november 15, 2011

2 articles on november 15, 2011

Jeg har længe haft kig på denne kjole fra T by Alexander Wangs 2011 sommerkollektion. Så da den blev sat 75% ned på The Outnet slog jeg til. Grunden til at jeg er vild med den, er den cool detalje, at den er i to længder. Kortere foran ifht bagpå, så du får på en måde både effekten af en maxinederdel, og samtidig den lethed det gir med en der kun går til knæene. Så godt tænkt! Jeg vil altid bruge den med en bluse udover, så den fungerer som en nederdel. Den er jo ikke super sæsonaktuel, men forestiller mig da alligevel, at bruge den nu med en strik, tykke strømpebukser og støvler. Stoffet har en meget fin smal rib. Som altid er kvaliteten vildt lækker fra T by Wang…

Den kan stadig fås her i alle størrelser

Da det har været gråt og mørkt hele dagen, har det ikke været muligt at få taget nogle ordentlige billeder. Men det er jo mandag og dermed tid til et “jeg ejer i forvejen” indlæg, så jeg fik den ide at gå ind på Polyvore, finde billeder af tøj jeg ejer, som de har, og kreere tre sæt ud af det. Det er lidt sjovt at se det tøj, man har i skabet, på den slags billeder… Det er tydeligt at se at tøjet er meget basis, ensfarvet, i gode materialer og evt. med underspillede detaljer. Taskerne er meget detaljerede med henholdsvis remme, stjernernitter og frynser. Og skoene specielle. Det hele sort.

Er der et sæt I bedst kan lide? Synes I jeg skulle have sat noget anderledes sammen?

Klokken er mange, og jeg har været ude og svømme og i sauna til sent, så det er ikke med det friskeste hoved, jeg laver dette indlæg, men når da lige præcis at udgive det, imens det endnu er mandag (;