april 2012

Page 5

46 articles in april 2012

//strik-GINA TRICOT // bukser-H&M TREND // cowboystøvler-BIANCO // trenchcoat-ALEXANDER WANG // taske-ALEXANDER WANG // choker-H&M // ring-YSL+LINE&JO//

I disse fridage mellem åbent hus i lørdags og “hvidkjoleanledning-festen” på lørdag, er der en masse småting der skal ordnes… Det er nu hyggeligt nok, og der har da alligevel været tid til cafèbesøg, (dokumentar)filmkigning, små gåture i (kulden og) solen og hvidvin;) Men beklædningens udgangspunkt er derfor i øjeblikket bløde bukser og komfortable sko. Sweatshirts, sneakers og stretch er mine venner!

Idag købte jeg forresten sorte og hvide balloner. Ha:D

Der er lidt mange boligindlæg for tiden, håber det er ok? Flere af jer har efterspurgt billeder af, hvordan jeg bor, så det tror jeg det er;)

Jeg var egentlig blevet træt af denne lampe, fordi den er lidt retro-agtig i sit udtryk, men min mand ville gerne beholde den. Også fordi den er designet af Jørn Utzon og vi bor lige ved siden af Utzon centeret, så på den måde er den meget passende… Den havde oprindelig en messing overflade, men vi har så netop fået den autolakeret i blank sort, så den er blevet nærmest som ny! Det har virkelig frisket den op, ridserne er også væk, og den falder selvsagt meget bedre ind i omgivelserne. Den passer også godt sammen med Julie Nord billedet i baggrunden. Man kan godt se på formerne, at det er den samme mand der har tegnet operahuset i Sydney. Den minder også om en PH lampe, men er mere buttet og rund i det. Det er en meget cool detalje med den hvide tragt, der lissom går igennem lampen.

Nu får den i hvert fald lov til at hænge over sofabordet lidt tid endnu:)

Den er produceret af Louis Poulsen.

//kjole-H&M TREND // læderleggins-SURFACE TO AIR // ring-YSL/

Jeg nåede lige at få taget et billede i lørdags, inden folk ankom. Så det er et sjældent dagens i strømpesokker;) Jeg fandt kjolen frem fra sidste sommer, den havde jeg glemt lidt, det er altid dejligt at finde den slags frem igen, det er nærmest som at få nyt:) Den fantastiske kjole man ikke skulle tro var fra H&M! Printet der minder om draperingerne på gamle marmorstatuer, og stoffet i siden der folder indover og giver effekt af flere lag. Den bliver også dejlig når det bliver rigtig varmt, både med flade og høje sandaler til. Hvis bare varmen ville komme. Der lå sne på taget imorges? Ahmen altså… Nå, men i det mindste skinner solen lystigt og himlen er blå:)

Vi fik disse über cool kopper i gave i lørdags. Det er Arne Jacobsen der har designet typografien, og jeg synes den er så grafisk smuk. Han designede oprindeligt bogstaverne til Århus rådhus i 1937. Hvis I ikke har set det rådhus, kan jeg stærkt anbefale det! Det er en æstetisk designoplevelse man ikke må snyde sig selv for. Så gennemført et sted. Kopperne i sig selv passer godt til bogstaverne med deres helt lige sider synes jeg. Man kan åbentbart også få et sort trælåg til, så de kan bruges som en skål til opbevaring også, så fint.

Det er altså godt tænkt fra gavegivernes side, at vi kan skrive begge vores navne med disse seks kopper. Mine bogstaver giver jo sig selv, og det sidste er et J. I gætter aldrig hvad min mand hedder he he;)

De er fra Designletters og kan købes her

I lørdags havde vi huset fuld af gæster til et kæmpe oste/pølse/hummus bord og hvad dertil hører af frugt, grønt, oliven, pesto og alskens lækkerier. Så den står på fantastiske rester de kommende dage. Imorges kunne jeg derfor lave mig denne lækre tallerkenfuld.

Nødderne på youghurten er det nemmeste og lækreste at lave selv! Man rister bare nødderne, det kunne også være valnødder, afskaller dem ved at nulre dem i et rent viskestykke og hælder derefter ahornsirup over. Smager fuldstændig fantastisk på gorgonzola feks. eller om morgenen på græsk youghurt.

Jeg vender tilbage lige om straks med et billede, af en af de cool gaver vi fik. I kan faktisk skimte noget af den på billedet;)

Fotos fra forskellige tumblrs

Så er jeg nogenlunde tilbage igen, efter et par travle men dejlige dage. Jeg ligger stille ud med søndagsinspirationsbilleder:)

(…og nu har jeg endelig også fået svaret på jeres dejlige kommentarer:))