april 09, 2013

2 articles on april 09, 2013

new icons agtigtagtigt.dkh_and_m_presummer2_v_21mar13_pr_b-1570699549H&M lancerer (endnu) en lille kollektion de kalder “The new icons”, inspireret af modeller som de ynder at klæde sig når de ikke er på job. Stilen er en dejlig blanding af lidt boheme, lidt rock, lidt country og lidt indianer. Med andre ord – den perfekte sommerstil! Jeg har samlet favoritter blandt hvad jeg kunne finde frem til af billeder. Først og fremmest vesten med sten er jeg helt vild med! Så pæn, lidt brynje agtig, er vild med den måde pynten sidder omkring skuldrene og i rene lige linjer på kanterne. Den vil være cool lige at smide over en hvid t-shirt eller en løs sort kjole. Vil ikke gå i dybden med alle tingene så blir det for langt, men altså – læder, bohemet tunika i gråt sjalsprint og med hvidt broderi, jomfruelig tilknappet romantisk hvid skjorte, hat med bred skygge, indianerstøvler, cowboystøvler, frynsehalskæde, og etniske smykker… På det nederste billede ser der desuden ud til også at være en sort frynsetaske. Glæder mig virkelig til at se det hele nærmere an, også prisniveauet.

Jeg har haft lidt svært ved at finde oplysninger om kollektionen, men et eller andet sted synes jeg, at have set datoen den 11 April, altså på torsdag. Og i dag så jeg det nederste billede i butiksvinduet i en H&M i Aa, så tænker det passer godt med at det er lige op over. Det skulle komme online og i udvalgte butikker. Er der måske andre der ved mere med sikkerhed??

 

DSC_0801DSC_0793 DSC_0807cardigan⇢COS | jeans⇢H&M | støvler⇢RICK OWENS

I kan lige få at se, hvad jeg mener med, at støvlerne er et godt match til en wrap/asymmetrisk/draperet cardigan, hvad vi nu end kalder den, som også er en Rick Owens opfindelse. Denne er bare en udsalgsting fra COS, som ikke holder faconen lige så godt som originalen, men den giver alligevel en flot effekt forneden og i forhold til støvlerne synes jeg. Jeg havde virkelig ikke troet, at jeg skulle eje et par støvler fra Rick Owens. Men de var simpelthen så billige, at prisen svarer til mine første par wedges fra Vagabond, som jeg sled op på en vinter. Kvalitetsforskel!

Billederne er taget i går aftes på vej hjem fra cafe Enten Eller, hvor vi var til Cafe Classique. Klassisk musik, rødvin og den lækreste sachertorte jeg har smagt – dejligt at blive opløftet på en mandag aften, som ellers plejer at være noget mere jævn;)