september 09, 2012

2 articles on september 09, 2012

Når jeg får planlagt mine indkøb, er det med til at give fokus, og hjælper til at jeg får mest muligt ud af pengene, og mest gavn af købene. Jeg har dog ikke et klart billede af den kommende årstid endnu – men vil undersøge det, inden vi er langt inde i efteråret og vinteren. Det hjælper på at danne sig et overblik, og ikke at fortabe sig i en masse småkøb der ligner hinanden (et hul jeg er lige ved at falde i). Selvom listen ikke er helt skarp endnu, vil jeg lige vise hvordan overvejelserne ser ud på vejen. Underforstået: det ser ret voldsomt ud på collagen, men er altså langtfra det hele, jeg regner med at anskaffe mig, men blot til at illustrere de elementer der rumsterer i hovedet og som jeg mangler (selvom ordet mangler er et ret relativt begreb og vel sjældent  helt berettiget…). Det ser ellers pænt ud sammen hva’?;)

Overtøj: min persianer er slidt, så den trænger til en udskiftning af en anden meget varm pels, eller rulamsfrakke. Genbrug er nok det mest realistiske. Indtil det bliver så koldt, at en pels er nødvendig har jeg brug for en uldfrakke af en art. Gerne i sort/hvid nistret mønster. 

Strik: en oversize lang grå cardigan eller Teak jakken/cardiganen fra Wackerhaus jeg bliver mere og mere forliebt i. Og en kraftig grå kabelstrik eller endnu bedre Stine Goyas med flet.  
Benklæder: det jeg altid virkelig mangler og er dårligst til at købe. Et par joggingbukser i kraftig twill. Og et par læderleggins.
En sort taske: Diego, Marion eller Rafael.
Fodtøj: Hvide sneakers. Et par vinterstøvler med kraftig sål. Acne Pistols jeg måske endelig skulle se at få investeret i. Og Alma.
Derudover en sort lang løs uldnederdel, sort cashmeretørklæde, et par armbånd mere til armbåndsprojektet, vinterkjoler i uld og med læderdetaljer, ruskindsjakke – den fra Monki, eller en med frynser

…og så må jeg vist hellere få sat noget mere af det, jeg ikke bruger til salg…

Hvordan ser jeres efterårsliste ud indtil videre, er der noget, der ligner dette?

fotos ikke mine egne men fra forskellige tumblrs bla den-lille-recessionista

Lige nu har jeg kaffe i min kop og müsliboller i ovnen. Det er noget af det bedste, når jeg har været så forudseende at sætte dej over om aftenen, og man så kan starte dagen med hjemmebagte koldhævede boller…

En masse grå til inspiration. Se det første sæt fra T by Alexander Wang – gråt læder! Det bliver næsten ikke mere lækkert. Og så som sweatshirt og leggins, mega mums. Har bare slet ikke set disse styles til salg nogen steder?…skyer…grå neglelak…ubegribelig smuk sne og tåge…lysegrå angora som kjole…bare en sort t-shirt og lækkert hår…når man er syg og det er derfra ens verden går…hvid kat…at nyde små ting…

Og så glæder jeg mig over, at jeg var ugens inspirerende outfit hos vildekaniner. Ih tak søde Marie! Og tak også til jer for alle jeres dejlige kommentarer til det oprindelige indlæg. Der må jeg åbentbart ha’ ramt et eller andet:)