oktober 03, 2011

2 articles on oktober 03, 2011

bluse WEEKDAY grå t-shirt H&M nederdel GINA TRICOT sandaler SURFACE TO AIR tørklæde COS

Så blev det mandag. Og gråt. I hvert fald her nordpå. En af mine yndlingskombinationer er gråt ruskind. Jeg elsker “grå udgaver” af ting. Og jeg elsker den blødhed ruskind har ifht glat læder. Derfor talte disse sandaler lige til mig. Og med en strømpe i er de perfekte lige nu… Synes i det hele taget at det er så fint at bruge sandalerne med strømpebukser!

Nederdelen er den i strik, som jeg har fået købt i sort også. Ellers er det jo bare meget ensfarvet og basis. Sort med grå detaljer, som jeg kan lide det (:

Toppene fra h&m er altså ret gode til at give lidt længde, under lidt for korte bluser. Samtidig er de tilpas gennemsigtige, så det gir en lethed på trods af lagene. Og den jeg har på idag har den fineste lysegrå nuance, selvom man ikke helt kan fornemme det på billedet.

Og så er der det der med lækre kombinationer. Prøv at se sandalerne og tørklædet sammen…mums…

Glitterstøvlerne fra Topshop er nu kommet på lager igen i den sorte udgave. Jeg har altså været overraskende glad for mine! Det var lidt et sats da jeg købte dem, men jeg har brugt dem meget. Støvlemodellen i sig selv er jo kraftigt inspireret af Pistol fra Acne (det med glimmeret er selvfølgelig Guiseppe Zanotti), og det er virkelig en god facon, der er nem at gå i, men alligevel giver lidt højde. Desuden kan den trækkes både i den rå og den mere klassiske basis retning. Glimmerudgaven i sort er lidt mere underspillet og måske nemmere at bruge end sølvudgaven som jeg har (skulle jeg snuppe dem i sort også? (; … ). Især når man har de helt sorte outfits på er det smukt med forskellig struktur, og disse kan tilføje en rå, romantisk kant… Smukke er de.