Alexander Wang

164 articles tagged as Alexander Wang

DSC_0980┃Alexander Wang X H&M håndklæder 249,- vandflaske 80,-┃

Så er vi nået til sidste kapitel af min skamløse føljeton, der afslører alt for mange Wang køb ;) Ej, jeg er glad for det hele og det var jo bare om at slå til, når en af ens yndlingsdesignere laver sort kollektion i god kvalitet til billigere pris, end hvad hans ting normalt koster. Ik? :)

Priserne på tilbehøret var sådan rimelig normale for den slags, og så kunne man jo ligeså godt benytte sig af at få noget unikt all black. Troede egentlig at det var to store håndklæder, men det er da også fint med både et stort og et lille, når man skal afsted til sport eller i svømmehallen (eller som gæstehåndklæde). Den store netrygsæk lå håndklæderne i, og den bliver altså fin til sommer! På en tur til stranden for eksempel. Synes i det her tilfælde at retrolooket er ret hyggeligt (som alle andre den model jeg havde mit gymnastiktøj i, i folkeskolen), og så er jeg jo pjattet med, at den er i net og de forstærkede hjørner (som på en notesbog). Den samme i mini (synes den er åh så sød, eeelsker mini ting) lå vandflasken i. Den har jeg tænkt mig at bruge til makeup, synes den er perfekt til formålet.

Det er jo faktisk kun håndklæderne og vandflasken jeg har købt, men når de ligger i så fine poser, eller tasker nærmere, føler man lige man får noget ekstra. Alle skoposerne var iøvrigt i samme kraftige netstof. Og pæne æsker. Pæn indpakning kan vi rigtig godt lide :)

Det blev ikke til noget tøj. Jeg bestilte legginsene, men synes ikke de er pæne til mig, så de bliver sendt retur. Og sweaten er det desværre ikke lykkes mig at få fat i, men kigger fortsat efter den lange model på Trendsales… Læderjoggingbukserne synes jeg var for dyre og ville hellere prioritere taske og sko istedet (har desuden på fornemmelsen de når at blive sat ned, der er mange tilbage både i butik og online).

Tidligere indlæg om henholdsvis tasken og skoene.

DSC_0981┃Se lige hvor det vil pynte på knagerækken i sportcenteret. Så er det bare om at komme derned ;)┃DSC_0991 DSC_0989

agtigtagtigtsweatshirt GINA TRICOT || nederdel GINA TRICOT || støvler ALEXANDER WANG X H&M || taske ALEXANDER WANG X H&M

Jeg har fundet en gammel striknederdel frem igen. Synes det er noget af det mest behagelige. Det er alt i strik nok bare om vinteren. Strikbukser. Strikkjoler. Strik alting. Den her er ret perfekt i rib og midilængde. Jeg havde den også i grå, men den er jeg kommet til at forære væk i et øjebliks grå udrensning, jeg havde for et år eller to siden. Det fortryder jeg nu. Det er heldigvis ikke så tit man fortryder det man skiller sig af med, men sommetider er det nok godt lige at holde hovedet koldt også på det punkt og ikke kun når det går den anden vej og noget skal ind i garderoben. Jeg tog nemlig mig selv i at lede efter præcis sådan en grå striknederdel igen og det er jo fjollet. Det fortæller vist også noget om, hvor lidt og langsomt min smag udvikler sig ;)

Den endnu ældre sweatshirt, som jeg ikke rigtig kan finde en erstatning for, kom udover. Den lever også endnu. Begge dele er sjovt nok fra Gina Tricot og har været meget billige. Støvlerne og tasken er derimod spritnye og har været lidt dyre. Gammelt tøj. Nyt tilbehør. Highstreet tøj. Lidt dyrere tilbehør. Det er vist meget typisk sådan jeg ofte prioriterer.

DSC_0964DSC_1039agtigtagtigtDSC_1055DSC_0958agtigtagtigtagtigtagtigtshop looket her

agtigtagtigt awxhmsandaler 599,-sneakerstøvler 1299,-høje støvletter 1299,-

Som jeg skrev her, er jeg ret begejstret for skoene i AWXHM samarbejdet. De er sorte, praktiske og rå med sporty detaljer. De minder lidt om noget der var fremme i midthalvfemserne, og dermed mig selv om mine sidste folkeskoleår, hvor min tjekkede veninde fra parallelklassen, var den første der fik et par støvler med en hæl som på parret til højre. Jeg havde aldrig set lignende høje hæl før – så firkantet og grov. Nå tilbage til nutiden ;) Det nærmest gummi agtige m a t t e læder, der er så utrolig pænt. Og detaljerne der går igen som stikninger, grove gummisåle og hulmønster. Altsammen noget jeg synes vældig godt om!

DSC_0756DSC_0771DSC_0768Sandalerne var det første jeg pakkede ud af den kæmpe kasse fyldt med Wang varer. Så de var mit første indtryk af den generelle kvalitet i designsamarbejdet. Det var et godt førstehåndsindtryk, skal jeg hilse og sige! De er tunge, robuste og meget gennemarbejdede. Synes faktisk de er et par perfekte all black slip-ins. Dem glæder jeg mig til, at kunne hive frem til sommer.

DSC_0790 DSC_0788 DSC_0787De her ligner jo på en måde et par ergonomisk korrekte sko, men har også et lidt futuristisk udtryk. Det eneste par jeg er en smule i tvivl om, om jeg beholder… Elastikstykket sidder lidt (for) stramt på mine skanker og i det hele taget gør støvlerne måske ikke rigtig noget godt for mig. På den anden side er det også pænt, at de er så clean og i det hele taget anderledes end mit andet fodtøj. Mine praktiske flade vinterstøvler (bla mine Dr Martens) er nemlig desværre opmagasineret, så tænker at disse kunne være mine flade praktiske støvler i år. Det er jo ikke fordi de er specielt varme, men jeg tror, jeg vil kunne have en varm sok i, eller måske endnu bedre en varm uldsål. Desuden er gummisålen tyk så den vil kunne klare lidt af hvert. På en måde synes jeg det er en meget god støvle at få for pengene, fordi de er så super praktiske, nemme og nærmest fornuftige.

DSC_0735 DSC_0743DSC_0797DSC_0800Disse synes jeg altså er ret fantastiske! En høj ankelstøvle, med en grov gummisål der er nem at gå i og i et lækkert design. Er fuldstændig vild med at lynlåsen sidder foran. Synes snuderne er så flotte – spidse, men smukt afrundede. En rigtig urban støvle, der giver højde, men som samtidig passer til det travle byliv.

Har I købt nogle af skoene fra samarbejdet eller synes I ikke specielt om dem?

DSC_0758┃Alexander Wang X H&M lædertaske 1299,-

Vi begynder lige min lille “mine Alexander Wang X H&M køb”-føljeton med det bedste! Tasken her havde jeg nemlig overset i første omgang, men så opdagede jeg et par dage før frigivelsen (da jeg sad og forberedte strategien ahem…), at den var i læder! Og så er det jo en helt anden snak. Troede det var noget nylon værk, som de andre tasker, men den er simpelthen udført i blødt, tykt og meget lækkert MAT læder. Det har en utrolig lækker overflade. Så synes jeg ligepludselig at prisen er ok, for noget i så lækker kvalitet (okay nu fik jeg så også brugt ordet lækker 3 gange i 3 sætninger…det er fordi den er lækker!). Og så bliver sådan et designsamarbejde for alvor sjovt, når man føler, man får et værdigt produkt fra designerens hånd blot til billigere pris.

Elsker simpelthen at den er så sporty i looket! Løbegangslukningen er sådan en god detalje. Og så er den selvfølgelig funktionel med både korte og lang rem (ja tak, det kan vi næsten ikke undvære), små udvendige lynlåsrum, flere rum indvendig, hvor den er foret med det netstof, der går igennem hele kollektionen og som jeg slet ikke kan få nok af. Størrelsen er også god mellemstor, og selvom den er blød holder den faconen.

Er virkelig glad for at få en så lækker og helt anderledes taske, end hvad jeg ellers har. Og så er det også rart, at den er helt sort – med sort mat hardware istedet for i sølv mener jeg, som på mine andre tasker. Den kan tilføre noget sporty til et outfit, som normalt ellers kommer via sneakers, eller en sweatshirt. Synes egentlig tasken repræsenterer rigtig godt Wangs stærkeste side, nemlig at han tager elementer fra sportstøjet og gør så lækkert og cool! Udført i sort.

Ej jeg er simpelthen bare så glad for min nye taske. Det kan I godt fornemme, ikke? Nok også fordi jeg ikke lige havde regnet med, at skulle have mig en ny lædertaske foreløbig… Men taskedamen ved jo næsten ikke noget bedre, end at få en ny taske ;)

DSC_0750DSC_0759

Untitled 6tunika ISABEL MARANT ETOILE || nederdel T BY ALEXANDER WANG || trenchcoat ALEXANDER WANG MAINLINE || taske ALEXANDER WANG KIRSTEN || støvler ISABEL MARANT BAYA || tørklæde LALA BERLIN

Det er lidt sensommer-agtigt dette outfit og ved at være for koldt til nu, men jeg synes der er noget hyggeligt over denne kavalkade af gamle favoritter. Min trenchcoat fra Alexander Wang som går ind i sit femte år, og som jeg stadig synes er cool i dens klassiske facon og med sweatshirt-ærmer. Tunikaen jeg har haft i 7 år tror jeg (?!), i partisanerstof som er meget fremme igen. Nederdelen fra T by Wang i det lækre strikkede melerede stof. Tørklædet fra Lala Berlin som man aldrig bliver træt af. Tasken fra Wang, der er skøn med alle sine remme, og som er så brugt, at ruskindet er blevet blankt i kanterne. Og de helt sorte sneakers, jeg slet ikke kan undvære… Altsammen gode køb, som jeg har været glad for, har brugt en masse og som stadig holder (Wang og Marant går igen, hva’). Gid man kun gjorde den slags køb. Tingene bliver ligesom mere personlige, og en del af ens signatur, jo længere tid man har dem.

DSC_0573DSC_0606DSC_0585shop looket her

agtigtagtigt alexander wang x h&m

1 håndklæder 2-pak 249,- || 2 sweatshirt 399,- || 3 læderbukser 1999,- || 4 leggings 399,- || 5 læderbukser 1999,-|| 6 kjole 999,- || 7 læderstøvler 1299,- || 8 sweatshirt lang herre 399,- || 9 drikkedunk 80,- || 10 sneakerstøvler 1299,- || 11 slippers 599,-

Alexander Wang har været en af mine yndlingsdesignere igennem hele bloggens historie. Især taskerne! Der er også et par ikoniske støvlesandaler, som jeg har haft på i et utal af outfits… Og så selvfølgelig T-linjen. Så jeg bliver nødt til (og vil rigtig gerne), at kommentere på samarbejdet med H&M, nu kollektionen er blevet offentliggjort.

En af de ting jeg husker og elsker A.Wang allermest for fra en af de første kollektioner, var at han smed en sweatshirt over et par læderbukser. Så simpelt. Men dengang var det nyt (for mig). Det helt afslappede op imod noget der hurtigt kunne virke for råt. Og den DNA, det sporty og rå, dyrker han i den grad i denne kollektion. Det samlede look er jeg ikke så vild med, det bliver lige lidt for funktionelt til mig. Men kigger jeg på enkeltdelene er der flere ting, jeg godt kunne tænke mig.

Sweatshirten selvfølgelig, den lange fra herrekollektionen. De løse læderbukser, ser også så lækre ud, især dem med trykknapper langs siden. Fodtøjet er jeg ret vild med! Sender mig direkte tilbage til 90erne på den gode måde. Kan især godt lide de flade sneakerstøvler, de må være behagelige. Hælkap detaljen i hulmønster elsker jeg, en dejlig leg med materialer og en reference til sportstøj med hulmønster, blot udført i læder. Der er flere cool leggings (håber lidt de er tykke i kvaliteten), og kjolen med lasercut glæder jeg mig også til at se nærmere på. Og så synes jeg det er ret skønt med de små billige sports tilbehør, som håndklæderne og drikkedunken i lækkert sort design.

Hvad synes I om kollektionen, er der noget I går efter?

Kommer i udvalgte butikker og på hm.com den 6 november
2014-07-21 18.08.36

2014-07-21 18.08.38 2014-07-21 18.08.36 2014-07-21 18.08.35-2 2014-07-21 18.08.33-1 2014-07-21 18.08.15-2kjole MONKI || støvler ISABEL MARANT BEKETT || taske ALEXANDER WANG KIRSTEN

Et afslappet outfit på vej til en tiltrængt lille getaway i biografen mandag aften (så Abernes Planet: Revolutionen – uh den var god!). Iført en gammel Monki sag – joggingtøj i kjoleform, noget så behageligt… Tilsat wedgesneakers fra Isabel Marant, som også har den blanding af noget afslappet sporty, som jeg bliver ved med at elske.

210414 agtigtagtigt.dk 1

DSC_0733210414 agtigtagtigt.dk 1sweatshirt|TOPSHOP || nederdel|H&M TREND || sandalstøvler|ALEXANDER WANG || taske|ALEXANDER WANG

Fra i mandags, hvor vi sluttede feriedagene af på den perfekte måde med en tur i Biffen. Og hvor det endelig var tid til bare ben! I et typisk Stina-outfit med afslappet sweatshirt, feminin tung nederdel og rå skæve sandaler. Kontrast på kontrast. Og et mix af teksturer.

I er meget stille for tiden, det skyldes nok ferien og det gode vejr… men man bliver helt nervøs – kigger I stadig med?

DSC_1004 DSC_1027DSC_1026DSC_1022DSC_1016 DSC_1044DSC_1032┃langærmet bluse⇢DIVIDED | kjole⇢ASOS | støvler⇢ACNE COMET PONY | taske⇢ALEXANDER WANG KIRSTEN | smykker⇢LINE&JO, 6.10.

Jeg elsker konvertering af beklædningsdele så de bliver tilpasset til de forskellige årstider. Både den ene og den anden vej så det meste i garderoben kan bruges hele året rundt. Nu er det varme der skal tilføjes via strømpebukser, cardigans, jakker eller som her lange ærmer under korte ærmer. Næste gang vil jeg tage en rullekrave under, tilsat knælange høje støvler som kjolekanten kan gå ud over… det tror jeg altså kunne være vældig fint!

Kjolen blev dengang hurtigt udsolgt, men er nu tilbage på lager i alle størrelser her.

fredagsdrøm agtigtagtigt.dkVisse ting er man altid lidt på udkig efter, sådan har jeg det bla med en sort rullekrave. Denne her fra By Malene Birger har jeg haft kigget lidt på og nu nævnte Ida i kommentarfeltet den anden dag at den er rigtig god. Den er nok også mere anvendelig til flere ting end den fra Paris Show, der er meget voldsom i det. Joggingbukser i læder (vi vil bare gerne have alle vore yndlingsitems i læderudgaver, ikke?;)…) fra Topshop. Få vil kunne bære dem, men på dem der kan vil de være super cool og afslappede. Hvis nogle skulle være i tvivl eeelsker jeg mine Isabel Marant Baya sneakers og er derfor også lidt nervøs for at slide dem op. Er helt klart mest til dem med en sort hæl, men kigger lidt efter om der skulle komme et par i den anden udgave med velcro lukning og den der pude foran, som der kunne veksles imellem. Disse er så kommet denne sæson, med sort hvid pony, som skaber en blød overgang til den lyse sål. Dem kunne jeg godt overveje. Marion tasken fra Alexander Wang med koksgrå læder i en rå overflade, som kontrast til den boxy facon, og så elsker jeg de nørdede metalhjørner.

Fredags indlæggene (som så i denne uge blev rykket til lørdag) er mit fristed til at kunne sammensætte og se på ting uden nødvendigvis at skulle redegøre for eller forsvare behov, priser eller praktik. Æstetikken kommer først. Ud af det opstår der inspiration og sammensætninger jeg måske ikke var kommet på, på samme måde. Går faktisk indimellem tilbage i mine fredagscollager og henter inspiration der, og kan se mine egne stilperioder igennem dem. Håber også I kan bruge dem som æstetisk/stylingmæssig inspiration og ikke bare som en ærgrelse over det man ikke har råd til.

Så en sort rullekrave til et par løse læderbukser, et par høje sneakers på fødderne og en crossover taske ville være en god sammensætning, hva?