september 22, 2015

1 articles on september 22, 2015

 

art cph agtigtagtigt.dkSom nævnt var jeg i fredags til Art Copenhagen. En slags messe for gallerier, kunstsamlere og almindelige kunstinteresserede. Jeg har ikke været til det, endsige hørt om det, før. Men vi havde fået et par fribilletter, og som glade garvede galleribesøgende tog vi til Forum, netop som det åbnede fredag eftermiddag – så er der nemlig gratis champagne, som til en fernisering he he ;)

Når man går på museum, eller på et galleri har man som regel en forventning om at skulle se en bestemt kunstner. Her på Art Copenhagen var det helt anderledes kaotisk og et sansebombardement, fordi der er mange forkellige kunstnere, af forholdsvis høj kvalitet, repræsenteret. Så man får mange forskellige indtryk, oplevelser og universer smidt i hovedet i løbet af kort tid.

Men efter lige at have gået den første runde med et glas bobler i hånden, kunne man danne sig et nogenlunde overblik og vælge sine favoritter. Jeg har bla. en svaghed for Christian Lemmerz og der var flere flotte store værker af ham, både skulpturer og malerier, som jeg kunne nyde.

Ellers var det også en oplevelse at se Kasper Eistrups kæmpe store værk ” Show Me The Happiest People On The Planet” på Galleri Benonis stand. Det var blevet solgt med det samme til en privat køber, så det er ikke sikkert man får mulighed for at se det igen. Det blev også lidt af et tilløbsstykke.

Og det er jo netop det der er mulighed for, på sådan en messe (eller på gallerier generelt), at se kunst før det bliver solgt, eller selv købe. Jeg synes, det var en inspirerende oplevelse og vil gerne på Art Copenhagen igen til næste år.