oktober 23, 2014

1 articles on oktober 23, 2014

agtigtagtigt alexander wang x h&m

1 håndklæder 2-pak 249,- || 2 sweatshirt 399,- || 3 læderbukser 1999,- || 4 leggings 399,- || 5 læderbukser 1999,-|| 6 kjole 999,- || 7 læderstøvler 1299,- || 8 sweatshirt lang herre 399,- || 9 drikkedunk 80,- || 10 sneakerstøvler 1299,- || 11 slippers 599,-

Alexander Wang har været en af mine yndlingsdesignere igennem hele bloggens historie. Især taskerne! Der er også et par ikoniske støvlesandaler, som jeg har haft på i et utal af outfits… Og så selvfølgelig T-linjen. Så jeg bliver nødt til (og vil rigtig gerne), at kommentere på samarbejdet med H&M, nu kollektionen er blevet offentliggjort.

En af de ting jeg husker og elsker A.Wang allermest for fra en af de første kollektioner, var at han smed en sweatshirt over et par læderbukser. Så simpelt. Men dengang var det nyt (for mig). Det helt afslappede op imod noget der hurtigt kunne virke for råt. Og den DNA, det sporty og rå, dyrker han i den grad i denne kollektion. Det samlede look er jeg ikke så vild med, det bliver lige lidt for funktionelt til mig. Men kigger jeg på enkeltdelene er der flere ting, jeg godt kunne tænke mig.

Sweatshirten selvfølgelig, den lange fra herrekollektionen. De løse læderbukser, ser også så lækre ud, især dem med trykknapper langs siden. Fodtøjet er jeg ret vild med! Sender mig direkte tilbage til 90erne på den gode måde. Kan især godt lide de flade sneakerstøvler, de må være behagelige. Hælkap detaljen i hulmønster elsker jeg, en dejlig leg med materialer og en reference til sportstøj med hulmønster, blot udført i læder. Der er flere cool leggings (håber lidt de er tykke i kvaliteten), og kjolen med lasercut glæder jeg mig også til at se nærmere på. Og så synes jeg det er ret skønt med de små billige sports tilbehør, som håndklæderne og drikkedunken i lækkert sort design.

Hvad synes I om kollektionen, er der noget I går efter?

Kommer i udvalgte butikker og på hm.com den 6 november