januar 2013

Page 2

37 articles in januar 2013

DSC_0048 DSC_0050 DSC_0051 DSC_0054DSC_0056 DSC_0057   I skrivende stund venter jeg på at pakkepostmanden skal komme med mit største og, går jeg ud fra, bedste udsalgskøb i denne omgang (Iih…nu kan jeg næsten ikke vente længere, jeg klikkede det hjem i fredags, kom nu!). Men de små uventede fund der er ultrabillige, skal man nu heller ikke kimse af.

Jeg har bla erhvervet mig en t-shirt i Weekday i den lækreste groftvævede kvalitet, der giver en cool struktur. Den har ribkanter, og raglanærmer der er 3/4 lange. Så den får en lidt anderledes facon, den sidder lidt til forneden med den brede ribkant, og er løs midtpå. Og så stritter ærmerne, der lige går nedover albuerne, så sødt ud til siden så man kan se lidt igennem strukturen. Jeg er vild med sammensætningen af rib op imod den grove overflade. Den kostede 125,- En rigtig fin pris for en ret så fin bluse med lidt anderledes detaljer end bare en almindelig t-shirt… Den er i 100% bomuld, og bliver derfor kun endnu dejligere at have på til sommer.

Hatten er fra H&M til en 20er! Jeg eeelsker hatte, men det er desværre de færreste der klæder mig, men denne er måske rimelig ok, og til en 20er turde jeg godt tage chancen, selvom jeg måske ikke får den brugt så meget. Der sad nogle bånd med et par guldblade på, som jeg bare har klippet af… Den er i 100% uld. Der var også en anden hat i H&M sat ned til en 50er, men så blev jeg alligevel lidt nærig ha ha;)

Har I gjort jer nogle af den slags ultrabillige udsalgskøb?

DSC_0024På Matas blandede udsalgsshylde faldt denne sorte tube mig straks i øjnene! Den sejeste håndcreme i sort, rå og gotisk indpakning. Selve håndcremen i en metaltube, og derudover en sort lærredspose med hvidt motiv af insekt, nøgle, fjer eller sommerfugl alt efter hvilken duft der hører sig til. Simpelthen så gennemført at jeg nærmest ikke kunne tro mine egen øjne… At duftene så ovenikøbet er helt uimodståelige, og flere af ingredienserne økologiske gør det bare endnu mere fantastisk! Jeg kendte ikke til mærket i forvejen, men jeg skal helt klart ha undersøgt noget mere omkring det. Er total til fals for sådan en indpakning og hele den gennemførte fornemmelse af produktet! Det hedder Tokyomilk Dark, og der findes også parfume, læbepomade og bodylotion. Duftene er tunge og kraftige, og passer dermed godt til den femme fatale agtige stil i indpakningen.

(Der var iøvrigt kun denne ene tilbage sat ned til 80kr, men der var en tester på den med nøgle på som duftede af vanilie – fuldstændig vidunderligt! Den havde jeg valgt hvis der havde været flere tilbage, men jeg synes også duften af vanilje er noget af det skønneste…)

Kender I til mærket?

sportychic agtigtagtigt.dk

Jeg kan så godt lide de sporty detaljer, når de er sat sammen med noget enkelt og råt på en afslappet måde. Alexander Wang er mesteren til den sammensætning, og bomberjakken i neopren er fra hans T-linje den kommende sæson. Den er da virkelig noget af det pæneste! Og med alle mine 3 yndlingsfarver i en;) Kan godt lide at den hvide farve bliver kilet ind som lynlås og på den lille krave. Tilsat et skaterskirt i grå for lidt femininitet. Et par Wedge-sneakers i kridhvid giver højde og balance. Og mini Brenda er den perfekte taske at sætte til et råt sporty look. Voila!

DSC_0021DSC_0005Når man er syg, og derfor har tid til at køre en lille Hitchcock kavalkade! Der var efterhånden gået lang tid siden jeg havde set nogle af dem sidst, men de er simpelthen så stærke, med masser af psykologisk dybde og mulighed for fortolkning og ananlyser. Rækkefølgen hed sig: “Strangers on a train”, “Notorious”, “North by North West”, “Vertigo” og til sidst “Psycho”. Uuhhh…

Når man uden særlig anledning får en buket hvide blomster en lørdag formiddag <3

agtigtagtigt.dkVil virkelig gerne skærpe min garderobe og mine køb endnu mere! Nu når jeg har set tilbage på året der gik, tænker jeg det kan være meget godt, at vende det om og også se fremad på året der kommer, og se på hvad jeg gerne vil tilføje garderoben det næste års tid. Så jeg har valgt 12 ting. Ikke fordi jeg forventer, at kunne købe alle 12, men hvis jeg i slutningen af året, kan stå med bare nogle stykker af disse sager, vil min garderobe synes forbedret. Og det er jo hensigten, så valget og sammensætningen af beklædningen kan blive stadig nemmere. Husk det tager tid. Hellere lidt men godt. Ro på. Forenkling.

Det skal fungere lidt som en en reminder for mig selv. Men selvfølgelig skal der være plads til at tilføje basis, og sjovere og mere specielle ting, som genbrugen, H&M Trend, Monki eller Weekday leverer. Men disse ting, især sko og tasker i høj kvalitet, vil altså kunne fungere som en fantastisk stilramme omkring, hvad der uventet dukker op af mere sæson agtige items.

Jeg har det skidt med at sælge videre kort tid efter et nyt køb. Ikke fordi, når ikke det fungerer er det jo godt det kommer videre til en anden der får glæde af det, men mere fordi, at det jo så var et fejlkøb. Og når jeg ser tilbage, sker det som regel fordi det ikke helt passede, var købt som erstatning for noget andet, eller fordi det var en beslutning, der skulle tages hurtigt fordi varen var nedsat eller annoncen hurtigt lukkede på Trendsales. Den lille Chanel taske feks. Den var/er så smuk, men som crossover kan jeg lige så godt bare se at få købt mini Brenda fra Wang, som jeg har ønsket i flere år efterhånden! Selvom den ikke er lige så unik, men jeg VED, at jeg vil bruge den rigtig meget, og at den vil dække det behov jeg har nu, for sådan en slags taske.

Sidste år stod for mig selv lidt uklar og med svinkeærinder, og det var helt klart fordi jeg ikke fik planlagt lige så godt, som jeg plejer. Men istedet tog det mere løbende og tilfældigt. Når jeg ser tilbage på feks dette indlæg, er det faktisk kun 2 af tingene, som jeg har fået siden. Begge ting er jeg meget glad for og har brugt ofte, så det bekræfter lidt min teori om, at det forholder sig således. Og resten er faktisk noget, jeg stadig ønsker mig/mangler.

Så derfor i vilkårlig rækkefølge, som det ser ud i mit hoved lige nu:

  • Bikerjakke fra Rick Owens
  • Frynsestøvler fra Isabel Marant
  • En sort eller grå uldfrakke
  • Foerede vinterstøvler
  • En stor sort lædertaske
  • Skindleggings
  • Mini Brenda crossover tasken fra Alexander Wang
  • Specielle sorte sommersandaler i høj kvalitet
  • Flade chelsea-agtige ankelstøvler
  • Wedge sneakers i sort glat skind fra Isabel Marant
  • En varm vinterfrakke i pels
  • Alma støvlerne fra Acne

Jeg har efter salg, lagt godt ud og allerede købt en af tingene på tjeklisten, har I lyst til at gætte hvilken?

…ved ikke hvor skarpt dette indlæg fremstår, mit hoved er stadig influenza ramt, men havde brug for at forsøge at få det nedfældet. Det virker mere overskueligt for mig selv nu i hvert fald he he… ved ikke om det samme gør sig gældende for jer;) Men jeg følger i hvert fald op på det indimellem, da det jo er en form for løbende undersøgelse eller bestræbelse:)

DSC_0018DSC_0030 DSC_0032DSC_0027Hannah og Helle der står bag Besos har foræret mig dette smukke tørklæde. Besos der betyder kys på spansk, er en dansk webshop der har specialiseret sig i kun at sælge tørklæder af høj kvalitet, i materialer som kashmir, silke og uld, og de har også deres eget brand, Besos. Jeg så lige at man kan søge og sortere i både materialer, farver og prints, det synes jeg faktisk er ret smart!

Dette er i 100% uld, men alligevel så let og fint i strukturen… Og kæmpestort, så der er rigtig noget at lege med. I mørkegrå med et diskret print af sorte fnug – lige mig! Jeg er ikke så god til at bruge tørklæder, men synes det ser godt ud til andre, så vil gerne blive bedre til det. Det inspirerer Besos virkelig til, de har også en blog bla med videoer der kommer med forslag til de mange forskellige måder man kan binde et tørklæde på…

Det er fra Black Lily og på udsalg lige nu.

Det kom virkelig kærkomment i denne kulde!

1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_6 (1)1685_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_651117815QC_14_ralexander-wang-object-01alexanderwang11733_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_251118203IJ_14_f51118211VE_14_f51117821GF_14_r1733_1_AW_object_collection_no2_slideshow_YOOX_EN_851118202SF_14_eAlexander Wang nærmer sig et livsstils brand med hans ‘Object’ collection der indeholder ting til hverdagslivet – notesbøger, håndklæde, spillekort, dominobrikker, sovemaske, cykellås og endda en bamse – alt helt i sort selvfølgelig! Den indeholder masser af tungt sort (krokodilleskindsimprægneret) læder. Når sort er ens yndlingsfarve, er kollektionen uimodståelig! Hvad feks. med en sort måtte med læderrem? Eller notesbøgerne med signaturhjørnerne i metal? Eller en sort sovemaske i lammeskind? Snak lige om gennemført extravagance! Jeg gad godt. Og den gode nyhed er, at nu sender alexanderwang.com til DK også. Før har den ellers ikke været tilgængelig for os.

Se nærmere på Objects kollektionen her

Det gør det jo så også muligt nu at benytte sig af udsalget på siden.

…og dette indlæg har jeg så været 2 dage om at lave fordi jeg ligger syg, ahmen seriøst…

isabel marant agtigtagtigt.dk…og har nu lavet modeller af wedge sneakersne med matchende sål. Bravo! Og endelig. Især på disse modeller med velcro og pudestykket foran, passer det meget bedre, at de er helt ensfarvede og mere monokrome i udtrykket. Det gør dem skarpere, når de i forvejen har de overdrevne, lidt science fiktion agtige detaljer.

Wedgesneakers er selvfølgelig meget en “on trend” ting, som man sikkert lige om lidt vil synes er komiske (hvis man ikke allerede er en af dem der gør det;) ), men jeg er på lidt endnu! Lige nu især med denne model helt i glat skind (altså ikke ruskind), i sort og med sort hæl. De er altså mega behagelige, som i ligefrem rigtig gode at gå i, så det er en genial nem måde at få ekstra højde på. Og jeg elsker den måde de tilfører noget sporty på en bohemet måde (besynderlig blanding), deres profil og den tyngde de giver til fødderne. Til gengæld bryder jeg mig KUN om originalerne fra Isabel Marant. Alle de andre modeller ser helt forkerte ud i mine øjne, og så synes jeg det kan være ligemeget…

Jeg har kun kunne finde denne model til salg her, hvor de tilsyneladende allerede er udsolgt pånær en hvid i str 41. Men modellen hedder Baya, hvis man selv vil søge lidt på dem.

Hvordan har I det med wedge sneakers?

…desværre er jeg blevet syg. Har ellers undgået alle lurende virusser den sidste måneds tid, hvor rigtig mange har bukket under, men nu er turen tilsyneladende kommet til mig. Så til orientering kører jeg lidt på halv kraft…

DSC_0009DSC_0007DSC_0002DSC_0008 Til hverdag kan jeg godt lide at have en lang halskæde på. Især til enkle t-shirts eller strik. Jeg har skambrugt Nodellia fra Line&Jo. 5 studs fra Maria Black har jeg også virkelig været glad for, den skal desværre bare lige en tur forbi guldsmeden og repareres. Men jeg syntes, jeg trænger til noget nyt på den front, gerne en der fylder lidt mere og har et lidt anderledes udtryk, men stadig en “hverdagshalskæde”, ikke en decideret statement…

Indtil jeg finder ud af hvad det skal være, kom jeg i tanke om, at jeg jo har denne ældre sag. Stadig rigtig fin, og nok den halskæde jeg har høstet flest kommentarer og komplimenter for. Den er egentlig ret effektfuld og iøjnefaldende, selvom den er enkel. Den er især flot til noget med flere lag og lange længder, hvis man har en blazer, eller en asymetrisk/draperet wrap cardigan på. Den er i sin tid købt i Paris Texas (den butik kan man godt savne).

Den vil jeg til at bruge lidt oftere igen!

Halskæden er fra det franske mærke Sowat, modellen hedder “spirit” og den fås i guld her.

chaneltaske-agtigtagtigt.dk1_-700x418Jeg sælger den lille Chanel taske. Ikke fordi jeg ikke stadig synes den er helt vidunderlig smuk, og noget ganske særligt i både sort og hvid, men fordi kæden er lidt for kort til at det klæder mig at have den siddende på skrå, og da det var det formål jeg købte den med, og jeg ikke får den brugt ifht hvad den fortjener, er det nok bedre en anden får glæde af den, og jeg istedet for mig en anden crossbody, jeg får brugt mere, suk… Find annoncen her.

Jeg sælger bla også smykker fra Natalia Brilli og indianerstøvlerne fra Ganni. Min Trendsales profil er her. Fortsat god søndag!30178020 ganni-agtigtagtigt.dk_