august 2011

Page 5

56 articles in august 2011

…okay. Nu så jeg lige denne jakke hos Afashiontale. Hvordan i alverden kunne jeg overse den i første omgang?? Det begriber jeg ikke… Måske fordi den er fra hovedlinjen, og ikke Etoile linjen, som de andre bouclé med læderdetaljer ting jeg har kigget på. Men denne er bare så perfekt. Blandingen af det klassiske smukke bouclé materiale, de rå læderkanter og så i det afslappede snit med hætte og lynlås – det giver altså bare det lækreste cool look.

Og se så lige stylingen med grå bukser, frynsestøvlerne og Wang diegoen.

Sådan vil jeg gerne se ud til efteråret. Punktum. Gad vide om den skal være efterårets “store spare sammen” til ting… Tror seriøst ikke jeg kan leve uden. Men 4000,- koster den, det kan jeg jo få en lækker taske for. Tænke, tænke, tænke…

…drømme…drømme… Arh men prøv lige at se hvor PÆNT det er. Støvlerne har jeg været håbløst forelsket i siden jeg så dem her. Frynselækre! Og så bouclesweateren med læderkant i kraven og lynlås på skulderen. Pulloveren hvor det sorte mohairstykke blender ind i det grå. Til sidst blazeren med læderkraven. Det er den slags underspillede, kvalitets detaljer der gør hele forskellen…

 

nederdel+t-shirt H&M // støvler ACNE “shank” // cardigan CHEAP MONDAY

Nederdelen er denne kjole fra DIVIDED jeg har lavet om. Den tynde strikkvalitet har været perfekt idag hvor det har været lidt køligt. Og cardiganen måtte på da jeg skulle udendørs. Mærkeligt at sommeren allerede er ved at gå en smule på hæld… Men jeg klager ikke. Efteråret er min yndlingsårstid (: Også beklædningsmæssigt. Der er så mange flere muligheder…

I øjeblikket er jeg meget optaget af at finde et par sorte jeans. Jeg er nærmest desperat! Jeg troede egentlig at Fiveunits Scarlett var lige noget for mig – sorte, højtaljede og stretchy, men da jeg mærkede på dem i butik og prøvede dem på, fungerede de slet ikke. Øv. Jeg er jo størrelse stor, så jeg kan ikke lige hoppe i hvad som helst. Nogen gange kan jeg passe størrelse large i Monki feks. Andre gange kan jeg slet ikke passe den største størrelse i et givent mærke/model. Men det fungerer heller ikke for mig at gå op i de linjer der er lavet til store piger, BIB i H&M feks., de passer heller ikke ordentligt, så er de for store de forkerte steder. Så jeg er sådan lidt en mellemting.Nå, men i lørdags prøvede jeg så disse i H&M. Der er super meget stretch i! Men de er lavtaljede. Det kunne godt gå, men jeg synes det er rarest med højtaljede.

Jeg gik hjem og kiggede på hjemmesiden og fandt så disse højtaljede. Jeg kan ikke helt lure om det er samme superstretchy kvalitet, men hvis det er vil de være perfekte.

Jeg overvejer også Scarlett (det hedder de sjovt nok også) stretch deluxe modellen fra Lee. De er i den lækreste mørkegrå vask, og har flere “rigtige” jeansdetaljer. Meeen kan ikke finde dem og prøve i min størrelse her i byen, så tør ikke helt bare bestille dem online.

Har nogen af jer det samme problem, og måske fundet en model I kan anbefale?

 

En basisgarderobe er en individuel sag. Så det her er hvordan min ser ud. Men jeg kan godt selv lide at læse om andres (især hvis man godt kan lide deres stil) da man så kan overveje sin egen og rette lidt ind der hvor der er forskelle…

Ved de fleste ting tænker jeg en i hver farve (sort,hvid,grå) og så en i print.

 

T-shirts og toppe

-Halvlange med ærmer (T by AW “boatneckdress”)

-Lidt løse uden ærmer (h&m “de transparente” eller T byAW “muscletee”

En af hver model i sort, hvid og grå.

-T-shirt med print

-Lang løs evt assymetrisk tunika med print (fx Helmut Lang)

-Et eller andet i noget hvidt blonde/broderi anglaise vintage agtigt

 

Trøjer, bluser og strik

-En sort chunky oversize cardigan

-En kort smal cardigan evt i grå

-En sort oversize strik bluse (fx Acne “Wham”)

-Sweatshirt i sort og eller grå i lækker kvalitet

-En draperet asymetrisk cardigan a la Rick Owens (billigere alternativer kan findes)

-En hoodie med en eller anden særlig detalje så den ikke blir for sporty i udtrykket (fx 5preview)

-En sort lidt oversize skjorte helst i silke (fx Awesome fra Acne)

– En hvid klassisk skjorte, med detalje (fx “clean” fra Won Hundred)

 

Bukser

-Et par sorte højtaljede skinny jeans (leder stadig)

-Et par sorte pæne bukser (fx kvartro fra BMB)

-Et par sorte læder eller ruskindsleggins (fx Surface to Air)

-Et par shorts der kan bruges med leggins indenunder

-Pæne behagelige “jogginbukser”

-Et par mørkegrå

 

Overtøj

-En trenchcoat (enten helt klassisk sort Burberry eller en med specielle eller rå detaljer som min Alexander Wang)

-En læderjakke (leder stadig, Rick Owens selvfølgelig den ultimative)

-En uld vinter jakke gerne oversize i et specielt snit (leder stadig) eller helt klassisk (fx Tiger of Sweden)

-En let sommerjakke (min fra Monki er perfekt)

-En vintage pels

 

Jakker

-En sort blazer

-En jakke med specielle detaljer (fx ærmer i andet stof, nitter etc.)

-En grå jerseyblazer

 

Fodtøj

-Et par behagelige flade sandaler

-Et par sorte flade rå støvler (biker/cowboy)

-Et par høje plateaustøvler

-Et par høje plateausandaler

-Flade sorte sko (loafers/mokkasiner)

-Noget i gråt

 

Kjoler og nederdele

-Tube fra Wolford i sort

-Draperet nederdel fra T by A. Wang en i sort, mørkegrå og lysegrå

-En sort maxinederdel

-En printet nederdel

-Løse kjoler

-En selskabskjole (Acne fringe)

 

Tasker

-En hverdagstaske i god kvalitet med detaljer du elsker (Lige nu Kirsten fra AW for mit vedkommende)

-En crossovertaske til uformele byture (Mini Brenda)

-En clutch

-En stor skole/arbejdstaske med plads til labtop/bøger (Rika canvas starbag)

 

Tilbehør

-Et cashmere tørklæde (fx Lala Berlin)

-Et printet bomuldstørklæde

-Handsker

-Hovedbeklædning diverse

….tilsat smykker som du synes passer til dig og giver et personligt udtryk

 

Det jeg mangler:

-sorte skinny jeans

-sort skjorte

-hvid skjorte

-flade sorte sko

-uldvinterjakke

-læderjakke

-clutch

Kom gerne med jeres tilføjelser og bemærkninger. Det er vist et projekt man aldrig helt blir færdigt med… I det øjeblik jeg trykker udgiv kommer jeg sikkert i tanke om noget jeg har glemt (;

Jeg er ikke så god til at få købt praktisk fodtøj. Men det føles jo fantastisk med sko der er gode at gå i! Disse er vildt lækre fordi de er i læder og har de der ekstra underspillede detaljer, som hulmønster og lynlåsen bagi. De er fra IRO til 1899,-

Lige nu er der langtidshævede boller i ovnen, weekendavisen på bordet, og manden er lige kommet ind med kaffe på kanden… Ah søndag…

 

I min søgen efter den draperede nederdel fra Gestuz, fandt jeg denne korte udgave, af den kjole jeg havde på som nederdel den anden dag. Hvis nogen af jer skulle være interesseret kan den købes her på en lidt mærkelig tysk webshop (; Det jeg godt kan lide ved kjolen, er at den har et sommerligt og sødt udtryk pga snittet/kjolemodellen, men på en cool og rå måde pga det pæne, pæne print. Den slags sammensætninger elsker jeg.

Til foreløbigt at dække min skjortetrang kom denne sag med hjem fra H&M til 129,- Den er fin til prisen med flapper på lommerne…

Hvis det holder tørt smutter jeg ned på havnen og hører Fallulah, og ellers står den senere på Bagdad Beat på Skråen. Men først (øko)nachos. Uhm…fredagsjunk. Dejlig fredag aften til jer! (: