september 04, 2012

2 articles on september 04, 2012

Denne slags feminine løse nederdele med rynker i livet, der skaber de skønne bløde folder, har ikke været repræsenteret i min garderobe, for de er som regel for korte til min smag. Men endelig fandt jeg en lidt længere version, til og med udført i de smukkeste kraftige og yndige blonder. Åh hvor bliver den god med en strik udover og støvler til! Materialemixet og kontrasterne venter kun på at blive dyrket med den.

…mange indlæg om nye køb og ikke så mange om dem i aktion, jeg ved det. Og det fortsætter lidt endnu. Der er nemlig også et par forede ruskindsstøvler og en ring der venter på at blive præsenteret ordentligt for jer;)

Weekdays fodtøj er noget jeg altid lige skal tjekke ud. De kan være ret innovative af et highstreet mærke at være. Det er langt fra alt hvad de laver jeg bryder mig om. Men sommetider rammer de bare plet (som mine hvide loafers), priserne er til at have med at gøre, og materialet er som regel læder.

Denne sæson er jeg faldet over hele Form-serien af plateau sko og støvler med spids snude. Jeg har en svaghed for specielt, sjovt, skørt og lidt grimt fodtøj, så disse vil nok dele vandende, og jeg ved faktisk ikke helt selv, hvor jeg står endnu… Der er noget ved dem der fanger mig. Den kontrastfyldte kombination af den spacy kantede plateau og så den klassiske snøre der gør dem mere hyggelige. I støvleudgaven er det jo egentlig bare en opdateret udgave af en sød snørestøvle. Den udgave kan jeg nok bedst lide, fordi de har noget sødt, lidt gammeldags og nørdet over sig, med snøren og det lille ekstra stykke på snuden. På den anden side er der også risiko for, at det er sådan nogle, jeg bare synes er virkelig grimme lige om lidt…

Mine favoritudgaver er støvlen i lysegrå, og skoen i imiteret ponyskind pga strukturen. Priserne ligger på 6-700kr for skoene og 850kr for støvlerne.

Hvad siger I? Er der noget ved dem eller er de bare grimme;)