april 05, 2012

1 articles on april 05, 2012

Jeg synes det er evigt pænt at tilføje en sweatshirt til en nederdel. Tilpas blanding af feminint og maskulint. Afslappet og fint.

Den her nederdel fra H&M er da temmelig fantastisk! Mit broderi anglaise flip er ikke aftaget, så jeg blev glad, da jeg så den på H&Ms netbutik. Smukt groft broderi, en god længde og stretch. Jeg vil dog helt klart sætte noget halvlangt til, hvis I skulle være i tvivl om det;) Sweat (eller strik) nu, og tshirt når det blir varmere.

Sweatshirten fra COS er pæn i meleret mønster, med trekvart lange ærmer og vid rund halsudskæring. Den slags detaljer i snit og stof er lige det der gør en ekstra forskel. Mangler nærmest altid en grå sweatshirt, den jeg har fra Gina Tricot kunne godt trænge til en udskiftning, og det måtte gerne være til denne her.

Og så kommer vi til loafersne fra Acne. Fuldstændig overdrevne med de oversize tassels! Nærmest en ironisering over looket. Jeg SKAL altså ha’ anskaffet mig et par loafers denne sæson. Men problemet kan hurtigt være at de fylder for lidt på foden til at de ser pæne ud på mig. Det problem er da løst med disse. Dejlig chunky og med hæl. Virkelig gennemarbejdede og osende af kvalitet ser de ud til at være. Suk Acne igen altså…