juni 04, 2015

1 articles on juni 04, 2015

agtigtagtigt asos 20%123456789

Jeg skal lige ind i kampen igen, hvad angår netbutikkernes udvalg. Således har jeg browset Asos igennem (næsten) fra ende til anden, for at se hvad de har fået på de virtuelle hylder af sommersager, som kunne være noget for mig. De kører nemlig med rabatkoden ROUND2 til i aften kl 21, hvor man får 20% rabat på alt. Dejligt! Jeg var nemlig ikke så hurtig i søndags, da der også var rabat.

Jeg har fundet et par meget smukke sommerlige kjoler. En gulvlang i creme, og en knælang i sort. Begge romantiske med blonde og broderi detaljer. Et fint blomstret sæt, der består af en kort jakke og en knælang nederdel. Nogle helt enormt lækre peeptoe ankelstøvler med frynser i siden. Dem tror jeg, jeg trykker hjem! En også ret lækker og meget 70er agtig saddeltaske i ruskind, så fin til prisen! Frynser er der også på sandalerne og de er også i ruskind, kan godt lide hvordan frynserne ligger fladt henover foden. Et hvidt bandana tørklæde til håret. Og en mærkelig hybridsko der er en blanding imellem et par loafers og gummisko. Kan (igen) rigtig godt lide frynserne.

Tilsammen danner det en skøn sort/hvid sommerstil. Romantisk og lidt rocket. Masser af frynser og ruskind. Tilsat lidt af tidens 70’er elementer, men på den afdæmpede måde. Langsommelig Stina-agtig mode ligesom det plejer ;)

Skal I have noget med -20%?

Har I øje på andet lækkert fra Asos i øjeblikket?

indeholder affiliatelinks