februar 2019

2 articles in februar 2019

INDEHOLDER AFFILIATELINKS
Bedste køb?

Alma tasken jeg købte i oktober. Helt klart. Sådan et køb man gør med års mellemrum. Jeg føler næsten, jeg fik et lille stykke modehistorie. Den er evig klassisk og samtidig både skarp og hyggelig. Rummer det hele! Både praktisk og stilmæssigt.

3 andre gode?

Jensen støvlerne fra Acne Studios. De spidse Conscious Exclusive slippers og Studio kjolen.

Bedste budgetkøb?

Pris og kvalitet følges ad, men sommetider kan man altså gøre virkelig gode køb billigt, hvor prisen pr. anvendelse bliver forsvindende lav. Den fintstrikkede nederdel fra H&M er et af mine bedste køb, som jeg kan bruge hele året og også gør hver uge. Synes den er så PÆN. Helt simpel. I den helt rigtige midilængde. Mat overflade. Falder så underspillet lækkert. Og ligner noget fra et dyrt kvalitetsmærke. Den er egentlig ikke købt i 2018, men i november 2017, men synes den fortjener en lille hommage. 

Hvordan gik det med at købe mindre? 

Tjaaa det blev stadig til lidt for mange køb. Kørte en max 5 køb pr. kvartal i det første halvår, som også var en hjælp. Men så et eller andet sted henover sommeren skred det. Både i forbindelse med et lagersalg og at jeg fik købt lidt for mange små dumme køb i H&M. Mest fordi jeg panikker lidt ved sommertøj, så når der er noget jeg kan lide og passe, køber jeg det for at gøre det lidt nemmere. Bla. en off shoulder kjole som jeg tænkte var perfekt til Portugal, men vejret var for dårligt og så fik jeg den aldrig brugt (off shoulder dur bare ikke for mig må jeg indse). En hvid midinederdel som er virkelig pæn, men som jeg heller aldrig fik på. Og en viscosenederdel med knapper ned foran, som jeg egentlig fik brugt, men som jeg måske godt kunne have undværet. Et par hvide sandaler som lidt var en hurtig løsning (og erstatning for Hermes sandalerne). Køb som ikke føles 100% rigtige, men lidt mere middelmådige. Til den kommende sommer tror jeg strategien må være kun at gå i absolut yndlingstøj, om jeg så skal have den samme kjole på i hele juli måned ;)

I år må jeg prøve en anden metode til at tælle og begrænse køb. Det er godt for mig med et dogme.

Har du prøvet eller lært noget nyt om, hvordan du bruger og får mest muligt ud af din garderobe?

Jeg er blevet bedre til at sætte blusen ind i nederdelen og markere taljen på den måde og få mere figur i min påklædning. Eller bruge korte mere tætsiddende bluser til nederdel eller udover en kjole.

Og så er jeg blevet glad for to lidt modsatrettede ting stilmæssigt. Nemlig både at fylde lidt mere i påklædningen, altså helt konkret fx. en vid nederdel der virkelig fylder. Store ærmer. En maxikjole. Eller en stor hat. Men jeg nyder også skønheden og komforten i det helt simple. Kashmirbluse til jeans. Strik og nederdel. Elsker begge retninger!

Vigtigste tilbehør? 

For mig har det alle dage været først og fremmest en lækker taske og gode specielle sko. I år blev tasken skiftet ud, fra Mini Cityen der har domineret de sidste par år, til Almaen. Og i sommer var det den flettede lædertaske, som jeg også synes er utrolig skøn. Og så har jeg for alvor indset, at jeg har det bedst i de flade sko. Et silketørklæde (fra Toteme) har også været en meget anvendt detalje.

Hvad har du manglet?

Et par sorte sneakers til efteråret, vinteren og start forår, hvor dem fra Arkk er for kolde. Et par praktiske snørestøvler i vinter (Timberland fx.). Og en stram bluse med (gerne ekstra) lange tætsiddende ærmer i god kvalitet. En beklædningsdel jeg altid har gjort det i til stropkjoler, da jeg ikke kan lide at have bare arme og derudover synes det er så nydeligt med det helt tildækkede. De lange smalle ærmer og den feminine runde halsudskæring er et smukt “lærred”.  Jeg har haft flere gennem årene, den sidste er faktisk bare fra Divided, men noget træt i det efterhånden. Må nok ty til Wolford.

Det bedste har været…

…den ro det giver at garderoben føles mere og mere komplet. Sjovt nok samtidig med at jeg rydder mere og mere ud (dvs. kun har det fremme jeg bruger og bliver glad af). Bliver mere og mere kræsen. Og køber mindre. Garderobeplanlægning ftw! Less is virkelig more ;)

Signatur beklædningsdel?

Det må nok være den løse romantiske kjole. Både den fra Studio der virkelig blev en favorit. Den fra Toteme var skøn i sommers og sensommeren. Og hele efteråret/vinteren har det været den plisserede. Og så har jeg genopdaget og fået brugt flæsekjolen, som jeg købte i starten af sidste år.

Derudover er det midinederdele og kashmir bluser. Sorte stramme jeans med strik eller en skjorte. Dertil en lækker taske og et par gode sko. Der har I mig! :)

Hvad skal være anderledes og endnu bedre i 2019?

Færre, men flere “lidt men godt” – køb. Og så skal der ligges penge på god basis. Fx. bluse/body og leggings fra Wolford. En stram rullekrave. Et par rigtig gode klassiske kvalitets ballerinasko. Og et par rigtig gode enkle kvalitetssandaler.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M L.O.G.G. | støvler H&M PREMIUM QUALITY | taske ATP ATELIER | baskerhue H&M PREMIUM QUALITY magen til HER| trøje HOPE | jeans GINA TRICOT | halstørklæde ACNE STUDIOS

Fra vores hyggelige dag i Oslo, hvor jeg fik udlevet min sne trang. Der lå et tykt lag over det hele som bare gør byen finere og så dalede der fine store snefnug på den helt eventyrlige måde. Sååå dejligt! Så kan foråret bare komme an ;) 

Vi var med Oslobåden (eller danskerbåden som nordmændende kalder den ;)),  jeg havde vundet turen og betalte kun lidt ekstra for at have vindue i kahytten, som jeg synes er et must! Det gør turen så meget mere eventyrlig. Indsejlingen til Oslo er noget af det smukkeste med små øer man sejler indimellem. Så kan man sidde der og bare nyde den smukke natur med en flat white i hånden. Oslo by er så lille at man kan nå en masse på de 6 timer man har. Vi gik stille og roligt op ad Karl Johan og lidt i butikker på vejen. Op til slottet. Bagom ad Henrik Ibsens Gate til bydelen Frogner, som er et lidt eksklusivt og charmerende område hvor, udover flere SKAM lokations, også butikker som Granit, COS, Aesop, Filippa K og By Malene Birger ligger. Derfra bagom igennem Slottsparken og kigge udover byen. Så ned i centrum hvor vi spiste mega lækkert på Nordvegan. Vi sluttede af med at gå (alt for langt) til Kunsthall Oslo da både Nasjonalgalleriet (det nåede jeg heldigvis selv sidste år og fik set Skriget og Kampen For Tilværelsen som hang fantastisk lige når man kom op ad den store trappe – et kæmpe maleri!), Munchmusset (som vi var på for 3 år siden) og Ibsenmusset er lukket indtil 2020 hvor å til gengæld et kæmpe nyt stort kunstmuseum åbner nede ved vandet. Så må vi komme tilbage. 

Jeg havde heldigvis klædt mig helt rigtigt på i teddybearfrakke, strik+jeans, forede støvler der holdt mine fødder varme og var gode at gå i, kæmpe halstørklæde og baskerhue som jeg købte vinteren ’17.