juli 30, 2013

2 articles on juli 30, 2013

DSC_0491DSC_0476 DSC_0496 DSC_0492Tænkte tordenvejret er meget passende til at vise jer min forholdsvis nye fyrfads lysestage. Her i Aa er det i løbet af kort tid blevet helt mørkt nærmest! – så man går fra højsommer og hede til en pludselig trang til at tænde levende lys midt på eftermiddagen, og at hygge indenfor med kaffe og læsestof.

I kender min trang til det industrielle, og denne lysestage i rustik og vanvittig tungt støbt jern og en rå malet overflade passer lige ind i min boligæstetik. Synes den rummer noget grafisk enkelhed i sig, men pga den hvide farve passer den også fint til factory vintage stilen. Med andre ord perfekt kontrastfyldt i sig selv. Det jeg især godt kan lide ved den er, at den er så lav, men alligevel fylder noget visuelt. Så den har fået fast plads på sofabordet, hvor jeg har manglet noget der ikke generede synsvinklen til Tv’et. De kan dog også bruges med høje lys i, så to funktioner i en.

Den er fra danske Cardiva, designet af Hans Thyge & co (inspireret af storbyen og dens puls står der) og kan bla fås her.

DSC_0486DSC_0493 DSC_0500 DSC_0507DSC_0504 DSC_0531 DSC_0565 DSC_0533DSC_0505 DSC_0537 DSC_0558DSC_0570┃bluse⇢H&M | skaterskirt⇢TOPSHOP | støvler⇢ISABEL MARANT JACOB | taske⇢ALEXANDER WANG KIRSTEN | smykker⇢JANE KØNIG, LINE&JO┃

Mine frynsestøvler har endelig været en tur forbi skomageren! Så nu kan jeg igen bruge dem uden at bekymre mig om fatalt slid igennem lædersålen. De fleste dyre støvler (Isabel Marants og Acnes fx) kommer med en tynd lædersål, det er pænt, men de kan kun lige anvendes et par gange før de skal have en ny. Så er det bare lige det med at huske at få dem afleveret… Tilgengæld når man så får dem tilbage igen, er det som at få et par nye støvler. I Aalborg kan jeg anbefale Skomageren i Vingårdsgade. Ham tør jeg godt betro mit yndlingsfodtøj, det er nemlig lidt af en tillidssag;) Men det bliver lavet rigtig pænt der.

…så de kunne altså komme på igår til skaterskirtet. Og bare med en low key t-shirt til med lidt struktur, så støvlerne får fuld fokus:)