maj 29, 2012

2 articles on maj 29, 2012

Jeg elsker, når jeg finder mig-agtige udgaver af eksisterende trends. Som fx blomsterprint og pyjamasskjorte tendenserne, som denne skjorte begge rummer, men på en måde så den let kan inkorporeres i min stil som noget genkendeligt.

Skjorten fangede mine øjne i H&M pga det tynde blyantstreg-agtige print. Med guldsmede og sommerfugle mellem blomsterne. Jeg tog den ekstra stor, så den er oversize og længere, næsten skjortekjole-agtig. Ærmerne smøger jeg op. Tilbehøret er altafgørende til sådan en sag, for at trække den i den rigtige retning. Jeg forestiller mig den vil være god til hvide sko, loafers, skindleggins, slidte sorte jeans og draperede nederdele. Kombineret med lækker sort taske og personlige oxiderede sølvsmykker.

Den koster kun 129,- og er alligevel i 100% bomuld.

Den er online her, og fra H&M+ linjen, men som sagt synes jeg netop, at den er god lidt oversize. Det giver den et mere casual fremfor sødt udtryk.

Her i mini ferien var der god tid til at hygge med morgenmaden, det er bare noget af det bedste jeg ved! Jeg eksperimenterede lidt med at lave nogle amerikanske pandekager i en sundere udgave. Helt uden sukker, med kun en lille smule fuldkornsmel og med masser af protein. De blev gode, og man kunne godt mærke bagefter, at man var friskere, end når man har spist de helt hvide af slagsen.

Du skal bruge:

  • 4 æg
  • 2 modne bananer
  • 1/2 dl fuldkornsmel (fx kæmpedurum el. alm durum)
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vanilje pulver
  • 1 tsk bagepulver
  • et nip salt
Mos bananerne godt. Pisk dem sammen med æggene. Bland de tørre ingredienser, og pisk dem derefter godt sammen med ægge-banan blandingen. Steg i lidt øko smør eller kokosolie.
Spis dem med diverse godt pandekage tilbehør – såsom ahornsirup, ristede nødder, god marmelade lavet på masser af frugt og ikke så meget sukker, honning, mørk chokolade, frisk frugt osv.
De her har både hygge- og næringsfaktor:)