september 2015

Page 3

23 articles in september 2015
fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1| kashmirtrøje H&M TREND 599,- 2| kashmir tørklæde med sølvoverflade LALA BERLIN 2799,- 3| blonde turtleneck SECOND FEMALE 600,- 4| slå om nederdel i læder og ruskind H&M TREND 799,- 5| støvler ACNE JENSEN GRAIN 3300,- 6| blondenederdel SECOND FEMALE 599,-  7| kashmir v-hals H&M TREND 599,- 8| taske CHANEL SO BLACK MINI

…om kashmir, læder og blonder!

Især kashmirtrøjerne tænker jeg nærmest dagligt på. De må være den perfekte måde at omfavne efteråret på. De er fra H&Ms Premium Quality linje, hvor der er SÅ mange gode ting! Især den mørke er smuk i designet – vid, lidt høj rib krave, ærmerne har lave skuldersøm og et langt stramt stykke forneden. Den anden har også gode detaljer iform af dyb v-hals, slidser i siden og er længere bagpå. Virkelig pæne kashmirtrøjer til fine priser ifht., at det er 100% kashmir. Lædernederdelen er også derfra, – pæn, pæn slå om nederdel! Fungerer så godt med ruskindskanten forneden, synes jeg. Blondesættet er fra Second Female, som laver virkelig nydelige ting. Det er tøjbutikken Metropol i Roskildes skyld, at det er ved at gå op for mig. Der har jeg set det utrolig smukke sæt i virkeligheden og det er bare så fint. Blonder er lækkert sat til efterårets tungere materialer, kan lige forestille mig nederdelen med en af kashmirtrøjerne udover. Og blondeblusen til at stikke op, under en strik og med en læderunderdel til. Så er jeg igen på Jensen støvlerne, denne gang i grain udgaven (og nu med sølv på snuden). Kan ikke stå for den slags struktur i læder, de oser langt væk af lækker kvalitet og må være noget nær den perfekte flade hverdagsstøvle. Lala Berlin har lavet det klassiske tørklæde med Neo print, i en metallic udgave. Lidt metallic er også altid godt om efteråret og vinteren til at lyse de mørke nuancer op og tilføre lidt glam. Et Lala Berlin tørklæde er vidunderligt at have på denne årstid, det kan bruges til alt nærmest og tilføre noget behageligt luksus. Ja, og så Chanel tasken. Chanel drømmer man vel altid lidt om ;) Denne her mini (samme størrelse som min første Chanel taske, jeg blev nødt til at sælge igen, snøft…) i ‘So Black’ udgaven er til salg på Trendsales i øjeblikket og jeg kan ikke lade være at følge lidt med på sidelinjen, selvom jeg overhovedet ikke har råd! Må gramse lidt ekstra på min fine hvide jumbo istedet, den er jeg også utrolig glad for :)

Drømmer I også om at svøbe jer i kashmir, læder, blonder og Chanel?

indlægget indeholder affiliatelinks

work lamp de lux agtigtagtigt.dk - 1

Work Lamp De Lux 346,- 311,-

Dagligt kan jeg se, at der er nogle, der ender på bloggen i deres jagt på Hay klemmelampen. Så da Bekko for nogle uger siden spurgte om jeg havde lyst til et samarbejde og jeg så deres (flotte!) udvalg, følte jeg straks det ville være oplagt at vælge denne klemmelampe, der er et fantastisk alternativ til Hay lampen, som siden er gået ud af produktion. Jeg kan faktisk bedre lide denne, der er fra Hey There Hi, da den er mørk næsten sort i metallet. Så den vil jeg meget gerne tippe jer om :)klemmelamper agtigtagtigt.dk - 7

Lamper er nok det jeg går mest op i, i boligindretningen (og jeg har faktisk stadig et par stykker fra Berlin, som jeg endnu ikke har fået vist jer), tror aldrig min sult bliver stillet ;) Jeg synes det gør en stor forskel i et rum, hvilke lamper der er valgt. Klemmelamper er et fint supplement til ens øvrige, måske dyrere designerlamper, eller de mere unikke gamle fund.

klemmelamper agtigtagtigt.dk - 8Især når man har 2 ens, bliver det samlede udtryk løftet. Og det er flot i hver sin ende af en stor bogreol eller lang hylde. De kunne også være fine i køkkenet, på tøjstativet eller spejlet. Der er mange muligheder og sådan som vi bor midlertidigt i øjeblikket, er de virkelig skønne og nemme, at kunne flytte rundt på efter behov. De gør ikke meget væsen af sig, men skaber lidt hygge og understreger diskret stilen.

work lamp de lux agtigtagtigt.dk - 2

De er som sagt fra Hey There Hi og kom i fine stofposer. Man skal selv lige skrue klemmen på. Man kan også bruge den uden klemme, til bare at ligge på et bord, eller hænge ned fra loftet. Ledningen er i stof, og det er bare så meget pænere end plastik og gør meget ved især sådan en lampes kvalitetsfornemmelse.

work lamp de lux agtigtagtigt.dk - 1 (1)Pærerne gør en stor forskel især i sådan en lampe, hvor der ikke er nogen afskærmning. I Malmø var vi i en butik, hvor de også havde disse lamper og med en aflang pære i, der er som skabt til lampen. Det er flot at pæren fylder lampen ud. Jeg kan se at Hey there Hi, også har en del pærer hos Bekko, måske denne minder mest om vores pære, selvom den ikke er helt lige så lang.work lamp de lux agtigtagtigt.dk - 4Bekko har et overraskende stort og varieret udvalg, synes jeg. Jeg gad for eksempel viiirkelig godt dette bogstav med lys – hvor er det fint!

Udgivet i samarbejde med Bekko.dk

trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 1 (1)strik H&M ♡ trompetbukser H&M TREND ♡ sandaler BIRKENSTOCK ♡ tørklæde H&M ♡ net WEEPING WILLOWS MERCHANDISE

Min timing er ikke den bedste, at vise solrige sensommer billeder, her på årets første kalender efterårsdag. Men altså, hvem kan ikke bruge lidt solskin på sådan en gråvejrsdag ;) De er fra sidste weekend, hvor vi gik en lækker tur i solen. Først forbi Sct. Hans Have og få tapas + iskaffe med kardemomme og morbærkage. Og så bagefter ned på havnen, hvor der selvfølgelig var fuld af liv sådan en solrig sensommeraften.

Jeg havde bare taget det mest behagelige tøj på, men synes alligevel det blev lidt 70’er fint, med trompetbukser og tørklæde om håret. Og sundhedssandaler for at det ikke skal være løgn! Men holdt i de monokrome farver, så det stadig er mig og en nutidig version af 70’er elementerne.

Jeg savner allerede solen og varmen, når jeg ser disse billeder… Jeg plejer ellers at være den første til at hilse efteråret velkommen! Men i år kan jeg ikke rigtig følge med og komme i synk. Det kommer vel.

Tilgengæld er det tirsdag og det betyder biograf. Vi har nemlig fået Telia abonnement, så der er halv pris på 2 billetter om tirsdagen. Det er virkelig hyggeligt. Før var tirsdag min værste dag på ugen, men nu er den pludselig blevet meget bedre. Sidste uge så vi den nye Woody Allen film (elsker Woody Allens miljøer især de gamle film fra 70’erne og 80’erne, og denne har mange af de samme elementer). I aften skal det være Pixars nye ‘Inderst inde’, som vi har set frem til skulle få premiere, efter denne trailer blev frigivet og som heldigvis også skulle være fantastisk ifølge anmeldelserne.

God første efterårs tirsdag også til jer :)trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 1 (3)trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 1 (4) trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 2 trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 5 trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 4trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 6 trompetbukser+tørklæde agtigtagtigt.dk - 7