februar 27, 2014

2 articles on februar 27, 2014

DSC_0017Jeg havde jo egentlig købt mig et par quiltede joggingbukser, men de er meget tykke i stoffet og altså desværre ikke super anvendelige som “pæne” joggingbukser.

For et par uger siden så jeg så disse i H&M og tog dem med hjem med det samme. Materialet er anderledes lækkert og faconen virkelig cool og klædelig. Og der kommer ikke knæ i! Har allerede brugt dem vildt meget (komfortabelt tøj er bare det bedste!) og de holder altså faconen ret godt. Størrelsen på quilten er også rigtig god, det giver en mere synlig struktur. Det er dem jeg havde på her. De kunne også være flotte at bruge mere elegant og klassisk til stilletter og en jakke.

Så lige at de nu er kommet online, så det ville jeg tippe jer om. Til orientering synes jeg ikke de er helt ligeså skinnende i virkeligheden som på produktbilledet.

DSC_0017DSC_0024 DSC_0030DSC_0038 DSC_0055 DSC_0073┃kjole→H&M+ | quiltede støvler→DR MARTENS | jakke→H&M TREND | taske→BALENCIAGA WORK PONY

Ikke at jeg ikke også glæder mig til og over, at foråret er på vej (næsten er her), men jeg har liiige en masse varmere beklædningsdele, jeg skal nå at have brugt lidt mere. Kender I det? Eller det er måske kun mig der har det sådan ;) For en gangs skyld har jeg nemlig været så godt dækket ind med overtøj igennem vinteren! Deriblandt denne når det blev rigtig koldt og blæsende. Derudover et par stykker andre, at variere med, som I snart skal få at se. Og de quiltede støvler har jeg nærmest haft på dagligt i de perioder, hvor vi havde sne (som jeg kan forstå blev liggende i noget længere tid heroppe nordpå end i resten af landet). Men de kan jo så til gengæld sagtens trækkes med langt ind i foråret…

Forresten hvad synes I om bloggens nye design? Jeg er selv meget glad for det. Synes den er blevet rigtig fin og lækker. Byder velkommen i dens udtryk på en lidt mere personlig og tilgængelig måde… Der venter nok stadig et par smårettelser, sådan noget man først opdager henad vejen. Men jeg synes den danner en rigtig fin ramme om bloggen og dens æstetik. Enkel, men alligevel med mange underspillede detaljer. Og så er den meget mere funktionel i brug – mobiloptimeret fx, hvilket er rart når man læser blogs på iPad eller tlf. Håber I bliver ligeså glad for den som jeg er :)