Hej med jer!

Jeg har haft nogle dejlige dage i København og sommerhus. Desværre er forprogrammeringen og jeg ikke helt gode venner, så der har været tomt for indlæg de sidste dage…

Men nu er jeg tilbage igen! Og jeg har en masse indlæg i ærmet til jer – så det er bare med at komme igang med arbejdet;) På billedet ser I min kalender (hvis I kan se den selvom det er sort i sort), den samme Moleskine model, jeg har haft de sidste mange år. Og min blogging notes bog, i dejlig blød sølvomslag der næsten føles som skind. Deri skriver jeg ideer til indlæg, og ting jeg skal huske i forbindelse med bloggen. Jeg får en lidt travl uge, for jeg skal ha’ taget en masse billeder i forbindelse med et par indlæg hos Vilde Kaniner (det skal jeg nok fortælle mere om senere). Men sikke gråt det er idag, ikke det bedste vejr at fotografere i…

Nu vil jeg i første omgang svare på jeres dejlige kommentarer, tak for dem:) Og imens vil jeg nyde den sorte drik. Håber I får en god mandag, den er altså ikke så slem endda;)