med delikat silke og sprøde hvide skjorter, hvis de krøller all over. Jeg er rigtig glad for den steamer, jeg fik købt med -20% i vinters. Den er hurtig til lige at friske op og udglatte rynker i en ruf. Og så er den i sig selv pæn.

…køb: Månedens største og bedste køb er min lille lækre ATP ATELIER MONTALCINO. MANGO ballerinaerne er jeg også glad for som en frisk forårssko. I begyndelsen af måneden købte jeg den rundskårede nederdel. Den strikkede nederdel er så meget mig, at der ikke skulle mange sekunders overvejelse til fra jeg så den, til den var klikket hjem. Og som I kan se på billederne herunder, har den allerede været i brug flere gange.

…kulturoplevelse: Vi var til premiere på En nat i Venedig på Hofteatret. Det var en festlig, fjollet og fornøjelig oplevelse. En rigtig gammeldags operette i DKs ældste teater, der ligger inde ved de kongelige stalde. Som at rejse tilbage i tiden.

…skønhedsprodukt: CHANEL håndcreme. Endelig fik jeg taget mig sammen til at få købt denne lille godte. Den er fantastisk! Kommer aldrig til at købe andre håndcremer igen (hvis jeg har råd ;)). Den hjalp med det samme på mine røde sprukne vinterhænder. Og så er indpakningen jo et helt kapitel for sig. Det mest geniale design. Æggeformet der ligger perfekt i hånden og er så fiks i tasken. Når man klikker låget af og trykker cremen ud af en nærmest usynlig åbning. Og låget klikker på igen, som var der en magnet i – så tilfredsstillende. Jeg har også fået en ny duft fra H&MS STUDIO COLLECTION SS18. Den er lidt tung. Delikat og pikant.

…tilbehør: DAUPHIN er blevet skiftet ud med VENEZIA begge signeret TOTÊME. Jeg er fuldstændig betaget af deres tørklæder og har lyst til at købe VENEZIA i creme også. Og det nye skakternede SAMARA. Et smukt silketørklæde om halsen eller håret er forårets og sommerens vigtigste tilbehør. Indbegrebet af god stil.

Hvordan har jeres april været? :)