august 06, 2018

1 articles on august 06, 2018

INDEHOLDER AFFILIATELINK

Kjole Totême Macau

Hver sommer falder jeg for en kjole, som bliver sommerens kjole det år. Sidste år var det Lala Berlins Monika. I år er det den langt mere enkle Macau fra Totême. En simpel, men med stor effekt, sort stropkjole. Længden og mængden af stof og måden det falder på gør den dramatisk, men alligevel skødesløs.

Når en kjole er så simpel i konstruktionen, betyder stoffets kvalitet alt! Blandingen af bomuld og lyocell gør den både blød, men også at stoffet ikke bare flagrer, men bevæger sig mere langsomt. Det er en mikro bitte lille smule “stift”, som gør at det bevæger sig meget flot. Stoffet falder på en elegant måde, så det slet ikke bliver telt-agtigt, til trods for at den er så løs. Måden den sidder til foroven i rynk, gør at den draperer så smukt.

Jeg synes både det er en meget smuk og elegant kjole, men også nem og afslappet. Sådan en man kan tage udover badetøjet, og derefter gå til middag i på en ferie. Afdæmpet luksuriøs.

Da jeg ikke fik købt Mango skoene og tasken i Lissabon, havde jeg så til gengæld råd til at slå til, da den kom til 50% på Boozt lige som vi kom hjem ;)

Jeg bloggede om den helt tilbage i april her, igen på ønskelisten her og med stylingforslag her.