august 2011

Page 4

56 articles in august 2011

    t-shirtkjole T by Alexander Wang // silke t-shirt 5preview // bukser Evans // sko Acne // taske Rika // fjerhalskæde Sowat 

Det er lidt fjollet at jeg står på et vattæppe, men jeg synes det mørke gulv sluger for meget lys, så man kan ikke se skoene ordentligt.

NU forpremiere på DIRCH filmen.

 

 

Bare lige et lille hurtigt info indlæg.

Nu er bloglovin ændret til denne nye adresse juhuu!! Troede faktisk ikke helt det ville lykkes…

Husk I kan bladre nemt igennem bloggens tidligere udgivelser, uden at scrolle jer selv halvt fordærvet med ondt i pegefingeren og nakken til følge. Det store tal, på forsiden 1, er sidetal. Længere nede, under preview billederne,  er der de små sidetal, som I kan trykke på for at komme direkte til en side. Eller I kan bruge pilene, så kommer I automatisk en side frem ad gangen (eller tilbage), man skal dog trykke lidt til højre for den, for ikke bare at komme til den sidste side. Jeg elsker selv at sidde og bladre igennem, da de små billeder ved siden af hinanden giver en helt anden fornemmelse af sammenhæng i bloggen og dens æstetik. Jeg ser pludselig ting der kan sættes sammen på en anden måde. Desuden kan jeg også holde øje med variationen (eller manglen på samme) i indlæggene, om der har været for mange “nye køb”, “dagens” etc.

Jeg har været tilbage og ændre størrelsen på billederne på de fleste gamle indlæg, så hvis der var noget I syntes særlig godt om, kan I nu gense det med et større billede. De større billeder er virkelig en dejlig ting ved den nye blog, og noget af det jeg savnede mest ved den gamle, da jeg synes det gør en kæmpe forskel, og er vigtigt at man kan se tingene ordentligt, fornemme detaljer, stoffers struktur osv. Dejligt!

Jeg har planer om en lille konkurrence med præmier i ægte agtigt. stil, altså noget jeg selv kan lide og ville bruge/bruger.

Og lidt gæsteblogger indlæg er der også i støbeskeen…

I må endelig skrive hvis der er noget der ikke fungerer eller I har spørgsmål/kommentarer til formatet. Lidt opstartsvanskeligheder er der som regel altid, men jeg tror faktisk vi er kommet rimelig smertefrit igennem det.

Formatet er som sagt anderledes end gængse modeblogs, men hey! – hvem siger de skal se ud på en bestemt måde? (: Jeg regner med at jeg har de sejeste læsere der er klar til lidt fornyelse på den front (:

KH Stina

 

Der er noget urbant over S2A. Jeg ejer sko og leggins derfra, og skal altid lige se hvad nyt de finder på. Det er aldrig sådan at jeg elsker det hele, men enkelte items synes jeg ofte de rammer plet med. Det første jeg faldt for, for nogle år siden, var deres buckle sandaler, som jeg gennemsøgte nettet efter, for at finde dem i den helt rigtige grå nuance ruskind (den første udgave de lavede var mere grønlige). Det følgende efterår måtte jeg eje støvlerne, som jeg har brugt så meget! Derefter fik jeg øje på deres cross leggins i ruskind med jersey på bagsiden og indsnit ved knæet. Dem kender I vist, og også afløseren jeg fik på udsalg.

Nu er der så kommet nyt derfra på webshoppen, og endnu engang er jeg faldet for deres cross leggins. Denne gang er de i læder og ruskindet er med blot som detaljer, nu som lapper på knæene, lidt rideagtige… Dem kan jeg rigtig godt lide! Igen. De laver også hver sæson de før omtalte buckle sandaler og støvler i lidt anderledes versioner og farver. Jeg synes dem jeg har er de pæneste udgaver, så det er jo heldigt! (; Men hvad siger I så til de støvler på collagen? På en måde er de lidt grimme, men jeg er helt forelsket i det stofagtige materiale de er lavet i! Og det ville da være noget nyt. De sidder nærmest til som en strømpe, og så en super chunky hæl så man blir holdt til jorden. Der er altså et eller andet over dem… Anorakken er bare hyggelig (tilsyneladende i samme materiale som støvlerne), og jeansene pæne.

Ooog… læg så lige mærke til hvor store jeg kan lave collagerne nu på min nye blog (:

 

For nylig (jeg er ikke altid den hurtigste knallert på havnen, hvad topmodeller og generel celebrity-viden angår) fik jeg for alvor øjnene op for Natasha Polys virkelig lækre stil. Jeg har godt set hende på billeder sammen med Freja Beha (hvis stil jeg elsker), men ikke lige bidt så meget mærke i hvor cool en stil hun selv har. Jeg blev fuldstændig grebet og søgte og søgte efter streetstyle billeder af hende. Det jeg lægger mærke til er det sorte tilsat grå detaljer, som feks. Wang støvlerne i tye die, en grå Chanel re-issue (den er jeg meget misundelig på) og grå strømper. Blandingen af det rå med klassiske elementer, Wang kontra Chanel. Rick Owens læderjakker, Balenciaga sandaler, Sweatpants/shirts og lædervest… Og sådan en småstribet skjorte med emblem vil jeg til at kigge efter – føler egentlig at jeg har ejet noget lignende engang, måske fra Day?

Ved sådan et billedtungt indlæg som dette her synes jeg det nye blog format er super godt, fordi man så ikke behøver at scrolle igennem det, hver gang man måske er på udkig efter et tidligere indlæg og skal forbi (:

Velkommen, kære læsere, til den nye agtigt hjemmeside.
Som I kan se er formatet meget anderledes, men indholdet vil fortsat være det samme.

Grunden til at den ser sådan ud er, at jeg gerne vil have en pæn blog, der underbygger og passer til min stil. Min mand og jeg har derfor kigget på mange forskellige modeblogs for at finde inspiration. De ligner meget hinanden, så vi besluttede os for at skabe en blog, der er helt sin egen.

I stedet for at have alle indlæg på siden, som en kalender man scroller nedaf, er der på forsiden samlet de seneste seks indlæg med små preview billeder, som der så kan klikkes på, hvorefter man kommer ind til selve indlægget, med større billeder end på den gamle blog. På den måde kan man hurtigt danne sig et overblik og bladre igennem indlæggene. Derudover spiller de små billeder ret lækkert op imod hinanden, synes jeg.

Man skal måske lige vænne sig til en lidt anden måde at bevæge sig rundt på en blog, men jeg er selv blev rigtig glad for det, og det håber jeg virkelig også I bliver (:

Man kan nu også følge mig via Google friend connect, den ligger nederst på siden. Jeg har skrevet til bloglovin angående den nye side, og jeg håber I kan blive ført automatisk med herover.

Desuden er jeg også kommet på facebook og twitter. Linksne er øverst på siden under “følg mig”.

Spørg endelig hvis der er noget, og kom meget gerne med tilbagemeldinger hvad I synes. I kan kommentere under “se en tanke og del en tanke”.

Kærligst Stina

…denne parfume har. Den er fra Henrik Vibskov og er lavet i et forsøg på at fange en stemning i byen Berlin: “captures a cold winter’s day in the former Eastern part of the city, where – even today – numerous buildings and houses are heated with coal.” Den kan fås hos Colette 

Apropos fin indpakning, så har jeg lidt travlt i øjeblikket, med at lave en ny og rigtig fin “indpakning” til denne blog. Jeg glæder mig sådan til at vise jer det, jeg er simpelthen så spændt på hvad I synes! Jeg lancerer den i løbet af weekenden, nok på søndag. Ih… spændende (:

… fik jeg et tip om denne af Liselotte. På sådan en grå og regnfuld dag kan man godt bruge lidt pænt uld at kigge på (selvom denne trods alt vil være lige varm nok just nu). Den er fra H&M herre, fås her på webshoppen og er ret så lækker synes jeg. Jeg elsker cardigans! Den vil sagtens kunne bruges oversize af piger. Den er dog lidt dyr af en H&M sag at være 500,- Men i 100% uld, og den ser da også umiddelbart ud til at være gennemarbejdet og i god kvalitet. Så ku det jo være den røg med når der er en rabatkode, lige nu kan man få 25% rabat på den dyreste vare med koden 8964 så kommer den jo ned på 375,-. Koden 9349 giver 10% på hele sortimentet (kan ikke bruges sammen med den anden) så man kan lige regne lidt på hvordan man kan spare mest, hvis man feks har jeans i forvejen i kurven, hvad jeg har (og næsten ikke kan vente på bliver leveret -kom nu!).

Dejlig regnfuld torsdag til jer! Drik noget varmt og tænd nogle stearinlys (: Jeg kigger ind senere med billeder af mine nye sko…

Når man nu ikke kan få Isabel Marant bluser med læderdetaljer sådan lige med det samme, er det dejligt med H&M som trøst. Fandt denne t-shirt i helt enkelt klassisk tee facon blot med læderlomme og læder kant i halsudskæringen til 179,- Dog er det ikke superpraktisk med en t-shirt der skal renses. Så regner med at smide den med i vask, og så må det blive til vasket læder istedet for (;

Nu vil jeg tage på posthuset og hente et par sko jeg lææænge har ønsket mig, og som nu kan krydses af på den liste! Glæder mig til at vise dem (: Jeg købte dem på TS, og så har sælgeren sendt dem billigere som “pakke til afhentning”, og det er fint nok, bortset fra at hun har valgt et posthus i en anden bydel, og jeg bor ellers meget tæt på et her i centrum. Lidt irriterende… Nå, men der skulle være en guldsmed i nærheden som forhandler Line&Jo, så kan jeg jo altid lige kigge lidt der på vejen he he… (;