oktober 2011

Page 2

55 articles in oktober 2011

Veste er så dejlige til at regulere varmen med på denne tid af året. Det er nemt at lave lag på lag, og man har stadig armene “fri”. Jeg har kig på disse to. Den til højre kan jeg godt lide fordi pelsen er flad, så man ikke føler sig alt for fluffy. Det er også pænt at den er lidt længere. Den kostede 499,-, men er nu sat ned til det halve, og kan fås her. Den til venstre er fra COS, og virker ret lækker i uld+mohair. Den lidt persianeragtige overflade og ribkanterne kan rigtig jeg godt lide! Den koster ca 500,- og kan fås her. Jeg er mest til den fra COS pga kvaliteten – og jo mere jeg ser den brugt uden på Rick Owens drømmejakken på Camille. Suk. Det er en god kombi! Jeg må foreløbig nøjes med at drømme videre om jakken, og anskaffe mig vesten…

  tshirt//T BY ALEXANDER WANG jeans+cardigan//H&M frakke//CHEAP MONDAY tørklæde//LALA BERLIN taske//ALEXANDER WANG smykker//LINE&JO

Det har været lidt småt med dagens på det sidste. For det første har jeg ligget syg. For det andet når det oftest at blive mørkt, inden min fotograf kommer hjem. Og for det tredje er det ikke det mest spændende tøj jeg har på i øjeblikket… Det blir ret meget til strik, jeans og sneakers. Når man ikke er super frisk, er det, det nemmeste lige at overskue at hoppe i om morgenen (;

Orv! Jeg var da lige ved at glemme – jeg har bestilt noget fra yndlings Line&jo idag. Mmm… det har jeg nemlig…

Her er mit bud på nogle af de bedste huer, tørklæder og vanter indenfor 3 prislejer:

Det billigste (nederste) er fra H&M, og valgt ud fra at det er forholdsvis enkelt, og at materialerne er fine ifht prisen. Huen er der 80% angora i. Tørklædet og vanterne kun 10%, men til gengæld så 55% uld. Huen og vanterne koster 70,-. Tørklædet 130,- (jeg er ikke så begejstret for kvasterne på det, men dem kan man evt pille af…)

Det mellemste prisleje er det jeg selv vil gå efter – den vidunderlige cashmere serie fra COS! Her får man altså mest cashmere for pengene. Huen har jeg i sort fra sidste år, og den er skøn. I år vil jeg tilføje tørklædet, også i sort. Jeg kunne godt tænke mig begge dele i gråt også, men det har jeg ikke råd til lige umiddelbart. Det kunne da også være så dejligt at putte fingrene i cashmere vanterne, men til den pris synes jeg de er for skrøbelige, og for nemt kunne blive væk. Der vil jeg nok spare pengene, og gå efter et billigere alternativ. Huen og vanterne koster ca 260,- stk. Tørklædet ca 500,- (rimelig pris for et stort tørklæde i 100% cashmere).

I den dyre drømme afdeling er der den skønne tofarvede hue fra Isabel Marant. Den skriger bare mit navn, men 700,- er mange penge for en hue. Til gengæld er jeg så heldig allerede, at eje et gråt cashmere tørklæde fra Lala Berlin. Jeg fik det 1000kr billigere ifht nypris på Trendsales, og det var som nyt. Ellers ligger det jo på omkring 2500,- Så det er noget af en investering, men det har jo også næsten klassiker status, kan bruges til alt, og tilføjer lækker luksus til et look – udover at det selvfølgelig er det blødeste bløde at have på. Kan bla købes i Lala Berlins egen webbutik. Handskerne er også valgt ud fra, at de er i et lækkert materiale, cashlama som skulle være lige så blødt som cashmere. De ser gode tykke ud og er halvlange, så der ikke kommer noget bart stykke ved jakkeærmet. Og så synes jeg de er ekstra fine i kabelstrik. De er fra Aymara (der iøvrigt går op i bæredygtighed) til 700,- og fås her.

Jeg har fra starten af denne blog, haft kategorien “jeg ejer i forvejen”. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at tilføje bare en smule mere langsommelighed til modebloggen. Det er dejligt at få nyt, men det er også en god ting at værdsætte det man i forvejen ejer. Derfor vil jeg fra nu af en gang om ugen vise jer en ting, som jeg i forvejen ejer og er glad for. Jeg synes selv det er hyggeligt med faste ugentlige indlæg på andre blogs, og dette bliver så mit faste mandags indlæg. I må gerne komme med ønsker og forslag, hvis der er noget I kunne tænke jer at se nærmere på og høre mere om (:

Denne uge vil jeg vise jer mit Wolford rør. Eller “Fatal tube dress” som den hedder. Jeg beklager på forhånd for de kedelige billeder, men det er bare et sort rør, så det er svært at gøre interessant (og jeg ved ikke hvorfor det ser så nulret ud, det synes jeg egentlig ikke det er).

Det er et langt, elastisk og sømløst rør der kan bruges på virkelig utallige måder! Man kan lægge det dobbelt sammen og bruge det som et pencilskirt (billede 1), og selv justere længden. Man kan bruge det som en lang nederdel. Man kan bruge det som underkjole. Eller hvis man føler en kjole, eller en løs tunika, er lidt for kort fungerer det genialt, som en kant man kan have under, og føle sig “dækket ind”. Man kan også få en draperet nederdel (som på billede 3), ved at dreje det yderste stykke ifht det inderste. Hvis man har figur til det kan den bruges som kjole, med eller uden draperinger, lang eller kort. Eller som halvlang draperet top.

Jeg har det altid med på rejse, både sommer og vinter. Det fylder jo ingenting og kan bruges til nærmest alle overdele. Det kan blive klassisk med blazer og stilletter til. Eller afslappet med strik og støvler. Og så er det, seriøst, det rareste i verden at have på! Det koster 999,- og det føles måske som mange penge lige at give ud, for noget der umiddelbart kan virke lidt kedeligt. Men det burde være standard. Det fordobler nærmest ens garderobe… Det kan købes her i Wolfords egen online butik, men der er billedet altså lidt corny. Prøv at søg på Wolford fatal tube, og se de forskellige billeder af, hvordan det kan bæres. Jeg er helt sikkert vildt glad for mit!

Min svaghed for ting med indianer referencer fornægter sig ikke. Derfor forelskede jeg mig også straks i denne vilde halskæde fra Topshop -wow hvor er den flot! I lækker mørk gunmetal, som jeg klart foretrækker når det ikke er ægte sølv, det ser knap så billigt ud. Og med mange fine gennemførte detaljer som det sorte læderflet. Kan også godt lide at den er lidt længere og ikke sidder helt oppe i halsen. Jeg kan lige forestille mig den til helt enkelt sort tøj, som på billedet nedenunder. Eller udenpå en tilknappet hvid skjorte. Eller bare til en simpel t-shirt. Det vil også være pænt.

Den koster ca 430,- Men måske er det sådan én der ender på udsalg, hvis man kan vente. Jeg vil i hvert fald lige holde lidt øje med den… Den kan købes her

Visse ting komplimenterer bare hinanden så smukt. Disse tre ting sammen skaber en næsten eventyrlig stemning…

Desværre kæmper jeg stadig med efterdønninger af influenza, så jeg prøver at fortrænge at solen skinner udenfor, og trøster mig lige nu med Forsythesagaen (fantastisk GOD serie!), hjemmebagte cookies og kaffe. Senere står den på svamperisotto og rødvin he he – selvom man er lidt syg, må man jo stadig gerne ku’ mærke at det er søndag, ik? (;

Det kunne forresten være hyggeligt, hvis flere kunne have lyst til at følge mig på Facebook. Jeg planlægger at blive lidt mere aktiv derinde, og poste små billeder af ting jeg spotter, og andre småting der ikke lige kan bære et helt indlæg på bloggen.

Fortsat dejlig søndag til jer kære læsere! (:

Smykker fylder jo en del hos mig, og dermed her på bloggen, så nu har jeg samlet dem i kategorien “jeg elsker smykker”. På den måde er det nemt at få et overblik over indlæggene, og gå tilbage hvis der skulle være et gammelt, man lige vil gense…

Jeg har iøvrigt også lavet et link til konkurrencen ved kategorierne – husk at deltage! (:

Efter et par måneder ankom denne cardigan endelig, men tidspunktet er jo også perfekt! Den er faktisk noget lækrere, end jeg egentlig havde forventet. Den er i 100% uld, men overraskende blød, man skulle næsten tro der var blandet bomuld i. Den er slet ikke grov og kradsende. Dejlige trykknapper, og store bløde læderlommer. Med viraen stadig i kroppen er den perfekt at putte sig ind i…

 

De er ret pæne de her lys i glas fra H&M Home. Et godt billigt alternativ til dem fra Diptyque (de her er dog uden duft, men for lookets skyld). 50kr stk koster de. Fås her

Fotos fra Buytheway og Neunero

…har jeg drømt om at opbygge lææænge, altså rigtig længe. Jeg har bare ikke fået gjort så forfærdelig meget ved det. Jeg elsker at det er variationer over samme tema. At de har en fællesnævner og alligevel er forskellige. På den måde træder forskellene og detaljerne tydeligere frem…

Jeg har et Line&Jo armbånd. Det er i læder, med en stjerne, og med en meget pæn sølvlås, der er pynt i sig selv, og som lige giver det lidt ekstra ifht bare en knude. Det er jeg rigtig glad for!

Mit største ønske i lang tid var frøken Burkit, og jeg har gemt et billede af det fra 2008, da jeg første gang så det, som ser sådan her ud:Derfor troede jeg det var helt sort. Da jeg så det i virkeligheden blev jeg først lidt skuffet, men nu synes jeg selvfølgelig, det er meget flottere i den mørke rhodinerede sølvfarve. Dengang var quiltede detaljer rigtig meget fremme, og det var også det jeg forelskede mig fuldstændig i! At den bløde, puffede fornemmelse kunne overføres til et hårdt sølvsmykke. Faktisk stod jeg i en guldsmed for et par år siden, for at købe det og de havde endda  fået det skaffet hjem til mig, men så var det for småt (synes de). Jeg var bange for at min arm ville se endnu tykkere ud, så jeg lod være med at købe det. Det ærgrer mig nu, for jeg er stadig helt vild med det (og i mellemtiden er det steget 500kr). Jeg købte i stedet noget Julie Sandlau, og det har ikke kunnet bevare min begejstring for designet på samme måde.

Og NU kommer min pointe med denne lange historie – at deres design simpelthen jo bare holder! Her 3 års tid efter er jeg stadig fuldstændig vild med det. Imponerende. Omend det skifter lidt, lige hvilket L&J smykke, jeg drømmer mest om. Det skaber ligesom en kvalitetsramme for ens tøj. Har du lækre smykker på, ser en almindelig t-shirt fra H&M pludselig mere interessant ud. Jeg skal liiige ha’ gjort ringdelen færdig (mangler én vigtig veninde i det selskab, og hun flytter nok snart ind) – før jeg tager fat på det her armbåndsprojekt. Men det er lidt ligesom at begynde at samle på noget. Det er hyggeligt! Bare dyrt… Og derfor jeg ikke rigtig er kommet igang, det kan godt virke lidt uoverskueligt prismæssigt, da de ligger fra tusind, og de fleste på et par tusind stykket.

Mit armbåndsdrømmescenariesammensætning hvis jeg skulle vælge, ville være:

  • Det SMALLE fjerarmbånd
  • De industrielle både det smalle og det brede 
  • Det quiltede
  • Det helt enkle med takker på (lissom de smalle sølvringe) og en lille løs kæde forneden (det sidste billede nr 2 fra venstre). Ved egentlig ikke om det stadig er til at få?
  • Det i læderflet med stor sølvblomst, eller lås med brillianter som på det øverste billede.
…og så prøver jeg helt at lade være med at tænke på  nogen af de helt store og dyre fyldt med brillianter som feks sløjfen og blomsten