september 2011

Page 2

47 articles in september 2011

alt tøj fra H&M (faktisk!) støvler ACNE taske ISABEL MARANT ring YSL

Fra sidste gråvejrslørdag… Med sådan et lidt tungt maskulint stykke beklædning som den grove skovmandsskjorte, forsøger jeg at “lette” looket lidt med grå høje støvler, den hvide top (en anelse Rick Owens agtig…), masser af smykker (især stor sølvring) og frynsetaske.

Kan godt lide ordet: skovmandsskjorte.

 

Sikke et smukt, smukt vejr det har været idag! Har nydt det med morgenkaffe på terassen og gåtur til stranden. Nu sidder jeg på færgen på vej hjem. Tjekker ind senere med et dagens fra forleden, hvor skovmandskjorten var i brug… Nyd resten af jeres søndag!

Forresten, sokkerne er grå og hvid stribede, dejlig lange og kan fås i Netto til 25kr tror jeg det var (:

 

Nu skrev jeg tidligere at jeg ærgrede mig over det jeg ikke nåede at få købt inden priserne på Line&Jo steg, men jeg glæder mig omvendt også over det jeg har erhvervet mig til en billigere penge end de står til nu. Frynsehalskæden feks. købte jeg for et par år siden til 1600,-, den er steget til 2200,-, skjoldringen fra 950,- til 1250,-. Jeg er så glad for det hele! Og bruger det hver eneste dag. Det er simpelthen bare et æstetisk univers jeg kan forholde mig til. Blandningen af det rå og fine. Referencerne til art deco og industri. Det mørke sølv. Måden man kan bruge det hele sammen på kryds og tværs, og “bygge op” – er bare lige mig…

strik+jeans H&M cowboystøvler BIANCO smykker LINE&JO

Okay, det gik så alligevel ikke helt efter planen om at lave forudprogrammerede indlæg. Iphoto gik i baglås søndag aften, hvor jeg lige ville ha siddet og gjort det sidste klar, og så fik jeg hverken tid eller mulighed for det igen. Sorry! Det har været helt mærkeligt for mig ikke at blogge i så mange dage, og jeg har godt nok savnet det og jer! Men nu er jeg endelig blevet genforenet med min mac, og kommet frem til en (lidt langsom) internetforbindelse, så nu får I lige en lille hilsen fra mig (:

Jeg er i mine forældres sommerhus, der ligger ved et ret skønt område. Den skal bare stå på familiehygge, gaveudveksling, læsning og god mad de næste par dage. Så skønt… Søndag aften er jeg tilbage i Aalborg, og tilbage med normal blogging. Jeg prøver dog lige at kigge ind alligevel igen imen jeg er her. Kan jo slet ikke undvære det (;

Fra øverst og ned:

Tie dye tørklæde fra Rika som jeg er virkelig glad for. Det er i en dejlig bomuldskvalitet og jeg synes bare mønsteret er det pæneste. Jeg har faktisk også haft en kjole i samme stof, men første gang den blev vasket løb farverne ud i det hvide, så den måtte returneres. Så jeg passer på ikke at bruge dette tørklæde i regnvejr (; Det lyser så fint op med den hvide baggrund og passer til alt. Det er mit forårs og sommer tørklæde.

Det næste har jeg købt i Stockholm for nogle år tilbage, dengang den der spindelvævskvalitet var meget fremme. Jeg synes stadig det er noget af det smukkeste. Lidt inden det blev populært fik jeg et i hvidt foræret af en østriger der boede i Rusland på det tidspunkt, og havde købt det der. Så det var helt originalt, og jeg følte det lidt som noget særligt at gå rundt med sådan et smukt tørklæde, fordi det var en gave fra Rusland, og man ikke lige kunne købe det i DK. Jeg brugte det så meget så jeg måtte have det i sort også da de kom frem. Det er så fint og let, samtidig med at det kan være virkelig varmt.

Det næste er et klassisk Lala Berlin cashmere tørklæde med partisanermønster. Sort på grå baggrund og trekantet. Det er det lækreste at have på og jeg bruger det til alt. Det kan både give et outfit lidt kant pga mønsteret, men på samme tid også lidt eksklusivitet. Besynderlig modsætning egentlig…

Så kommer det nyeste fra COS som I vist kender. Det er jeg vildt glad for og det er perfekt til lige nu. Blødt og lunt i silke- og uldblanding.

Mit kæmpe cashmere fra Rika. Det har det mest eventyrlige mønster. Med motiver som fugle, blomster, øjne, en kat, stjerner og sommerfugle… Og pga det måtte jeg bare eje det.

Til slut et fra Monki med den fineste stjernehimmel på. Det er med en hætte, så det kræver lige lidt at bruge. Det er i glat stof og fungerer mest til pynt.

kjole+merinoleggins BY MALENE BIRGER cardigan H&M TREND tørklæde COS taske+sandalstøvler ALEXANDER WANG smykker LINE&JO

Efteråret er mit forår. Og sådan en dag som igår klar og fuld af solskin er da fuldstændig magisk… Den sluttede dejligt på Huset til Klub Husfred koncert med Kirsten&Marie.

Idag skal jeg ordne og gøre hytten klar til imorgen, hvor min svigerinde kommer og overnatter et par dage. Derefter kører jeg med hende tilbage til Sjælland, tager lidt på veninderundtur, og slutter ugen af i mine forældres sommerhus. Jeg tænkte jeg ville prøve at forberede nogle indlæg, jeg kunne forprogrammere, så der udkom et om dagen. Jeg er ikke så god til det der med at blogge forud, jeg tager normalt bare en dag af gangen, men jeg synes alligevel det er for trist, hvis der går en uges tid uden indlæg. Og jeg ved jeg ikke får blogget når jeg har gæster, eller er hos andre. Er der evt. nogen ønsker til indlæg?

Efteråret er også lig med cardigans. Aahhh… cardigans. Dem kan man jo næsten ikke få for mange af. Det er nu ikke fordi jeg har så mange gode for tiden. Men så fandt, og faldt, jeg helt for denne her fra H&M trend. Billederne yder den ikke helt retfærdighed. Farven er meget varm, med et lidt aubergineagtigt skær i det grå. Den er ikke så lang, men kort og angoravamset. Det fineste ved den er lommerne der flopper op med fattigmandssilkefoer, og ryggen i samme stof. Ih den er hyggelig!

mønstermix…

noget der kunne minde om en sløjfe…

grå efterårsnegle…

trykknapper på strikleggins…

Nogle nok lidt blødere og mere romantiske detaljer end hvad man ser mig mest i. Det er hvad efteråret gør ved mig. Jeg blir blødere…

t-shirt ENVII nederdel+leggins WOLFORD sko ACNE

Ja, der er jo altså som sådan ikke rigtig noget spændende ved dette outfit, men det er meget typisk basis for mig – grå+sort jersey tilsat et par interessante sko og personlige smykker…

PS: Idag nåede jeg 100 læsere på bloglovin. Jeg er glad (:

…til mig. Det er ikke den fra 5 Preview, men fra H&Ms herreafdeling til en fjerdedel af prisen, selvom den er praktisk talt lige det jeg ledte efter. Den var dog ikke tilbage i butikken i min størrelse, så jeg måtte hjem og bestille den over nettet, og nu skulle den så være sendt afsted i min retning. Den er i det blødeste, tykke 100% bomuld. I en lækker gråblå farve (ikke sort selvom det måske ser sådan ud på billedet). Med fine mørkegrå metalknapper. Den koster 199,- Den kan fås her. Og nogenlunde sådan her forestiller jeg mig at bruge den.