november 28, 2011

2 articles on november 28, 2011

Alexander Wangs Donna taske købte jeg i foråret 2009. Jeg var heldig med en rabatkode, så jeg sparede over en tredjedel af prisen. Det var mit første Alexander Wang køb. Ak ja…

Kvaliteten af det vaskede skind er et helt kapitel for sig. Det er så blødt, men alligevel utrolig robust. Jeg har brugt den rigtig, rigtig meget. Det første års tid, hver dag. Nu er den faktisk nedgraderet lidt til at være en praktisk taske, jeg tager med, hvis jeg skal have plads til rigtig meget eller på “tur”, hvor jeg ikke skal tage hensyn til en skrøbelig taske. Den holder nemlig til alt! Det eneste der er blevet slidt er lynlåsene der er blevet gullige (kan man gøre noget ved det?). Man kan godt se, at det er dem der sidder på de lommer jeg bruger mest, der er blevet slidt. Den lille til nøgler og den store til min pung. De er iøvrigt så praktiske de rum i forskellige størrelser. Så har man styr på alle de små sager, og de er nemme at komme til dér uden på tasken… Man kan gøre tasken større eller mindre, med den store lynlås i midten.

Det er bare en dejlig blød og poset taske, der er nem at have med at gøre, ingen hårde kanter…

Fordi det er den første udgave har tasken den fineste detalje der ikke bliver lavet mere. Nemlig de firkantede lynlåse, hvor der er indgraveret Alexander Wang på siden. Elsker den slags hemmelige detaljer…

strik//ACNE  jeans//H&M vest//COS sneakers//new balance smykker//LINE&JO

Dejligt varmt og behageligt… Wham-strikken fra Acne er simpelthen så rar i uld og med lange smalle ærmer. Og den holder bare faconen uanset hvor meget jeg voldbruger den, og fnulrer slet ikke. Rigtig god basis ting. Jeg har iøvrigt pillet de der hvide mærker af sneakersne, som sad foran på flappen. Vil bare gerne have dem så sorte som muligt… (:

…og tjek så lige det indlæg her. Synes egentlig at billederne og sammensætningen ser mig lidt bekendt ud…? (;

TILFØJELSE! Der er nu anført en sød tekst på indlægget, hvor de henviser til min blog (: