april 2012

Page 2

46 articles in april 2012

Da min pengepung slet ikke kan følge med alle mine Line&Jo ønsker, var jeg nærmest lettet over at mange af deres nye ting indeholdt biller, skarabæer og væddere – den slags er jeg nemlig ikke til! Så jeg kunne spare mig nogle nye ønsker;) Men så lancerer de disse, der er inspireret af skibsbyggeri. Ååh! De taler jo direkte til mit industri-romantiske hjerte… Og er lige det jeg elsker ved Line&Jos design – rå, og i virkeligheden grove detaljer, udført fint og feminint. Art deco agtigt på en moderne måde. Strukturfornemmelser i hårdt metal. Grafisk enkelhed og detaljerigdom på én gang. Og jeg kunne blive ved…

Umiddelbart ser det ud til, at det kun er Befashionable der har fået disse hjem indtil videre.

Romantisk og dog enkel. Det er det jeg godt kan lide ved denne skjortebluse. Sommerhvid og feminin. Jeg vil bruge den sammen med den lædernederdel jeg ikke har, eller læderleggins, eller bare de sædvanlige sorte jeans, groft fodtøj og sort neglelak. Elsker smukke gamle genbrugsting til at skabe kontrast og personlighed med…

Jeg ved ikke om I bemærkede min lysegrå neglelak i går? Den blendede helt ind i den lyse del af tie dyen, og nærmest forlængede og forstærkede den… Jeg har haft den et par år og den er fra Uslu Airlines. Det er sådan en smuk lys grå og en lidt funky forårs/sommerfarve. Deres neglelakker er opkaldt efter lufthavnskoder, denne hedder BHC og står for Bhurhan lufthavn i Pakistan. Aha. Den fås stadig og ovenikøbet nedsat lige her

//tie dye angora-DIVIDED // jeans-H&M // tie dye støvler-ACNE DRAW // halskæde-MARIA BLACK // ringe-LINE&JO//

Idag har jeg yndlings tie dye både på blusen og på fødderne. Det er jo egentlig oplagt at sætte de støvler til den strik! Ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det før… Men i dag kom jeg altså i tanke om det, og det endda på en træt mandag;)

PS: (…synes halskæden ligner små klipper der stikker op i det nordiske landskab, som blusen til stadighed minder mig om…)

Jeg siger det bare – dette er altså rigtig god billig basis! Disse toppe H&M har lavet hver sommer de sidste par år. De er så gode indeunder en blazer, lille jakke eller cardigan. De har den pæneste runde halsudskæring, med en nydelig lille kant. De sidder lidt til foroven og er så løsere forneden – perfekt. De er en anelse længere bagpå, det giver en pæn runding. Stoffet er let transparent (jeg har altid en stram sort strop-top indenunder alt alligevel), med lidt struktur, der gør at de ikke “fylder” for meget ifht det man nu har udenpå. De koster 50kr og fås online her …og jeg har også set dem i de fysiske butikker.

Jeg har selv tilføjet endnu en sort;)

Fotos fra forskellige tumblrs

Min søndag skal gå med typiske søndagsbeskæftigelser på den gode måde. Lidt praktiske gøremål, oprydning og den slags så man kommer godt ind i den nye uge. Men der er også en flaske bobler og noget Summerbird tapas der skal åbnes, da vi har lidt vi skal ha’ fejret på mandens vegne:) Nyd nu søndagen.

//sweatshirt-GINA TRICOT // nederdel-T BY ALEXANDER WANG // uldstrømper-H&M // støvler-ACNE // frakke-NOANOA // taske-RIKA // ring-YSL // øvrige smykker-LINE&JO//

Som sagt røg nederdelen på allerede i dag. Det gik lidt stærkt da jeg skulle ud af døren, så det blev bare lige til en sweatshirt i farten der kom på til. Når jeg har sådan en kort (synes den virker til at være lidt kortere end de andre jeg har?? Måske er dette stof ikke helt lige så stretchy…) tætsiddende nederdel på, og høje støvler til frygter jeg at føle mig lidt for opstyltet, så der skal lige være noget der kan trække det i en anden og mere casual retning. Den er dog lidt småsørgelig efterhånden, sweatshirten fra Gina Tricot, så jeg skal have fundet mig en anden løsning på “sort afslappet bluse”, jeg kan anvende til at skabe den effekt. Frakken er en oldgammel filt-svend fra NoaNoa jeg kom i tanke om at hive frem igen. Den er meget rar fordi den er sort, lang og løs og dermed kan smides udover hvad som helst på en ukompliceret måde…

Jeg vil virkelig forsøge, hele tiden at blive bedre til at få købt få men gode ting. Ting der kan fungere som en rigtig god base. De ting jeg bliver ved med at vende tilbage til, som jeg også kom ind på i dette indlæg, (lur mig om der ikke også kommer et indlæg om planlægningen af dette på et tidspunkt). Så da jeg uventet solgte et par sko, tænkte jeg pengene skulle bruges på noget godt, som jeg har haft kig på længe.

Og som jeg tippede om på min Facebook side gav Shopbob i 2 dage – 20% på alt, så jeg så muligheden for at få købt denne nederdel, der ellers er udsolgt stort set over det hele, med rabat. Selvom det var et lidt kedeligt valg, da jeg jo har draperede nederdele i forvejen, så er jeg bare forelsket i denne melerede udgave, at den måtte tilføjes samlingen.

Mønsteret er jo bare så pænt! Selvom det er underspillet, har det alligevel en stor effekt og dybde. Hver gang jeg har set billeder af den, er mine øjne blevet draget… Det er en fin tilføjelse til alle mine ensfarvede overdele. Den er anderledes i kvaliteten end de andre, nærmest strikket. Den kan jo bruges hele året, men forestil jer den lige til sommer bare med en hvid tee og sandaler til. Den bliver også god til de jakker jeg venter på fra H&Ms udsalg. Jeg tror den ryger på allerede i dag, hvor jeg skal på Skråen og høre Jørgen Leth og Søren Ulrich Thomsen.

//angora-H&M TREND // jeans-H&M // sneakers-NEW BALANCE // ruskindsfrakke-GENBRUG // taske-ALEXANDER WANG // ring-YSL // halskæde-MARIA BLACK //

TAK for jeres hjælp med at beslutte om jeg skulle købe ruskindsfrakken – det er jeg så glad for at jeg gjorde!:) Den er dejlig at have på. Jeg synes det er et godt kontrast-match med sneakersne til i første omgang (og fordi jeg var mageligt anlagt i dag).

Er netop kommet tilbage fra Ordkraft, hvor jeg var så heldig at se Lone Hørslev på scenen. Hun har altid noget interessant at sige. Bla om hvorfor hendes bog “Sorg og camping” foregår i 1985. Det var det år hendes mor havde samme alder, som hun selv havde, 35 år, da hun skrev bogen. Sjov tanke. Nå. Se hende hvis I får mulighed for det. Enten når hun bliver interviewet, når hun læser op fra sine digte (hun har en fantastisk stemmeføring og rytme!) eller når hun synger sange i “Mouritz/Hørslev projektet”.

Nu står den på økopizza, rødvin og netflix!

Jeg sidder lige nu og hygger mig med dette etablissement. Eurowoman og Rum kommer i sampak i denne måned, så man får to blade til et blads pris. Rum er efter min mening det absolut bedste boligblad. Og så viste der sig ovenikøbet at være en artikel om Alexander Wangs bolig i New York. Hans bolig stil er dog lidt for voluminøs til min smag, men det er sjovt at se alligevel. Og kærligheden til sort/hvid, vintage og marmor har vi i hvert fald til fælles. Kombinationen af bladene, sort kaffe og en Summerbird flødebolle (den ypperligste!) er ret dejlig… Snart skal jeg til Ordkraft i Nordkraft. Jeg vender tilbage senere med dagens i ruskindsfrakken (- ih hvor er jeg forresten glad for, at jeg købte den!). Og jeg har også modtaget lidt nyt med posten. Fra Shopbob. Fortsat god fredag til jer:)