august 30, 2011

2 articles on august 30, 2011

På det sidste har jeg taget hul på efteråret på madsiden. Den har bla stået på svampesuppe, kartoffelmos og brombærtrifli mmm… så hyggelige spiser! Og disse kugler lavede jeg idag. De er så dejlige til en kop the. De er lavet på tørret frugt, men da jeg ikke har en foodprocesser, jeg kan blende dem i, køber jeg en færdig tørret frugtrulle man kan få hos helsekosten. Denne gang med tranebær. Så blander jeg den sammen med en plade 70% øko appelsinchokolade som jeg hakker fint. Og lidt øko hasselnøddeolie. Derefter trilles de til kugler og rulles i kakao. Jeg opbevarer dem i køleskabet, så blir de faste og friske. De er intense og kraftige i smagen, og bare viiildt lækre. Man får den samme fornemmelse som ved at spise et stykke fyldt chokolade, så man behøver ikke spise en masse for at få styret sin trang til sødt. De er selvfølgelig ikke decideret kaloriefattige pga den tørrede frugt og chokoladen. Men det er hele, ægte råvarer som kroppen ikke blir stresset af.

 

Det var i &Pagne (min absolutte yndlingsbutik) jeg først fik øjnene op for V Ave Shoe Repair. Især kjolerne fangede min interesse fordi de er smukke, smådramatisk detaljerede og som regel i et loose fit som jeg ville kunne passe. Jeg har dog endnu ikke investeret i noget derfra, men det skal der altså laves om på. Det har jo lige blandingen af klassiske styles der er lavet efter ordentligt håndværk, men i rå og skulpturelle udgaver. Draperingerne er der heller ikke sparet på – skønt! Det giver et udtryk af noget avanceret, men som jeg tror er behageligt at have på. Ovenover er mine farvoritter af det de har fået hjem af de nye efterårsvarer (som jeg skrev om da de blev præsenteret her) i Trier Copenhagen (der har de valgt de pæneste styles af de netbutikker jeg lige kiggede igennem). Frakken er den smukkeste vinterfrakke jeg indtil nu har set! Voluminøs og i et klædeligt snit. Strikkjolen er for lækker med ærmerne der starter brede, men bliver smallere og smallere, og så de store trykknapper foran. Åh suk! Den ku jeg virkelig godt tænke mig. Den anden kjole er også meget, meget smuk… Derudover en grovmasket strik. Et stort let og blødt gråt tørklæde. Og et endnu et par nyfortolkede pumps, disse er også pæne i ruskind, læder hæl og en lidt spids rund snude. De er endnu pænere i grå.

Nednunder er stylingen fra V ave’s egen hånd. Jeg er vild med det. Baggrunden er iøvrigt så flot. Prøv at læg mærke til deres fotolkning af en hvid t-shirt i en forvasket grå farve – så cool. Og den grå jersey kjole kunne jeg også virkelig godt tænke mig!

Der var iøvrigt noget om at de ville åbne en butik i København. Har de gjort det, eller er der nogen der ved noget?