marts 01, 2014

2 articles on marts 01, 2014

DSC_0015 DSC_0016DSC_0020Den 1 marts. Årets første officielle forårsdag. Altid lidt noget særligt… Synes nu vinteren er gået hurtigt i år. Og forårsfornemmelserne har allerede indfundet sig. Elsker at markere foråret ved at købe blomster! Hvide forårsblomster er nemlig mine yndlingsblomster og i særdeleshed liljekonvaller. Men også vintergækker og perlehyacinter. Og selvfølgelig sprøde knitrende tulipaner. Det er ikke altid liljekonvaller er til at få fat i (medmindre du har en have, hvor de dukker op af sig selv), men her den anden dag gik jeg forbi en blomsterhandel, der havde dem til at stå udenfor, og jeg kunne ikke stå imod og flottede mig, selvom de er lidt dyre og nok ikke holder så længe indenfor i varmen.

Lige præcis idag er vejret dog egentlig ikke så forårs-agtigt og vi hygger indenfor. Havde egentlig planer, men vi er ramt af sygdom og må blive hjemme. Så derfor er det ekstra dejligt med forår i vindueskarmen. Ren poesi. Nu vil jeg tage mig en kop sort kaffe og spise en stor Summerbird flødebolle til (den ypperligste chokolade konstruktion jeg ved!), det løfter i den grad dagen ;) Håber I også nyder forårslørdagen derude, hvadenten den foregår udenfor eller hjemme <3

DSC_0483 DSC_0486 DSC_0492Hvert år til januar udsalget har jeg som regel èn god (læs: dyr) ting, jeg holder øje med. Noget jeg har ønsket mig igennem sæsonen, som jeg ikke vil give fuld pris for, men som er i så god en kvalitet, at det kan tjene som en langtidsinvestering. Sidste år var det Comet støvlerne fra Acne, som jeg stadig er meget glad for. I år Scarlet støvlerne fra Isabel Marant. Både på Net A Porter og YouHeShe holdt jeg øje. På Net A Porter, nåede de kun at blive nedsat med 40% før de blev udsolgt, men hos YouHeShe var der -60% lige omkring lønningsdag sidste måned, og lige præcis et par tilbage i min størrelse (som så var str 40, selvom jeg plejer at bruge 39, men jeg havde forhørt mig om at man skulle gå en størrelse op, og de passer perfekt). Vi var bestemt for hinanden. – ej pjat, men heldigt var det i hvert fald…

Jeg elsker jo, når materialer bliver blandet og her får jeg både ruskind og pony i sammensætning til det glatte læder. Meget smukt. Og så er jeg vild med de sporty velcroremme! Giver et skarpt udtryk med en reference til hendes sneakers.

De optrådte på bloggen her tilbage i august måned.