september 25, 2015

2 articles on september 25, 2015

grå fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1| kashmir rullekrave H&M 799,- 2| uldbukser ASOS 677,- 3| ruskinds pumps COS 990,- 4| city taske shearling BALENCIAGA 11500,-

…om gråt i gråt!

Så er vi igen ved den tid på året, hvor grå for alvor igen sniger sig ind på mig… En højhalset og halvlang kashmirstrøje. Et par bløde og varme uldbukser. Et par sko i lys grå ruskind, der vil stå sig godt i teksturen sammen med ulden og kashmiren. Og sidst, men ikke mindst, og meget apropos materiale og struktur, så spottede mit øje denne grå pelsede sag i Balenciaga i Illum i går. Hvor perfekt ville den ikke være lige nu! Den er endnu pænere i virkeligheden, end hvad jeg kunne finde billede af. Mere kølig og mørk grå. Den var så sød i Mini City udgaven, så det pelsede ikke bliver for meget.

Er I med på en grå drømmer?

indlægget indeholder affiliatelinks

lysekrone agtigtagtigt.dk Billeder fra Pinterest og Homesick

Jeg har jo en ting for lamper. Og ikke mindst det lys de giver, eller den stemning den rigtige belysning kan tilføre et rum. Især nu når vi går imod mørkere tider, har det stor betydning med god og hyggelig belysning indendøre.

Min smag går mest på design eller industrielle vintage lamper. Men i en helt anden boldgade, befinder den krystal lysekrone, som jeg har arvet fra min farmor. Den er lige nu i et kælderrum, så jeg kan ikke vise jer billeder af den, men jeg vil gerne have den op og til at fungere, når vi engang får vores eget. Det var ret sødt – jeg var forelsket i den som teenager, det har jeg nævnt overfor hende dengang, det huskede hun og den skulle jeg altså have.

Selvom min smag har ændret sig sidenhen, skal den bare op! Tænker det bliver lidt en udfordring at bruge den tro mod min stil. Men omvendt tror jeg også, at det kan blive meget smukt. Brugt rigtigt kan det give noget helt eventyrligt, med alle prismerne og deres facetter, som de små lysglimt kan lege i ligesom med diamanter og snefnug. Når resten af indretningen er rå, enkel og sort/hvid drukner den ikke i en masse sødt. En herskabslejlighed der har store rum med stuklofter, paneler og flotte gulve er jo som skabt til lysekroner, så sådan en må vi jo bare finde ;)

Ellers tænker jeg faktisk mest, at den kunne blive flot som en loftslampe i soveværelset. Så kan man ligge og kigge drømmene op i prismerne. Lige nu forestiller jeg mig at vores kommende soveværelse skal have helt mørkegrå vægge, og en masse koksgrå nuancer på tekstiler og tæpper. Det kan man få lidt en fornemmelse af, hvordan det vil virke tilsat en lysekrone, som på de to øverste billeder.

Også en meget sød idé at have den over badekarret på badeværelset, hvis rummet er stort nok til det. Så er der selvfølgelig den klassiske løsning over spisebordet, eller i stuen. Men nøgleordene må være nordisk, tekstiler, barok, klassisk elegance, natur og måske lidt hotel-agtigt. Ellers har det været lidt svært at finde billeder til inspiration, hvor lysekronen er brugt på en måde, jeg kan lide… Har I set andre flotte billeder med lysekroner?

Har man ikke arvet en fra sin farmor, er der en masse lysekroner her hos Belysningsdesign.dk.

Hvordan har I det med lysekroner?

redaktionelt samarbejde