zara tasker agtigtagtigt.dk1| lille skuldertaske i ruskind med metal fjer 329,- 2| krokopræget i skind 999,- 3| skuldertaske i skind med nitter 559,- 4| mini skuldertaske marineblå 279,- 5| shopper i ruskind 399,-  6| bowlingtaske med flettet rem 679,-

Det er da helt utroligt, som Zara laver pæne tasker altså! En ny verden har åbnet sig for mig. For de har åbentbart de sidste par sæsoner lavet Chanel lignende tasker i ægte skind (ellers gider vi ikke), og et design der ikke er direkte kopi, men giver mindelser om originalen og til meget fornuftige priser. Normalt synes jeg man skal prioritere pengene på dyre tasker (og sko) og så kombinere med highstreet tøj. Men disse tasker er virkelig gode highstreetkøb!

Netop nu er nr2 nok den mest populære og eksklusive model. Og også den dyreste. Den har været udsolgt, men er lige nu på lager igen. Se feks. her hvor lækker den ser ud til et par læderbukser og Isabel Marant støvler. Den er altså virkelig flot! Kan godt lide, at den er lidt større i det (der kan vist være en iPad deri) og er stiv i læderet. Det forvirrer mig så godt nok lidt, at der står 65% poly og 35% gedeskind – troede den var 100% skind. Gad vide om de har lavet en ny version? Så er det på en måde lidt dyrt, for en taske der ikke er i 100% læder. Og er det så krokoen der er i skind, eller resten af tasken? Hm. Må vist ind og mærke på den, hvis den er tilbage i butik.

Nr3 ville jeg nok gå efter, hvis ikke jeg havde fået fingrene i denne. Men den har desværre ikke den gode rem, der kan bruges dobbelt. Det har nr2 til gengæld. Nr1 synes jeg også er helt utrolig fin som selskabstaske i ruskind og med fjeren som lukning. Den lille stofsag nr4 ville også bare være en meget fin detalje, som selskabstaske i dyb midnatsblå der glitrer. Jeg elsker de Chanel lignende tasker med kæderem, og detaljer i metal eller ruskind, men der er også de mere enkle og “almindelige” tasker som fx den praktiske shopper, der bliver mere speciel i ruskind og med rå kanter. Med både hanke og skulderrem. Igen er prisen på de 400,- altså meget rimelig. Til sidst bowlingtasken – som er virkelig hyggelig! Med flettede detaljer i ruskind, den slags kan jeg ikke stå for. Og læderkvaliteten ser ret god ud på den.

Tasker, tasker, tasker – jeg kunne blive ved ;)

Hvilken er jeres favorit?