oktober 10, 2013

1 articles on oktober 10, 2013

DSC_0987Da jeg fik et gavekort til Matas, vidste jeg straks, at det skulle bruges på den nye creme blush fra Chanel, som jeg havde læst så meget godt om. Og den er ganske rigtigt meget lækker og nem at bruge! Den er fast i æsken, men når man får den på fingrene er den silkeblød og på kinden er den diskret og mat, men alligevel med stor effekt. Slet ikke spor fedtet, men mere silkeagtig og let. Den er nem at ligge så det ser naturligt ud, uden kanter eller et makeuppet udtryk. Og den frisker så fint op! Lige det man har brug for her om efteråret og vinteren…

Jeg vil helt klart anbefale jer at læse Pudderdåsernes anmeldelse af den her, de har meget mere tjek på at skrive om den slags end jeg har. Jeg skriver bare lige subjektivt, hvad jeg synes ud fra min sparsomme makeup erfaring. Og ud fra den synes jeg altså, at den er mega lækker!;)

Jeg valgte den i den lyseste lyserøde farve der var, til en blegfis med blå øjne som mig. Nr 64 Inspiration.

Er der andre der har prøvet denne nye creme blush?