juni 2013

Page 3

25 articles in juni 2013

DSC_0171Det er jo alt for længe siden vi har haft et ‘jeg ejer i forvejen’-indlæg. Ellers en af motivationerne bag min blog, at huske på de ting fra ældre sæsoner, som stadig er skønne og minde om at man ikke behøver at skifte alt ud hvert halve år. Faktisk har jeg det bedre med de ting der virkelig bliver en del af garderoben, end det helt nye… Det skal ligesom lige bruges og ‘gås til’ så jeg føler det bliver mere personligt og ‘mig’. Har I det også sådan?

En af den slags ting er disse sandaler fra Acne, købt før bloggens opståen. Estrada low hedder modellen. Det er de bedste sorte hverdags behagelige sandaler, jeg nogensinde har haft! Dengang (er de mon også fra 2009? ‘Mit’ modeår;) var det nyt med kig til hælen (og tæerne) på den måde. Jeg elsker at de er i stof, hvilket også gør dem mere sommerlige, lette og tilføjer en anden blødhed end et par i læder. Fine ruskindskanter som afslutninger, til at give tyngde og kvalitetsfornemmelse. Og snørerne der ligner et snøreliv på gammeldags kjoler. Højden er ikke overvældende, men alligevel mere end et par flade sandaler. Som det ses er de godt brugte. Og jeg er så glad for dem, at ser jeg et par i god stand på Trendsales i str 39, vil jeg ikke tøve med at kaste penge efter dem igen. For har ikke fundet nogle andre der rigtig kan erstatte dem… Og de bliver ved med at passe til min stil! I dag er de feks på til læderleggings.

Untitled 2DSC_0072-700x921DSC_0117DSC_0064 DSC_0095 DSC_0139DSC_0145 DSC_0162bluse⇢DIVIDED GREY | hørbukser⇢H&M TREND | støvler⇢RICK OWENS | taske⇢PROENZA SCHOULER

I blæst ved Østre Havn i perfekt tempereret tøj – elsker når det lykkes!;) Hader at have det for varmt eller koldt og synes det kan være lidt en udfordring at ramme rigtigt på de der mellemdage, med både sol og blæst… Støvlerne fra Rick Owens er oplagte til hætteblusen synes jeg, og det blev første gang jeg fik dem luftet uden strømper i, så man rigtig kan se de fine syninger. Det var til gengæld for varmt til læderleggings, selvom det havde været prikken over i’et, men så hev jeg et par gamle smalle bukser frem der består af hør og stretch. De er gode om sommeren.

Nu vil jeg prøve at ramme rigtigt igen og finde noget der passer til dagens vejr – og til brunch:) God mandag!

DSC_0168 DSC_0173 DSC_0176Som en lille beløningsgave til mig selv, efter en travl periode der fik sin lykkelige forløsning i fredags, gik jeg i H&M for at kigge efter en bluse jeg havde set hos BlogmeSia – hvis I ikke kender Sias blog synes jeg virkelig I skal kigge forbi! Hun har en sjælden skarp smag. Nå, men hun havde altså spottet denne sag fra herrenes Divided grey linje. Jeg synes det er så godt set. Hun kan bruge den som kjole, men på mig er det en lang bluse. Den er så enkel og fin, med draperinger og syninger ned foran, med rå kant og en stor løs hætte der bevæger sig lidt efter forgodtbefindene så halsudskæringen ændrer sig. Den kan sidde oppe så den får vandfaldsudskæring, åben langt nede, eller lidt udover skuldrene. Faktisk meget feminint selvom den er fra herreafdelingen?! Jeg så den straks for mig til et par læderleggings, og til en draperet nederdel fungerer den også. Jeg mangler altid bluser, så er virkelig glad for at få noget nyt på den front. Noget der ikke ligner noget jeg i forvejen ejer. Og så er den så rar at være iført…

UntitledDSC_0010 DSC_0032 DSC_0040 DSC_0037t-shirt⇢WEEKDAY | nederdel⇢H&M TREND | jakke⇢VINTAGE | sandalstøvler⇢ALEXANDER WANG | taske⇢PROENZA SCHOULER

Så blev der lige tid til at kigge indenfor med et par billeder fra i lørdags, hvor vi gik en smuk solskins aftentur langs fjorden og hen til Sticchis hvor den stod på Gnocchi og vin. Bagefter var vi til fantastisk koncert med Mikael Simpson! Jeg er stor fan af hans musik, tekster og hele (regnvejrs)stemningen i hans lyd, men havde egentlig ikke forventet den store ekstra liveoplevelse + at jeg faktisk havde glemt, jeg skulle til koncerten, sådan er det når man har så meget andet i hovedet… men det var en dejlig overraskelse, han gav sig 100% og det var simpelthen sååå godt! Virkelig.

Håber I har det vel? Jeg regner med at kunne vende tilbage til bloggen i en mere stabil rytme fra på lørdag:)

PS: Har efterfølgende smurt sandalerne med sort skosværte og det pyntede da gevaldigt…

PPS: Jeg har prøvet at følge lidt op på jeres kommentarer. Og tusind tak for dem! Selvom jeg ikke lige har været så nærværende, bliver jeg altså rigtig glad for alligevel at høre fra jer:) Bla er der et par stykker der har skrevet, at de ærgrede sig over, at de ikke fik fat på Icons vesten, og den vil jeg nok godt sælge, hvis det skulle ha nogens interesse. Hvis der iøvrigt er noget jeg ikke har fået svaret på, så skriv lige igen:)