september 11, 2015

1 articles on september 11, 2015
fredag agtigtagtigt.dk1| mohair trøje H&M 399kr 2| armbånd JANE KØNIG 1900kr  3| vedhæng JANE KØNIG 550kr 4| ring JANE KØNIG 700kr 5| taske & OTHER STORIES 750kr  6| slip-ons VANS X & OTHER STORIES 710kr  7| læderbukser H&M TREND 1799kr

…om mohairtrøje, læderbukser med svaj, sko med prikker, hvid reptil taske og perlesmykker!

Jeg fortsætter lidt i samme stil fra sidste uge med endnu en lækker striktrøje fra H&M. De kan bare det der, og selvom kvaliteten ikke er den samme som fra fx. Acne, så synes jeg de er så lækre til prisen. Grå striktrøjer skal være min base dette efterår og vinter! En ny læderunderdel i form af en nederdel eller bukser er jeg også på udkig efter. Disse læderbukser synes jeg er ret fine med et lille svaj forneden. Det frisker det rå udtryk lidt op og gør dem mere lette og feminine. Underdele i læder eller ruskind, og så en af striktrøjerne foroven, så er min efterårsuniform vist hjemme! De plettede sko fra samarbejdet mellem Vans og & Other Stories er en gammel nyhed, men jeg synes egentlig de kunne være ret skønne lige nu, som overgangssko til alt det grå. En pæn enkel saddeltaske i hvidt læder, som ikke er sart, ville også passe godt til. Strukturen på det læder er jeg ret pjattet med. Mine smykker trænger virkelig til lidt fornyelse, men jeg vil helst have dem foræret (he he) end købe dem selv, de skal ligesom kunne forbindes med en anledning. Kunne stadig godt tænke mig noget med perler, synes Jane Kønig laver de fineste i den genre. Og de ville også lyse fint op midt i al det grå, jeg planlægger at gå vinteren igennem i. Jeg kommer nok til selv at spare op og punge ud, hvis der skal ske noget på den front… Selvom der egentlig er en bryllupsdag lige om hjørnet, så det ku jo være ;)

Er der noget af dette I kunne bruge?

indeholder affiliatelinks