september 08, 2012

1 articles on september 08, 2012

Som jeg nævnte i dette indlæg kan man sommetider være heldig, at finde nogle meget Isabel Marant agtige sweats i H&M (Trend), og lige kort efter hang der denne! Der er visse ting man bare har en svaghed for, (selvom det måske ikke er det der klæder en bedst), og sådan har jeg det med den slags bluser. Elsker at de både er casual, sporty og feminine. Denne er konstrueret i  håndklæde-agtigt stof og har en utrolig lækker farve nuance – ikke grå, ikke hvid, det nærmeste jeg kan komme det er kalk. Med et svagt sort mønster vævet i. Og hætte, noget jeg havde på mange bluser i 90’erne, og som Isabel Marant også har brugt bla på Nimo kjolen. Et rigtig godt sensommer item fordi den bærer begge sæsoner i sig: Tykt vævet stof, men med korte ærmer. Lys, men perfekt at kombinere med mørkere nuancer til en mere melankolsk efterårsstemning.

Jeg ser den for mig bla med lædernederdel, noget i koksgrå og på fødderne selvfølgelig helt klart mine Isabel Marant sneakers.

Hvad ville I kombinere den med?