t-shirt ZARA | bukser H&M TREND | slippers & OTHER STORIES | taske ZARA

Hermed favoritkombien som jeg skrev om forleden. Når det bare skal være behageligt og nemt, men stadig pænt. De små detaljer og materialer gør forskellen. T-shirten i hør, bukserne der er plisserede og med flæsekant, læderet der er flettet, sivtasken der er sort. Elsker at finde de der særlige udgaver :)

Denne uge har stået på hele to gange første skoledag, min nevø på den ene side og niece på den anden. Så hyggeligt at få lov at være med til, de små mennesker altså <3

I morgen tager vi turen over Sundet til Malmø til Malmöfestivalen, som vi også var til for et par år siden. Bliver sååå dejligt at komme til Malmø igen! Få kantareltoast, kardemummabulla, en tur i Granit og til en masse svenske udendørskoncerter. Og i konsthall, og svensk morgenmadsbuffet, og og og… Glæder mig sådan til en lille lækker storbyferie-weekend (selvom det nok ikke bliver ligeså varmt i år). Lige hvad man trænger til her sidst på sommeren.