juni 12, 2012

2 articles on juni 12, 2012

//velour kjole/tunika-MONKI // jeans-H&M // støvler-ACNE SHANK // taske-ISABEL MARANT // ring-YSL FLOWER//

Et hej fra mig idag i en anelse teater-agtig velourkjole tilsat slidte jeans, klodsede rå støvler, gammeldags frisure og stor blomsterring. Heja for kontraster! Og så alligevel ikke… I det samlede udtryk understøtter de vel egentlig hinanden meget godt. Jeg er rigtig glad for kjolen, den er helt enormt dejlig at have på, blød og med stræk. Og så synes jeg den giver et meget feminint udtryk på en lidt mørk og bastant måde.

Note til mig selv: Næste gang med en lang overdel, skal bukserne UDENpå støvlerne, så benene syner længere. Man må jo arbejde med det man har;)

Designsamarbejder får ikke meget plads her på bloggen, men dette kan jeg ikke sidde overhørig (pressebilledet er jo også vældig pænt og i sort/hvid for en gangs skyld;) )

– Margiela for H&M. Dét er noget at glæde sig til! Og det får man da også masser af tid til, for det er først 15 November, at kollektionen bliver sat til salg. I mellemtiden kan jeg jo kigge lidt på min fjer fra samme hus.

Det kan næsten ikke andet end blive godt. Enkelhed, tidsløshed og farven hvid….