januar 14, 2013

1 articles on januar 14, 2013

DSC_0009DSC_0007DSC_0002DSC_0008 Til hverdag kan jeg godt lide at have en lang halskæde på. Især til enkle t-shirts eller strik. Jeg har skambrugt Nodellia fra Line&Jo. 5 studs fra Maria Black har jeg også virkelig været glad for, den skal desværre bare lige en tur forbi guldsmeden og repareres. Men jeg syntes, jeg trænger til noget nyt på den front, gerne en der fylder lidt mere og har et lidt anderledes udtryk, men stadig en “hverdagshalskæde”, ikke en decideret statement…

Indtil jeg finder ud af hvad det skal være, kom jeg i tanke om, at jeg jo har denne ældre sag. Stadig rigtig fin, og nok den halskæde jeg har høstet flest kommentarer og komplimenter for. Den er egentlig ret effektfuld og iøjnefaldende, selvom den er enkel. Den er især flot til noget med flere lag og lange længder, hvis man har en blazer, eller en asymetrisk/draperet wrap cardigan på. Den er i sin tid købt i Paris Texas (den butik kan man godt savne).

Den vil jeg til at bruge lidt oftere igen!

Halskæden er fra det franske mærke Sowat, modellen hedder “spirit” og den fås i guld her.