august 2018

7 articles in august 2018
I samarbejde med Destination Bornholm

 

jakke H&M MODERN CLASSICS | skjorte H&M | bukser BY MALENE BIRGER | sneakers ARKK KOPENHAGEN (gave) | taske BALENCIAGA

I weekenden var vi på Bornholm. Vi fløj kl 9 fredag morgen, det tager jo kun omkring en halv time! Så er man på den eventyrlige klippeø. Ønskeøen som jeg kalder den fra nu af ;) Jeg havde lige forinden tænkt, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at komme derover igen (det er over 10år siden sidst), så det var simpelthen så heldig timing da min mand blev inviteret til premiere på Bornholms Teater og Destination Bornholm sørgede for fly og overnatning.

Vi begyndte med en tur til Hammershus, hvor der er kommet det flotteste besøgscenter! Det giver en helt anden indgang til at se Hammershus. Både fysisk selvfølgelig, men også oplevelsen og forståelsen. Selve centeret er så vild flot arkitektur! Det ligger, efter tegninger af Utzon fra 60’erne, så det falder helt ind i naturen. Faktisk kan man have svært ved at få øje på det fra vejen, så godt blender det ind. Smukke lange linjer i beton, sort jern og bornholmsk egetræ. Indenfor er det også beton, træ og masser af sort. Råt og naturligt, præcis som stedet. En cool stemning og vinkel at formidle historien på. Panoramavinduer langs hele centeret, så man hele tiden kan se borgen. Det forlænger virkelig oplevelsen og giver en helt anden ro. Centeret og borgen er adskilt af en kløft, som så bliver forbundet af gangbroen jeg står på.

Og så bliver jeg nødt til at nævne den omgivende natur man er fuldstændig omsluttet af og midt i. Jamen tænk at det findes i Danmark. Klipper, skov, kløfter, små søer og bakker. Med får der går og græsser helt oppe langs klippekanten som bjerggeder. Det er så vildt smukt. Og ændrer sig hele tiden som man går rundt…

Nå, men imens vi så gik rundt der på Hammershus og fik fortalt ældgamle røverhistorier af naturvejlederen Georg, så faldt jeg. Jeg faldt! “Bornholm er farlig” sagde Georg. Og jeg synes ellers, at jeg passede meget på og forstår slet ikke, hvordan det skete… Men jeg vred altså godt og grundigt om på fusserne (begge to), så det gjorde simpelthen så naller da vi tog de her billeder. Plus træthed. Plus blæst. Så det var lidt en udfordring.

Men jeg ville alligevel lige vise jer mit praktiske rejsetøj. Vi kom direkte fra lufthavnen og havde været tidligt oppe. Løs stribet skjorte, strikbukser med stræk og sneakers. Og så var vejret blevet til en kort jakke, der er perfekt til årstiden. En pæn jakke og seje sneakers så gør det ikke så meget at det ellers er lidt comfy ;)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

hvid kjole | sort kjole | trøje | loafers

Er der en ting jeg er god til, er det at finde de gode ting i H&M ;) Men ofte sker det, at når jeg viser dem på bloggen, er de udsolgt. Så nu vil jeg indimellem lave et hurtigt “hvad jeg har gemt som mine favoritter på hm.com”-indlæg. Jeg har tidligere lavet noget lignende på opfordring. Det er forskelligt hvor lidt eller meget jeg vil skrive om tingene, men vil nok fremhæve mine absolutte favoritter ud af favoritterne ;)

Kjolerne med mønster. Vildt søde snit de her kjoler har – og mønstre! Rigtig gode sensommer/efterårskjoler tænker jeg. God idé som den ene er stylet med en striktrøje udover og lange støvler. På de lunere dage vil det være fint bare med mules. Synes mønstrene er ret så fine – bladene på den hvide og små blomster på den sorte. Sjældent med et vellykket blomstermønster i sort/hvid. Den hvide er smukkest og finest, men jeg går efter den sorte som er mere hyggelig og hverdagsvenlig.

Trøje. Såden en kølig viskosestrik er så anvendelig! Jeg har set den her i butik og den er dejlig oversize. God detalje med v-hals både for og bag. Den vil være god som opstartsstrik og fx. udover en af de ovenstående kjoler.

skjorte | fløjlsbukser | ballerinasko

Skjorte med dobbelt manchetter. Hvide skjorter gør at man hurtigt ser velklædt ud. Jeg kan især godt lide, når de har ekstra detaljer, som manchetterne på denne skjorte og rundingen forneden. Så pænt.

Ankellange fløjlsbukser. Jeg har lige købt et par fløjlsbukser, så det er lidt fråds med et par mere, men så lige disse. De vil jo være super gode lige nu, til at flashe bare ankler og mules. Det vil også være fint med de flettede ballerinaer til, der har bindebånd rundt om anklen.

Flettede ballerinaer med bindebånd. Speaking of, så er skoene jo altså super fine i modellen. Fletten selvfølgelig, men også båndet rundt om anklen. Anken er bare, at de ikke er i læder… Til gengæld er de i flet og åbne bagtil, så jeg tror ikke det vil kunne mærkes så meget, at de ikke gir sig.

plisseret kjole | plisseret nederdel | ballerinasko

Plisseret kjole. Elsker altså bare løse sorte midikjoler. Denne her er plisseret og lidt arty farty bohemet p.g.a. volumen og plisseringerne der går helt oppe fra halsudskæringen. Tror den er i samme kvalitet som den sorte plisserede nederdel jeg skrev om her.

Sort/hvid plisseret nederdel. Flere plisseringer! Denne gang i smukt sort/hvidt mønster. I like. A lot.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

kjole TOTEME | bluse DIVIDED (LIGNENDE) | mules & OTHER STORIES | taske H&M TREND PREMIUM QUALITY

Tricket til at få brugt sine sommerkjoler en sidste gang i løbet af sensommeren er at tage en bluse indenunder. Jeg synes det er pænest med en tætsiddende sort, med vid halsudskæring og ekstra lange ærmer. På fødderne kommer mules istedet for sandaler. Mens tasken stadig kan være den sommerlige nettaske (så længe det ikke regner). Når nu det hele er ensfarvet sort i sort og meget glatte flader, synes jeg det er fint at tasken og skoene er flettede og på den måde tilføjer struktur.

Billederne er taget en dag, hvor vi var i Teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg Ridebane og se en virkelig god og inspirerende fotoudstilling ‘Interpretations’. Vi var så heldige at få en personlig rundvisning og grundig introduktion af en af de 5 fotografer Tune Andersen. Jeg kan kun anbefale lige at tage omkring og se den meget inspirerende udstilling! Tankevækkende hvor meget fotografer fortolker den fotograferede. Og hvordan man nemt ifører sig en maske, når man bliver fotograferet…

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

strik ACNE STUDIOS DEBORAH | nederdel FILIPPA K VOLUME SKIRT | tørklæde TOTEME DAUPHIN | taske LOUIS VUITTON ALMA PM EPI | sko CHANEL

Den ene dag var det årets varmeste dag, et par dage senere var temperaturen faldet 10-15grader og det var sensommer med efterårsvibes i luften. Efteråret er min yndlingsårstid. Både i sig selv – den sprøde luft, det skarpe lys, farverne – og beklædningsmæssigt. Jeg nyder sommeren og de lette gevandter, men lider også altid mere af tøjkriser og føler mig hurtigere utilpas. Hvorimod efterårets strik, støvler, de bløde varme materialer – kashmir! Læder, ruskind og lag på lag… Det er mere mig. Her følger noget af det jeg ønsker mig, allerede har købt, elementer jeg elsker, forbinder med og glæder mig til at være iført til efteråret.  

Striktrøjen. En rigtig god striktrøje er en af efterår- og vintergarderobens hovedhjørnestene. Jeg har altid elsket ribstrik og været ret glad for den her oldgamle sag fra Gina Tricot. Billig og i polyester. Se den på her, her og her. Det der var så fint ved den er, udover det chunky rib, at den er kortere foran og også v-halsen. Det tilføjer lethed til den ellers tunge strik. Præcis det samme med den nye kandidat her fra Acne. Og den er så i 100% uld og i en helt anden kvalitet. Normalt ofrer jeg ikke så mange penge på strik, synes H&M laver ret mange lækre i udemærket kvaliteter, men denne her er højt på listen over køb til den nye sæson. Tænker den er tidløs, robust og vil kunne holde i årevis.

Statement nederdelen. Silhuetten af en vid midinederdel er et favoritlook. Filippa K har lavet en der i snittet minder meget om den ultimative fra TIBI, men i et mere kraftigt vinter-agtigt materiale. Den skal jeg så meget have fingrene i! Perfekt til strikken. Forestil jer lige den chunky strik og så nederdelen der rigtig kan poppe ud og fylde under. Mums.

Drømmetasken. Ja og så er vi tilbage ved det helt store taskeønske. Alma fra Louis Vuitton i sort mat epilæder. Så klassisk. Smuk. Jamen altså silhuetten! Spare, spare spare…

Klassikerskoene. …ooog drømmeskoene. Chanel ballerinaer i kvilt. Behøver vist ikke at forklare yderligere.

Et enkelt tørklæde. Som et sort/hvidt mønstret tørklæde er godt til sommergarderoben, er et ensfarvet anderledes smukt i den mørke tid. Toteme har lavet et helt simpelt trekantet uldtørklæde. Fuldstændig uden dikkedarer.

nederdel H&M TREND | kashmirtrøje DAVIDA CASHMERE | slingbacks BALENCIAGA KNIFE SLINGBACK PUMPS | taske ATP ATELIER AREZZO | sock boots & OTHER STORIES | tights TOTEME

Kashmirtrøjen. Noget af det jeg virkelig forbinder efterårsgarderoben med er kashmir. Sidste år var jeg som svøbt i kashmir, da jeg også havde flere kashmirbukser og strømper egentlig også. Men ellers er kashmirtrøjen noget af det jeg altid glæder mig til at kunne tage på igen, som noget af det første. Jeg er på udkig efter en løsere sort kashmirtrøje, dem jeg har er tætsiddende, men det er svært at finde den helt rigtige.

Den plisserede nederdel. En plisseret nederdel i midilængde er jo bare altid så pænt! De fleste er dog udført i enten for blankt eller for tyndt chiffon-agtigt stof. Og hvis stoffet så endelig er mat og kraftigt, er de uden elastik, som den jeg har på her der er flot i kraftig bomuld, men i stift stof der gør den mere besværlig at have på. Endelig fandt jeg den på collagen, som er i elastisk, mat halvkraftigt stof der falder pænt og ikke for let. Så nem og ubesværet at have på, men med flot effekt.

De dyre trendy slingbacks. Jeg har været simpelthen så glad for mine knivskarpe spidse slip-ins. De dur bare ikke med strømpebukser. Derfor ønsker jeg mig de fine knife slingbacks fra Balenciaga (suk) der har en fin lille rem, der går bagom foden. Og en ligeså fin lille sløjfe der gør dem mere feminine. Kittenhæl der gør at man kan gå i dem, men alligevel tilføjer så meget elegance i.f.t. at det er en flad sko. Meget smukke.

Den praktiske taske. Tasker med både håndtag og lang skulderrem. Skriver det igen og igen, men det er alfa og omega og får mig til at kigge en ekstra gang. Denne fra ATP Atelier har jeg fået øjnene op for via Stilbloggen (Karin er min største stilinspiration og stiltvilling hvis nogen skulle være i tvivl) og da jeg i Grandpa i Malmö mærkede på den for første gang var jeg helt solgt. Det er den lækreste kvalitet!

Sock boots i ruskind. Sockboots er flotte fordi de smyger sig om benet og bliver, ja som navnet antyder, som en strømpe. I ruskind og med en kittenheel bliver de blødere i udtrykket og det kan jeg vældig godt lide.

Strømpedetaljen. Jeg har ikke spor imod at skulle have strømpebukser på, faktisk synes jeg det er vildt rart. Men det gør det vanskeligere at bruge mine mules/slip-ins sko, som jeg er så glad for. Disse her leggings fra Toteme løser det problem! Med åben tå og hæl vil de kunne forlænge den halvåbne skosæson en del, og jeg synes samtidig det er så lækker en detalje.

silkeskjorte H&M PREMIUM QUALITY | taske H&M STUDIO AW17 | fløjsbukser H&M TREND | loafers H&M PREMIUM QUALITY | pumps H&M PREMIUM QUALITY

Silkeskjorten. Den hvide skjorte om sommeren – den sorte silkeskjorte om vinteren. Jeg synes det kan være lidt tricky med silkekvaliteter, det kan hurtigt være for tyndt og så sidder det dårligt og bliver nemt elektrisk. Jeg har ikke så gode erfaringer med H&Ms silke, men skjorten her ser lidt anderledes, lidt tykkere, stivere og mere mat ud. Så den måske holder faconen lidt bedre og ikke bare slasker. Jeg er ret vild med det oversize snit, de sorte knapper der falder fuldstændig ind i stoffet og den afrundede kant forneden.

Fløjsbukserne. Åh en anden hyggelig, hyggelig ting ved efterårsmoden er fløjl. Og i særdeleshed fløjsbukser. En gammel, gammel favorit. De her har jeg allerede købt. I bred fløjl, med svaj og masser af stretch. Glæder mig helt til det bliver køligt nok til at trække i dem.

De spidse pumps. Den klassiske pump med lidt opdaterede detaljer. Den spidse udskæring der ser smukt ud på foden, den spidse snude, en hverdagsvenlig kittenhæl og så i ruskind. Nem måde at gøre et outfit lidt mere voksent og “put together”.

Den bløde og hyggelige taske. Den her taske er fra sidste års Studio kollektion, men jeg har faktisk købt den for nylig. Den dukkede pludselig op og så slog jeg til. Den er meget a la Stina, som jeg godt kunne lide tasker som ung pige. Blød, med læg og i en retrofacon. Så jeg blev lidt nostalgisk… Det er en ret hyggelig taske lige at smide over skulderen og lidt statement-agtig fordi den er så stor. Den er rigtig rar og dejlig i brug og har plads til en masse. Et lidt fjollet køb, men det skal der også være plads til en gang imellem og jeg er blevet ret glad for den.

Loafersne i ruskind. De her sko er så bløde som gymnastiksko! Jeg har købt dem og kunne stikke i dem med det samme og gå en halv dag rundt i byen uden problemer. Synes også de er hyggelige og lidt nørdede. En rigtig god overgangssko. Og så i ruskind, som giver alting et mere særligt look.

Hvad forbinder I efterårsstilen med?

Og hvad glæder I jer til at gå med? :)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

kjole H&M STUDIO SS18 | leggings WOLFORD | slip-ins H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS19 | taske CHANEL JUMBO | jakke H&M modern CLASSIC | sølvring H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS19

Så fik vi sandelig taget outfitbilleder igen. Endda helt friske fra i går – bered jer på en billedstorm! De sidste var helt tilbage fra maj og jeg har derfor slet ikke fået vist jer sommertøj i praksis. Nu er det endda mere sensommer og der er kommet leggings på benene (nok også meget godt, de nåede aldrig rigtigt at få farve), skoene er lukket og en lille jakke må der til om aftenen.

I skal nemlig lige se den der er “min fine kjole” for tiden på. Har, nok ca. et års tid af gangen, en kjole der er “min fine kjole” som ryger på, når jeg skal noget lidt ekstra og det samtidig skal være nemt. Så ved jeg, at jeg om ikke andet kan tage “min fine kjole” på. For et par vintre siden var det fx. den sorte plisserede vintagekjole. For endnu flere år siden en kort Acne kjole med læderfrynser og som gik ned i ryggen. Der har også været et par kandidater fra By Malene Birger da hun selv var designer og stilen var mere salon-agtig. Nå. Tilbage til den der er min “fine kjole” i øjeblikket. Studiokjolen i crepet viscose og med en masse små læg. Elsker hvordan den falder tungt, men samtidig er let i udtrykket p.g.a. farven. Et brus af stof! Skoene fra Conscious Exclusive kollektionen har jeg også været rigtig glad for henover sommeren. De er super gode til at være ” de fine sko”. Fordi de er spidse og har en lille hæl giver de en rigtig fin effekt næsten som stilletter på foden, men er selvfølgelig bare 1000 gange nemmere at gå i. En fin sko der er ukompliceret. Og så er jeg helt forelsket i, hvordan de er beklædt med satin som er lagt på i læg. Fineste sko altså. De fås stadig i alle størrelser her. Jeg er forresten gået en størrelse op.

Og til “min fine kjole for tiden” og de fineste sko må min allerfineste taske selvfølgelig komme med. Den passer jo også (næsten for) perfekt i nuancen til kjolen.

Anledningen til alle de fine sager var at vi skulle til gallapremiere på New York City Ballet i Tivolis koncertsal på dagen for Tivolis 175års jubilæum, som min mand var inviteret til. Og da der var rød løber, gallakjoler og kongeligt besøg følte jeg mig bestemt ikke overdressed ;)

Jeg havde taget den korte lille jakke med, som jeg købte i starten af året. Den er rigtig god som en lille jakke om aftenen her i sensommeren. Den er i A-facon og har et kraftigt wienerlæg bagpå, som giver den en sød silhuet og passer godt til en voluminøs kjole, hvor en jakke i almindelig figursyet habit facon ville blive for stiv.

…I pauserne i balletten var den god lige at have over skuldrene i sommernatten.

Balletten er noget af det smukkeste jeg i mit liv har set! Virkelig. Så vidunderlig, let, poetisk, drømmende, eventyrligt, uvirkeligt og flygtigt…

Jeg siger som Anne fra Grønnebakken:

“Hvordan skal jeg kunne vende tilbage til hverdagen efter dette?”

;)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

badedragt MONKI | badedragt GANNI | bikini GANNI

Jeg har aldrig før haft så meget fint badetøj som i år! Men dette må da også siges at være den helt rette sommer at gå all in på badegarderoben. Hvad der går igen i det badetøj jeg har erhvervet mig i år, må være det stoflige “ikkebadetøjs-agtige” materiale, som de er konstrueret i. Det tager noget af det hårde sportslige, og gør badetøjet mere retro og poetisk. Og så selvfølgelig de unikke smukke designs.

Det begyndte med denne ribbede badedragt fra Monki, som jeg købte lige før vi skulle til Potugal (hvor jeg ikke fik brug for den, for der regnede det næsten konstant). Jeg elsker stoffet! Strukturen. At det netop er så ‘stofligt‘, blødt og ikke blankt, poly, badestof-agtigt. Den er så nem lige at trække i. Kaftan udover, fusserne i Birkenstocks, stråhat på hovedet, net over skulderen og så tøffe ned på Svanemøllen strand en søndag formiddag, et dyp i saltvand og bagefter en croissant i hånden på vejen hjem. Ukompliceret. Og et reelt scenarie ;)

Så kommer vi til den mere forfinede. Den fik jeg på udsalg, til omkring halv pris. Den var sat ned med 40% og så havde jeg en 10% kode oveni, den fås stadig her, men nu kun sat 30% ned. Ahmen hvor skal jeg begynde! Fås en sort badedragt overhovedet finere end denne? Jeg tror det næppe… Smock overdelen. Det tynde bånd om halsen der gør den så elegant og feminin. Bedårende. Den er rigtig pæn på bagpå også, fordi at smocken går ned til taljen så den bliver markeret, og det glatte stykke går nedover numsen så den ihvertfald ikke ser større ud. Se den evt. på her på pinterest.Og så har jeg altså også for første gang i mit voksne liv købt en bikini! Men en ganske særlig en, hvor toppen er så lang, at det bare mellemrum på maven ikke bliver så stort. Så det er en blid start. Toppen har de fineste flæse skulderstropper, der går fra midten og ud på skuldrene. Jeg har set flere der også bruger den som bluse til et par jeans fx. Den kunne også være fin som top til en vid midinederdel. Jeg fik den meget billigt til en tredjedel af nypris. Der kommer indimellem en enkelt på lager igen her, men det er åbentbart lidt forskelligt, hvor stor nedsættelsen er. På Boozt kan man til gengæld ofte finde en ekstra 10% kode, man skal bare lige være opmærksom på, hvad minimumsbeløbet er og om den kun gælder på varer til fuld pris.

Har I købt nyt badetøj i år?

Og endnu vigtigere – har I fået badet? :)

INDEHOLDER AFFILIATELINK

Kjole Totême Macau

Hver sommer falder jeg for en kjole, som bliver sommerens kjole det år. Sidste år var det Lala Berlins Monika. I år er det den langt mere enkle Macau fra Totême. En simpel, men med stor effekt, sort stropkjole. Længden og mængden af stof og måden det falder på gør den dramatisk, men alligevel skødesløs.

Når en kjole er så simpel i konstruktionen, betyder stoffets kvalitet alt! Blandingen af bomuld og lyocell gør den både blød, men også at stoffet ikke bare flagrer, men bevæger sig mere langsomt. Det er en mikro bitte lille smule “stift”, som gør at det bevæger sig meget flot. Stoffet falder på en elegant måde, så det slet ikke bliver telt-agtigt, til trods for at den er så løs. Måden den sidder til foroven i rynk, gør at den draperer så smukt.

Jeg synes både det er en meget smuk og elegant kjole, men også nem og afslappet. Sådan en man kan tage udover badetøjet, og derefter gå til middag i på en ferie. Afdæmpet luksuriøs.

Da jeg ikke fik købt Mango skoene og tasken i Lissabon, havde jeg så til gengæld råd til at slå til, da den kom til 50% på Boozt lige som vi kom hjem ;)

Jeg bloggede om den helt tilbage i april her, igen på ønskelisten her og med stylingforslag her.