oktober 04, 2011

2 articles on oktober 04, 2011

bluse MONKI ruskindsvest DIVIDED EXCLUSIVE jeans H&M sandaler WON HUNDRED

Fra en af de forgangne varmere dage… Jeg synes sandalerne og vesten er en meget hyggelig kombination. Vesten er den fra Divided Exclusive kollektionen der blev lavet for et par år siden, som jeg har været meget glad for – og stadig er. Det er så pænt at den er helt i ruskind. Nej, det er altså ikke ligefrem kun de helt nye butiksaktuelle ting, jeg viser her på bloggen. Jeg kan godt lide genkendeligheden ved items der går igen, og de nye sammensætninger der kan laves med ting fra forskellige sæsoner. Og det er jo så dejligt tilfredstillende at gøre et godt køb man er glad for og værdsætter længe. Tingene blir nogen gange mere personlige jo længere tid der går (:

uldfrakke DEIGNERS REMIX strik+silkenederdel+draperet nederdel T BY ALEXANDER WANG kjole WEEKDAY sko WON HUNDRED taske ALEXANDER WANG

En af de tendenser (selvom jeg er træt af ordet tendens) jeg godt kan lide dette efterår, er den mørkeblå farve. Den har noget dramatisk over sig! Sammen med sort er den så smuk. Den er flottest på helt rene, simple styles som fx chunky strik, enkle tilknappede kjoler med krave, eller jakker (det må bare ikke blive klassisk, på den kedelige klassiske måde). Eller på mere skæve og rå designs som i forvejen står i sig selv, som fx skoene og tasken. Man kan også bare nøjes med at tilsætte farven via en hue eller et tørklæde, den går jo til alt det sorte. Feks den lækre cashmerehue fra COS kan man også få i en pæn mørkeblå. Jeg skal i hvert fald snart ha’ anskaffet mig et eller andet i mørkeblåt…