november 02, 2014

1 articles on november 02, 2014

DSC_0731Tænk er der virkelig allerede gået en måned? Synes på en gang der er sket så meget, at starten af oktober føles langt væk og alligevel er tiden gået utrolig hurtigt… Nu er vi kommet til november og jeg kan ikke lade være med at tænke på Henrik Nordbrandts digt “Året har 16 måneder”:

 

Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Selvom november kan være mørk, kold, regn- og stormfuld, tror jeg heldigvis ikke min november kommer til at føles ekstra lang (synes januar er den værste og længste måned), for jeg har allerede så mange dejlige planer. Udover alle de kulturelle sysler har vi flere aftaler med gamle vennepar og jeg med veninder, som vi endnu ikke har fået set siden tilbageflytningen (igen det med tiden der går alt for stærkt). Så glæder mig allermest til mørke aftener i gode venners lag, med timevis af catching up snak…

I november vil jeg gerne:

  • Til Bogforum – endnu en af de ting jeg har glædet mig rigtig meget til igen at kunne deltage i efter at være flyttet tilbage
  • Spise masser af ægte kastanjer (tyvstartede lidt i forgårs) med iskoldt smør og kraftig rødvin til
  • Få set 2-3 dokumentar film på cph:dox. Fx “Dior and I”, “The Postmans White Nights”, “Red army” og “112 weddings” – har I fundet nogle film, der ser interessante ud i programmet?
  • Til loppemarked i BC den 22/23. Det plejer at være rigtig godt og selvfølgelig stort. Der har jeg før gjort gode fund ;)
  • Nyde den sidste efterårsmåned med gåture i de knasende blade, imens der endnu er farver på træerne (og prøve at bage denne kage imens der er danske øko græskar at få)
  • Opgradere indendørshyggen og bruge lidt penge på pæne duftlys og friske blomster
  • Nu er det gået så godt med at være i god tid med vinterjakken, så finde et par foerede støvler inden det for alvor bliver koldt. Det var faktisk på l i s t e n i 2013, men har endnu ikke fået købt et par eller fundet andre jeg kan lide end dem fra Minnetonka (adlink)
  • Få set Wim Wenders udstilling på Gl. Strand inden den 23
  • Fortsætte jagten på Roskildes bedste (vegetar) sandwich! Er der nogen roskildedensere der læser med – hvor skal jeg gå hen??
  • Til Danish Music Awards Jazz i Bremen d 24. Det er en mandag, Adrian Hughes er vært, der er forskellig slags livejazz og en af mine yndlingsdigtere Søren Ulrich Thomsen kommer. Det gider jeg godt bruge en  hverdagsaften på!
  • Lære af erfaring og investere i et godt plejende beauty produkt evt en øjenmaske. Mine trætte øjne kunne virkelig godt trænge til en opstrammer… Kender I nogle virkningsfulde øjenprodukter? DSC_0737

Hvad er jeres november planer?