oktober 14, 2011

3 articles on oktober 14, 2011

Ditte fra Velvet Snow postede den anden dag fine billige akrylæsker, og jeg måtte straks ned og have mig sådan nogle. Søstrene Grene har denne æske til omkring 40kr plus flere mindre størrelser. Jeg har købt nogle stykker til bade- og soveværelse. De er så gode til alt muligt! Det er nemlig som om, at når tingene bliver puttet i den klare “ramme” står de tydeligere frem, som et objekt i sig selv. Feks disse armbånd. Man lægger mærke til forskelle i materialer og struktur – læderbeklædte nitter (Natalia Brilli), klart metal med små fine kæder (Weekday), tinflet (Lara Bohinc), reb/knuder/snoninger og maske (Hanna af Ekström)… og så fik jeg samtidig vist jer min lille svaghed for store brede armbånd (:

…og apropos armbånd så var jeg, ligesom alle andre modebloggere i Aa, igår til Camilles lækre event i anledning af lanceringen af hendes design for By Biehl. Det var meget vellykket og fuldt fortjent at Camille fik så megen positiv opmærksomhed (: Hun har lavet et rigtig fint stykke arbejde i at designe cool charms (og med hendes blog i over 3 år). Jeg kom lidt sent så fik desværre ikke en goodiebag (eller en cupcake!), men jeg fik talt med søde Camille og hilst på hendes seje assistent Trine – så hyggeligt! Jeg måtte desværre også gå lidt tidligt fra efterfesten, så fik ikke minglet og talt så meget med andre bloggere, men forhåbentlig er det ikke sidste gang der er et sådan et arrangement i Aa. Der var i hvert fald en rigtig god stemning (:

Jeg har fået iPad! Eller vi har… Indtil videre har jeg ikke haft den så meget i hænderne, men nu er jeg alene hjemme, så skal den dyrkes (; Det er da gadget lir en kvinde kan forstå – den er så fiks lige at sidde med, have i tasken, pynter nærmest i hjemmet, smart at læse opskrifter på i køkkenet, PERFEKT at læse blogs på osv. (og så kan man få de lækreste sleeves til den). Det blev den med sort kant. Ikke fordi jeg havde den store mening om, hvorvidt den skulle være sort eller hvid, men da jeg kom ned i butikken føltes det alligevel rarest for øjnene at kigge på den med sort ramme omkring billedet.

Kan I anbefale nogle gode iPad apps?? Jeg er ikke den store nørd til den slags, så jeg tager gladeligt imod jeres erfaringer og anbefalinger (: