marts 02, 2014

2 articles on marts 02, 2014

DSC_0018DSC_0022Sådan en søndag her, hvor jeg nulrer rundt herhjemme, er jeg iført dette blødeste, bløde cardigansæt (og de gamle quiltede joggingbukser der er blevet nedgraderet til hjemmebukser). Der er kashmir i. Aah… kashmir. Det kan man altså godt blive afhængig af. Jeg købte det på udsalg i H&M til 175,- pr del. Det er billigt for en kashmirblanding. H&M er blevet bedre til at bruge ordentlige materialer i deres sortiment, så det kan betale sig at holde lidt øje der. Desværre er dette nu udsolgt, så jeg kan ikke engang give jer et link. Men basis i gode materialer er altså guld værd, så er dét ligesom i orden og man kan skeje ud på andre måder i sit outfit. I denne blanding er resten bomuld, så det er meget let i det og en perfekt blanding lige nu, hvor uld begynder at blive for varmt, men man stadig har brug for mere mod huden end bare t-shirt stof.

agtigtagtigt 020314angora rullekrave→H&M PARIS SHOW | tube nederdel→WOLFORD | støvler→ISABEL MARANT | ring→YSL

Skulle lige nå at kombinere rullekraven her med de nye støvler, inden det bliver for varmt til sådan en sag. Tænker de giver hinanden meget god modvægt… Kan godt lide noget fyldigt og blødt til den slags støvler. Til sommer kunne det være en knælang løs kjole. Eller en halvlang oversize jakke a la dem Marant selv har lavet.

Og så er det jo Oscar søndag! Vi tager som sædvanlig en allnighter med masser af kaffe og sukker (for en gangs skyld alt det der sjove farvestrålende slik, økoflipperen her ikke plejer at spise. Fx skal jeg smage de der lakridspiber med havsalt. Og så masser af Katjes!) til at holde den kørende igennem natten. Og så selvfølgelig champagne når selve showet går igang. Vi er virkelig godt forberedt og har set de fleste film der er nomineret, og sikke et stærkt felt i år. Med god variation i tematikkerne også… Jeg mindes til stadighed de gode gamle Søren Høy dage, da han var vært for Oscar showet på DR2. Nu bliver det jo vist på TV2 med go morgen værterne, æv. Savner kompetente filmfolk til at kommentere på den slags. Men hvis vi er heldige har de gode gæster i studiet, der kan kompensere lidt. Ellers live streamer filmnørderne (fra Filmnørdernes podcast) når der er reklame pauser, så vi skal have både fjernsyn og computer tændt så vi kan skifte imellem, hvad der nu er mest interessant hæ hæ… Det bliver hyggeligt! Og lidt nørdet ;)

Skal I også se Oscar hele natten?