maj 20, 2012

2 articles on maj 20, 2012

//kjole-STINE GOAY FOR WEEKDAY // t-shirt med læderdetaljer-H&M TREND // læderleggins-SURFACE TO AIR // loafers-WEEKDAY // taske-RIKA // smykker-YSL+LINE&JO//

Straks vejret bliver varmere stiger min lyst til løse gevandter, kjoler og mere ukomplicerede antræk. Så for at få levet det ud denne varme dag, hev jeg fat i den lille nemme Stine Goya sag her. Printet er et af mine yndlings. Det har sådan en fin dybde og skrøbelighed… Skindleggingsene er geniale som modvægt til kjoler og andre løse, og evt lidt romantiske overdele. Kontrasten de giver skaber stabilitet, og man er mere “klædt på”-agtig.

Billederne er ikke mine egne, men fra forskellige tumblrs. Jeg ændrer aldrig titlen på billedet, så derigennem kan man se den oprindelige tumblr på flere af dem

Jeg elsker altså selv disse søndagsinspirationsindlæg! He he:) Selvom det desværre ikke er mine egne billeder, så er valget af dem og sammensætningen min, og et udtryk for min æstetik og stil. Jeg føler de er med til at skabe en stemning, indfange og understrege noget af det jeg gerne vil udtrykke. På en subtil måde fortæller de lidt om mig…

Billedet øverst til venstre rummer lige det, jeg stilmæssigt så gerne vil ramme i øjeblikket. Kridhvid med rå metal og sorte detaljer, på en neddæmpet måde. Ofte er det udsnit og detaljebilleder der inspirerer mig mest, mere end et helt look gør. Måske fordi man så selv kan bygge videre på historien og forestille sig resten? Jeg kan godt lide det, man ikke får kastet lige i ansigtet, men som er mere underforstået og indirekte.

Hvordan bliver I inspireret?