sweatshirt WEEKDAY COLLECTION | blondejakke H&M TREND | ruskinds culottes bukser H&M TREND | sneakers LALA BERLIN | taske BALENCIAGA MINI CITY
Så blev mit første indlæg her fra Østerbro, fra mit første besøg på Faurschou Foundation i fredags, hvor vi var til fredagsbar. Vi fik lige taget lidt billeder ved ind/opgangen til Cinema. Håret er godt pjusket efter vi i blæsevejr gik omveje rundt på byggepladsen på Nordhavn havn før vi fandt galleriet – som til gengæld var den besværlige tur værd! De havde inviteret på fredagsbar inden der bliver lukket for sommerferie, og de bød på øl lavet specielt til udstillingen med etiket tegnet af kunsteneren Liu Xiadong og brygget af Mikkeler. Så det var luksus. Stedet er i sig selv fantastisk og kunsten på et højt internationalt niveau. Så der tager vi tilbage til en anden dag, efter sommerferien, hvor vi har bedre tid.
Vi skulle nemlig videre til Christianshavn hvor Aalborg kunsteren Christian Skjødt åbnede en udstilling på Overgaden. Jeg er meget begejstret for Chistians Skødt lydkunst installationer, så jeg kan kun anbefale at tage turen til Christianshavn. Se evt. smagsprøve på værkerne på min instagram, hvor jeg har været flittig til at ligge ud derfra.
Det var en deeejlig fredag, hvor vi rigtig kunne mærke at vi er flyttet til København. Tidligere på dagen var vi på Toldboden og se Havana komme hjem. Det var ikke noget vi ellers ville prioritere at tage til byen for, men når nu vi bor i nærheden, kunne vi lige smutte derned og mødes med min søster og hendes børn og det var rigtig hyggeligt. Så fik jeg også lige besøgt Løgismose butikken som er sååå fristende og jeg fik gjort mig et par rigtig gode kup ;)
Blondejakken tror jeg måske ikke I har set på? Den er god til lige at gøre afslappet tøj lidt finere og tilføre struktur. Tasken, åh tasken… den fortjener jo i den grad et indlæg for sig selv. Jeg er langt bagud med den slags opdateringer, men tager det altså lige lidt på må og få, her midt i flytning og sommerferiestemning. Her var der da ihvertfald lige et lille pip fra mig. Fra ØsterRO :)





